Der står en ledig stol i generalsekretærens kontor i Folkekirkens Nødhjælp på Nørregade i København. Den bliver ledig, når Henrik Stubkjær forlader Nødhjælpen og fra 1. november er biskop over Viborg Stift. Men hvad skal hans afløser kunne?
Fra generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard lyder det råd til ansættelsesudvalget, at bestyrelsen bør lede efter en dygtig topchef med et vidtforgrenet netværk og en person, der kan holde mange bolde i luften på en gang - og tale om noget helt andet på samme tid.
”Det mestrede Henrik Stubkjær, og det er synd, at han forlader organisationen.”
Men det er ikke nok at være en god chef.
”Hvis man ikke mestrer det politiske spil, må man få det lært, for meget af det, der foregår i u-landsorganisationerne handler om Danida-penge og andre offentlige midler,” siger Morten Thomsen Højsgaard, som peger på, at en generalsekretær derfor også bør have sin gang på Christiansborg.
Og så, siger han, bør en generalsekretær gå på to ben: Det ene i den kirkelige, frivillige verden, og den anden blandt de internationale partnere, blandt andet den kristne organisation Act Alliance.
I Stillingsopslaget, som blandt andet har været i Kristeligt Dagblad, står der meget om folkekirken og det kirkelige landskab, men intet om, at en ny generalsekretær skal være teolog. Det har de seneste fem ledere af organisationen ellers været.
Uffe Torm, der gik på pension i 2011 efter mange år i blandt andet Dansk Missionsråd, siger, at han ikke bliver overrasket, hvis bestyrelsen vælger en egnet kandidat, som ikke er teolog.
”En kvinde ville ikke være et dårligt valg. Alle hidtidige generalsekretærer har været mænd, og her mener jeg, at den oplagte kandidat er Kirsten Lund-Larsen.”
Harald Nielsen, tidligere generalsekretær i Det Danske Missionsselskab minder om, at en ny generalsekretær skal kunne administrere en milliard. Så stort er budgettet.
Og han er ikke i tvivl om, at det er med vilje, at der ikke søges en teolog til den i u-landssammenhæng prestigefyldte post.
”En generalsekretær i en nødhjælpsorganisation skal kunne få en stor medarbejderskare til at arbejde for samme formål. Ikke nødvendigvis uniformerede, men ansat efter forskellige kriterier, både holdningsmæssigt og fagligt.”