I morgen udgiver Bibelselskabet "Begyndelsen og Tænkeren" , der er den første nudanske oversættelse af teksterne fra Det Gamle Testamente.

Sproget i bogen er støvsuget for gamle ord og indforståede kirkelige begreber: For eksempel bygger Noa ikke længere en "ark" men en "båd", og et gennemgående udtryk som "fars hus" er blevet til "barndomshjem".

Meningen er, ifølge Bibelselskabet, at teksterne skal gøres forståelige for nye generationer af læsere.

Vi har samlet tre eksempler fra Bibelen og fra den nye oversættelse i "Begyndelsen og tænkeren." Så kan du selv se forskellen.

Før skammede han sig - nu er han flov

"Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.« Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke".
Bibelen, Første Mosebog, kapitel 2, vers 21-25

"Gud lod derfor mennesket falde i en dyb søvn, og mens han sov, fjernede Gud et af menneskets ribben og erstattede det med kød. Af ribbenet dannede han en kvinde, som han tog med hen til manden. Manden udbrød »Denne gang er knoglerne som mine egne, kødet som mit eget kød. Hun er taget ud af mig. Hun passer til mig. Hun må være kvinde.« Siden har det været sådan, at en mand forlader sine forældre for at blive ét med sin kvinde. Både manden og kvinden var nøgne, og de var ikke flove over det."
Begyndelsen og Tænkeren, Første Mosebog kapitel 2, vers 21-25 

Fra velsignelse til livsstyrke

”Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.”
Bibelen, Første Mosebog, kapitel 12, vers 1-3

”Gud sagde til Abram: Du skal forlade dit hjemland og dit barndomshjem og rejse til det land, jeg viser dig. Jeg vil give dig uendelig mange efterkommere, og jeg vil give dig livsstyrke og gøre dig respekteret. Og du skal selv give styrke til andre. Dem, der ønsker dig styrke, skal selv få det samme. Dem, der ser ned på dig, forbander jeg. Alle folkeslag på jorden vil få livsstyrke igennem dig.”

Begyndelsen og Tænkeren, Første Mosebog kapitel 27

Fra død til udeblivelse af livsånde

”Da Isak var blevet gammel og hans øjne så svage, at han ikke kunne se, kaldte han sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: `Min søn!` Og han svarede: 'Ja, far.' Han sagde: 'Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø. Tag nu dine våben, dit pilekogger og din bue, og gå ud på steppen, og jag noget vildt til mig. Lav så min livret til mig, og bring mig den; jeg vil spise den, så jeg kan velsigne dig, før jeg dør.'”
Bibelen, Første Mosebog, kapitel 27, vers 1-4

”Isak var gammel, og han begyndte at blive blind. En dag kaldte han på sin ældste søn, Esau. 'Jeg er en gammel mand nu,' sagde Isak til Esau, 'og jeg ved ikke, hvor længe jeg stadig trækker vejret. Tag din bue og dine pile, gå på jagt og skyd et dyr til mig. Lav så min livret og servér den for mig. Så vil jeg give livsstyrken fra Gud til dig, min ældste søn, før jeg dør.'”
Begyndelsen og Tænkeren, Første Mosebog kapitel 27