Prøv avisen

Kritik: Biskopper markerer sig på røde sager

Marianne Christiansen, biskop i Haderslev stift, er en af de biskopper, som har udtalt sig politisk. Foto: Palle Peter Skov

Hver for sig, i mindre grupper eller i samlet flok har folkekirkens biskopper i stigende grad bevæget sig ind på det politiske område. Betænkeligt, mener politikere og iagttagere

Det er for småligt, når Danmark kun vil lukke 20.000 syriske flygtninge på flugt ind i Danmark om året. Det skrev Haderslevs biskop, Marianne Christiansen, for nylig i et læserbrev. Siden fik hun opbakning fra biskop Kjeld Holm i Aarhus Stift og Peter Fischer-Møller i Roskilde Stift.

De seneste 20 år har biskopper blandt andet udtalt sig mod fremmedhad, israelsk politik og klyngebomber og for indsamling til nødstedte syrere og bevaring af dannelse i skolesystemet.

Esben Lunde Larsen, cand. teol. og uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, mener, at biskoppernes udtalelser i de senere år er gået i en mere og mere politisk retning, som ligger til venstre i dansk politik:

”Biskoppernes udtalelser er blevet mere og mere politiserende i de senere år. Især en biskop som Kjeld Holm i Aarhus er mere politiker end biskop. Præster og biskopper skal ifølge Luther udtale sig om teologi og forkynde. Det er upassende at tale politik i en prædiken, hvor menigheden ikke har mulighed for at tage til genmæle. Vil man øve politisk indflydelse, kan præster og biskopper som alle andre danskere melde sig ind i et politisk parti,” siger han.

Kirkehistoriker på Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen ser en tydelig tendens mod mere politiserende udtalelser fra biskopperne, enten i samlet flok eller i mindre grupperinger.

”De senere års udtalelse fra biskopper om politiske emner peger i retning af en sympati for partierne i rød blok. Det er meget teologisk bestemt, om en biskop vælger at gå med i en udtalelse om et emne, der egentlig hører hjemme i den politiske debat. Det medfører klart en fare for, at er man som folkekirkemedlem uenig med sin biskops politiske synspunkter, melder man sig ud af folkekirken. Derfor gjorde biskopperne nok klogere i at udtale sig mere generelt humanitært, når det handler om flygtninges forhold i Danmark og i Mellemøsten, end at gå ned i den politiske substans,” siger Kurt E. Larsen.

Lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen siger, at biskoppernes holdninger i det traditionelle politiske billede kommer til at se venstreorienterede ud, men at de i virkeligheden nok mere er kulturradikale.

”I samfundet er vigtige kirkelige kerneområder som især næstekærlighed blevet udfordret af den politiske virkelighed. Når biskopperne oplever, at der sker indskrænkninger af næstekærligheden på grund af politiske beslutninger om for eksempel indvandrere og flygtninge, så reagerer de med et kirkeligt forsvar, som derved kommer til at se politisk ud i offentligheden. Men jeg tror, at biskopperne vil forsvare sig imod at blive taget til indtægt for bestemte politiske holdninger,” siger Johannes Andersen.

Biskop Kjeld Holm i Aarhus Stift peger på, at debatten opstår hver gang en biskop udtaler sig om et kontroversielt emne i offentligheden.

”Det kan godt være, at nogen oplever vores synspunkter som venstreorienterede, og jeg ligger selv til venstre politisk, men det er ikke relevant i denne debat. En biskop har også sin ytringsfrihed. Mit politiske ståsted har ikke spillet en rolle for de sager, jeg har behandlet som biskop. Jeg har aldrig lagt partipolitiske sympatier til grund for mine holdninger, men derimod en sammenhæng mellem kristendom og humanisme. Forkyndelse handler også om at beskytte den svage, og i dette tilfælde flygtningen, ellers bliver det et tomt ord. Jesus gik om nogen ud i tilværelsens grænseegne og tog sig af sin næstes nød,” siger Kjeld Holm.det har biskopperne udtalt sig om

Det har biskopperne udtalt sig om: 

1997: Opfordring til modvirkning af fremmedhad (fem biskopper har udtalt sig om emnet).

2002: Kritik af Israels krigsførelse (tre biskopper har udtalt sig).

2008: Ja til forbud mod klyngebomber (ni biskopper har udtalt sig).

2009: Kritik af israelsk angreb på palæstinensisk sundhedsklinik (otte biskopper har udtalt sig).

2013: Mere dannelse i uddannelsessystemet (alle 10 biskopper har udtalt sig).

2013: Opfordring til at støtte indsamling til Syrien (alle biskopper har udtalt sig).

2014: Krav om højere udlandsbistand til Venstre (3 biskopper)

2014: Appel til regering om indsats mod kristenforfølgelser (alle biskopper har udtalt sig).

OVENSTÅENDE ER EKSEMPLER PÅ UDTALELSER FRA BISKOPPERNE DE SENESTE ÅR.