Man skal blot slå op på første side i Betlehem-præsten Mitri Rahebs seneste bog for at fornemme, at han har et radikalt budskab til kristne i den vestlige verden
”Jesus var en mellemøstlig, palæstinensisk jøde,” lyder første sætning i hans bog ”Troen og imperiet. Bibelen set med palæstinensiske øjne”.
Med de få ord ønsker den palæstinensiske præst at pointere, at der er noget galt med, hvordan kristne i Vesten i stor udstrækning ser på mellemøstkonflikten mellem jøder og palæstinensere.
Mitri Raheb mener, at Jesus og hele budskabet i Bibelen taler nutidens Israel klart imod. Bibelhistorien er grundlæggende en fortælling om det besatte palæstinensiske folk.
”Når en kristen dansker går i kirke om søndagen, vil han ofte høre Bibelen fortælle om Israel. Når han om aftenen tænder for fjernsynet og hører om Israel i nyhederne, er det meget nærliggende at knytte Bibelens Israel med nutidens. Men intet kunne være mere forkert. Konsekvensen er, at kristne får den opfattelse, at det, Israel gør i dag, er Guds vilje,” siger han.
Det er det budskab, han har med, når han torsdag og fredag besøger Danmark og holder forelæsninger på både Aarhus og Københavns Universitet. Her vil han opfordre danske teologer til at læse Bibelen gennem palæstinensernes øjne.
Mitri Raheb er præst i den lutherske Julekirken i Jesu fødeby, Betlehem på Vestbredden, der her været under israelsk kontrol igennem det meste af hans liv.
På sit kontor ved kirken i Betlehems gamle bydels snævre gader sidder han nedsunket i sin bløde kontorstol omgivet af teologiske bøger og religiøse malerier. Hans rolige, dæmpede stemme står i kontrast til det skarpe budskab, han vil ud med. Et budskab, der virker stærkt provokerende på en del vestlige kristne og især på mange israelere. I de mere højreorienterede israelske medier er han blevet stemplet som den antisemitiske præst i Betlehem.
På trods af modstanden har han i årevis holdt fast ved at bruge teologien til at tale den israelske fremfærd imod. Ifølge ham er det en besættelse, som den vestlige kirke har været med til at skabe ideologien bag.
”De vestlige regeringer bliver ved med at levere hardwaren, det militære udstyr, til Israels besættelse. Men det er lige så slemt, at vestlige teologer leverer softwaren, ideologien, til besættelsesmagten,” siger han.
Dermed mener han, at der er en tendens hos vestlige kirkesamfund til at lægge sympatien hos Israel i mellemøstkonflikten, enten af teologiske grunde eller af dårlig samvittighed over kristnes historiske behandling af jøder.
Begge holdninger er dog forkerte, understreger Mitri Raheb.
”At se dagens Israel som opfyldelsen af Bibelens profeti er en fundamentalistisk tolkning af løsrevne skriftsteder. Det er os palæstinensiske kristne, der lider under, at vestlige teologer legitimerer den israelske besættelsesmagt på den måde,” siger han.
En af de vestlige teologers store fejl er, at de ofte overser, at palæstinenserne er en del af Bibelens historie, mener Mitri Raheb. Derfor efterlyser han en læsning af Bibelen, der både tager palæstinensernes historie og situation i dag alvorligt.
”Bibelen er et produkt af Palæstina. Vi er det land og det folk, Jesus og Bibelens historie udspringer fra, og derfor bliver vi også nødt til at se Bibelen gennem palæstinensiske briller,” siger han.
Hans pointe er, at Bibelen grundlæggende er en bog om et folk, der lider under besættelsen af en militær overmagt. Der går en lige linje fra israelernes besættelse i dag tilbage til assyrernes, persernes, grækernes, romernes og en lang række andre stormagters besættelse af palæstinensernes land gennem historien:
”Vi kan ikke forstå den oprindelige betydning af Bibelen, hvis vi ikke ser den gennem det besatte folks øjne. Bibelen skal læses gennem øjne, der har grædt,” siger han.
Du beskylder Israel for at bruge bibelhistorien til at legitimere deres sag i dag. Men gør du ikke netop det samme ved at pointere Jesus som en palæstinensisk nationalfigur?
”Jesus var en palæstinensisk jøde. Det er ikke noget, jeg gør ham til. Han var en del af dette lands historie og geografi og er en vigtig del af vores nationale fortælling. Det, jeg som palæstinenser i Betlehem deler med Jesus, er, at vi begge er født i samme by og lever under besættelse. Jesus var født under besættelse og levede sit liv under besættelse og blev dræbt under besættelse,” siger han.
Med sin seneste bog ønsker Mitri Raheb at skabe en kristen palæstinensisk grundfortælling ved se Bibelen gennem palæstinensernes historie og situation i dag. Derved vil han at styrke den kristne palæstinensers identitet.
I øjeblikket ser man en tendens til, at stadig flere palæstinensiske kristne, der bor i Israel, ønsker at blive en del af en israelsk identitet i stedet for en arabisk palæstinensisk identitet. Det er en udvikling, som den israelske stat bakker op om.
Flere af de palæstinensiske præster i Israel, der taler varmt for den udvikling, argumenterer med, at man som kristen i Mellemøsten i dag har det langt bedre i Israel end i noget andet mellemøstligt land, hvor kristne generelt har det vanskeligt.
Mitri Raheb kender til udviklingen, men mener, det er et udtryk for en misforstået og opportunistisk holdning.
”Det har intet med Mellemøstens kristenforfølgelser at gøre. Det handler i bund og grund blot om, at nogle kristne ser en karrierevej i at blive knyttet tættere til Israel. Det giver dem adgang til universiteter og arbejdspladser, de ellers var afskåret fra,” siger han.
Mitri Raheb ser det som konsekvensen af, at den israelske besættelse har varet så længe. I sidste ende lokker den det oprindelige folk til at ændre sin identitet:
”Men en identitet er ikke noget, man bare ændrer. Det er noget, der stikker dybere og har mange lag. Kristne i Mellemøsten er historisk en meget central og bærende del af den arabiske civilisation. Det kan vi ikke bare ændre på, fordi der ligger nogle fristende karrieremuligheder i Israel.”