Ordet Gud er der stadig. Men begreber som synd, engel, almægtig og velsignelse bruges stort set ikke i den nudanske udgave af Første Mosebog og Prædikerens Bog - nu Begyndelsen og Tænkeren - som Det Danske Bibelselskab sender på gaden i dag.
Oversættelsesarbejdet skal fungere som undertekster til selve den autoriserede bibel, siger en af oversætterne, lektor og ph.d. i teologi Søren Holst, der i går ved en konference på Københavns Universitet præsenterede arbejdet sammen med lektor og ph.d. i semitisk filologi Martin Ehrensvärd, der også er en af oversætterne.
Det foreløbige oversættelsesarbejde er lavet med en særlig målgruppefigur for øje, som blev beskrevet på konferencen.
Patrick er 14 år og bor i Herlev lige uden for København. Han har været den fiktive læser, som oversætterholdet har haft i baghovedet, når de har oversat bag Det Gamle Testamentes tekster.
En bred kreds af først og fremmest universitetets fagfolk var mødt frem med mange roser, men også med en del torne. For hvor langt kan man gå i at fjerne traditionsrige begreber fra kristendommens lange historie i en ny oversættelse for at gøre det lettere for danskerne at læse i Bibelen?
Leder af Menighedsfakultetet i Aarhus Jørn Henrik Olsen er generelt positiv over for nye bibeloversættelser, men der består en stor udfordring i at fastholde fylden og rigdommen i bærende begreber.
For eksempel skal man være forsigtig med at omskrive begrebet velsignelse. Det bliver i oversættelsen mange steder omskrevet med ”styrke” eller ”livsstyrke”, dog indimellem fra Gud.
”Velsignelse er et totalbegreb, som gælder hele vores liv og eksistens. Det er et rigt begreb, og derfor er det grundlæggende problematisk, hvis det forekommer tilfældigt i den nudanske oversættelse, alt efter om man vurderer det som en velsignelse fra Gud eller mellem mennesker. Så er der tale om en sproglig fattiggørelse og en teologisk nedskrivning, hvor man er overladt til andres subjektive afgørelse. Velsignelse er et gennemgående og helt uundværligt begreb i hele Bibelen,” siger Jørn Henrik Olsen.
Generalsekretær Jens Ole Christensen fra Luthersk Mission, hvor Bibelens ord er et centralt grundlag, er også kritisk.
”Vi har brug for flere slags bibeloversættelser til forskelligt brug. Der er brug for en 'kirkebibel' med sproglig dybde og nuancer, som vi kan gå på opdagelse i og slide på. Den bliver til gengæld ofte ikke så let forståelig, fordi folk for eksempel ikke lige forstår ordet 'velsignelse'. Men vi har også brug for en 'gadebibel', som er let forståelig, men til gengæld kommer til gøre en del udtryk for entydige. Ordet 'styrke' får for eksempel ikke fat i dybden og nuancerne af 'velsignelse'. Man bliver formodentlig hurtigere træt af den. Men den kan jo være en trædesten på vej til at gå på opdagelse i 'velsignelse', siger Jens Ole Christensen.
Søren Holst erkender, at oversætterne løb panden mod muren, når det gjaldt begrebet velsignelse. Derfor er ordet nævnt to gange i oversættelsen af Første Mosebog for at understrege, at der er tale om Guds velsignelse. Andre steder er der tale om, at ordet bliver brugt imellem mennesker på jorden.
”Vi ved, at ordet ikke kan afskaffes i den danske kirkelige tradition. Men vi har ikke kunnet finde en glose, som helt kunne dække begrebet. Samtidig er der i dag forskellige opfattelser blandt danskerne af, hvad velsignelse egentlig betyder. Derfor har vi omskrevet ordet, hvor det har været nødvendigt for at forstå teksten og for at åbne Bibelens univers for andre end dem, der er vant til det,” siger Søren Holst som dog mener, at man i en bibel-oversættelse kan gå meget langt.