Prøv avisen
Tro&tvivl

Mads Holger: Troen opstår gennem en afstandtagen fra det banale

”Man skal passe på med at dømme andres tro, men jeg vil ikke mene, at jeg er kristent opdraget,” siger bachelor i teologi og konservativ folketingskandidat, Mads Holger. - Foto: Scanpix

Forfatter, debattør og nu folketingskandidat for de konservative Mads Holgers tro er formet af blandt andet Rusland og kloge radioudsendelser

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er kristen. Det fremgår ofte af de interviews, jeg medvirker i, og ikke kun i denne avis. Modsat så mange andre vil jeg ikke betegne mig selv som kulturkristen. Min tro er andet og mere end det at mene, at kristendommen er hyggelig og god for vores kultur.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Mit barndomshjem var ikke specielt religiøst. Man skal passe på med at dømme andres tro, men jeg vil ikke mene, at jeg er kristent opdraget.

Jeg var et af de børn, der blev navngivet og ikke døbt i de langhårede 1970ere. Min interesse for troen kom i konfirmationsalderen. Jeg bestemte mig for, at jeg ville konfirmeres, og det var ikke kun for at få et stereoanlæg.

Interessen kom via min afstandtagen fra det banale og det jævne. Det betød, at jeg blev døbt og konfirmeret, og at jeg senere tog en bachelorgrad i teologi.

Hvad har udfordret din tro?

Jeg er Kierkegaardianer, så jeg er bevidst om troens paradoks. Kristentroen er ikke tangibel (ikke i berøring, red) med intellektets kapacitet.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

De sidste tre år er den særligt blevet formet af de radioudsendelser, jeg laver på Radio24syv. Her taler jeg hver uge med biskopper, rabbinere, teologiprofessorer og så videre om teologiske emner.

Ellers er den i høj grad formet af den tid, jeg har boet i udlandet. For eksempel i Rusland, hvor der er megen virkelighed og alvor på godt og ondt, men også megen lidenskab. På det område oplever jeg ofte at løbe panden mod en mur her i Danmark, fordi de fleste hellere vil beskæftige sig med hverdagen og det håndgribelige.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Min tro og mit sindelag har formet min tilværelse i dag. Det er grunden til, at jeg har mit arbejde. Det er på grund af min livsanskuelse, at jeg er en af de mest læste debattører i landet, og at jeg kan stille op i dansk politik. Det går i al beskedenhed ret godt.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Som sagt er jeg Kierkegaardianer, så han må være svaret på det spørgsmål.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Jeg tilhører den faderløse generation, der aldrig fik gode råd med på vejen. Således er man forpligtet på at citere sig selv eller i hvert fald finde sine egne gode råd. Mit råd er, at vi skal huske, at vi altid er et produkt af de historier, vi fortælles. Det vil sige, at vi formes af andre, og det kan vi ikke gøre noget ved. Den gode nyhed er imidlertid, at vi altid huskes for de historier, vi fortæller. Hvis man ikke er blevet fortalt de bedste historier, er hjælpen dermed ikke coaching og selvhjælp. Hjælpen findes i muligheden for at fortælle de historier, der ikke er blevet fortalt. Det er kort og godt derfor, jeg nu går ind i politik.