Prøv avisen

Hver tiende norske præst har opført sig upassende

Ifølge den norske provst Olav Rune Ertzeid er kirkens problem ikke ’problempræster’, men kirkeledere som er alt for rare, utydelige og usikre på deres egen lederrolle. Foto: Paw Wegner Gissel

Sjofle og berusede præster rammer kirkens troværdighed, siger provster i anledning af ny, norsk undersøgelse, der viser, at hver tiende præst har opført sig upassende på jobbet

Omtale af fortrolige oplysninger fra prædikestolen. Sjofle vittigheder. Overforbrug af alkohol på jobbet.

Én ud af ti norske præster har på den ene eller anden måde opført sig upassende på jobbet.
 
Det viser en ny opgørelse gennemført i et af de norske kirkes stifter, Nidaros, som tæller cirka 135 sogne.

Provsterne i stiftet, som fører tilsyn med præsterne, mener, at hændelserne er meget synlige og rammer kirkens troværdighed.

Det fortæller provst Nils Åge Aune, som står bag undersøgelsen, til den norske avis Vårt Land.

”Det er ikke opsigtsvækkende, at 'afvigelser' og uacceptabel adfærd forekommer blandt præster, og jeg tror ikke, at det er mere udbredt i præsteskabet end i andre job – snarere tværtimod. Men hverken mine provstekolleger eller jeg vil bagatellisere omfanget af det, der opleves som upassende adfærd,” siger han.

Avisen skrev i går om et andet forskningsprojekt, der beskriver, hvordan kirkeledere håndterer præster, som begår krænkelser. Ifølge provst Olav Rune Ertzeid, som står bag forskningen, er det store problem ikke ’problempræsterne’, "men kirkeledere som er alt for rare, utydelige og usikre på deres egen lederrolle”.

Provst Nils Åge Aune er langt hen ad vejen enig i den konklusion. 

Han understreger desuden, at de forskellige tilfælde af upassende adfærd i den nye undersøgelse har en meget forskellig grad af alvor. Nogle af de problemer, der ifølge provsten går igen, er:

Manglende bevidsthed om, hvordan man håndterer sin tavshedspligt. Et eksempel handler om, at oplysninger fra en fortrolig samtale senere blev brugt i en prædiken.

I tre provstier rapporteres der om, at præsten enten var upassende klædt eller meget usoigneret i mødet med menigheden.

I tre provstier berettes der om, at præster har optrådt synligt beruset.

Flere provster rapporterer om sjofle vittigheder eller en ”krammekultur”, som opleves som invaderende eller grænseoverskridende.

Tre af provsterne rapporterer om præster, som har fået en påtale på grund af utilbørlig optræden på sociale medier.

Upassende sprogbrug over for konfirmander omtales i to provstier.

Ifølge de provster i Nidaros-stiftet, som Nils Åge Aune har interviewet, er den vanskeligste opgave at forholde sig til præster med ”krævende personlighedstræk”.

Provsterne omtaler denne type præster som nogen, der ofte havner i konflikter og klagesituationer, og som belaster kirkens troværdighed.

”Enkeltvis repræsenterer de episoder som regel ikke noget ekstraordinært, men summen af dem over tid opleves som udmattende for både provst, medarbejdere og menigheder, og skaber en frustration, som virker handlingslammende for virksomheden,” siger han.