Prøv avisen
Tro&tvivl

”Man kan ikke bruge samme sprog til fysik og til tro”

Man skal ikke gå og bekrige hinanden med betegnelserne "indremissionsk", "grundtvigianer," mener astronomen Johan Fynbo.

Religion giver os mulighed for at sætte ord på nogle fænomener, man ikke kan sætte på matematisk formel, siger astronom Johan Fynbo. Religionskritikken mangler forståelse for den sproglige forskel, mener han

Hvordan vil du beskrive din tro?

For mig er troen noget meget naturligt. Jeg er ikke særligt intellektuel omkring den, men den udgør en stor del af min dagligdag. Jeg går nok i kirke en gang om måneden, og jeg føler mig hjemme i en gammeldags gudstjeneste med klassiske salmer og ritualer.

Bøn finder jeg naturligt, og den har altid været en del af mit liv. For mig er bøn et personligt anliggende. Den er ikke noget, jeg går og taler med mine kolleger om. En ting, jeg synes er irriterende ved kristendommen, er, at der er så mange kasser, man putter folk i. Jeg prøver at forholde mig åbent til alle mennesker. Jeg kan ikke lide at sige, at jeg hører til en bestemt slags.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg kommer fra en meget lille landsby, Herslev, der ligger i trekantsområdet i Østjylland. Min mor var skolelærer, og min far var landmand og forpagtede præstegårdens jord.

Min mor og vist også min far voksede op med Indre Mission. Men det var ikke noget, de var så glade for, for de syntes det var meget sort.

Mine forældre bad aftenbøn med os. Vi gik i søndagsskole, for det gjorde alle i landsbyen, og vi var med til Indre Missions juletræsfest.

Hvad har udfordret din tro?

Troen var noget, jeg tænkte rigtig meget over i puberteten, men jeg holdt fast i den. Min tvillingebror lagde ret hurtigt afstand til troen ud fra de klassiske årsager med, hvordan der kan være ondt, når der er en Gud. Han er ligesom jeg naturvidenskabsmand, så vi arbejder begge meget med spørgsmålet om, hvordan det hele hænger sammen.

For mig gør troen tilværelsen mere komplet. Det ville være at afskære dele af virkeligheden at lægge troen fra sig.

Man kan ikke bruge det samme sprog til fysik og videnskab som til religion. Religion giver os mulighed for at sætte ord på nogle fænomener, man ikke kan sætte på matematisk formel.

Da jeg lige var begyndt at studere astronomi, var jeg på sommerskole i Vatikanet, hvor jesuitter er ansat som astronomer. Jeg var imponeret over katolikkernes åbenhed over for spørgsmålet om videnskab og tro. En af jesuitterne holdt foredrag om Big Bang (teorien om verdens skabelse. red) og kvantemekanik. Det stod i kontrast til folk, jeg havde mødt i Danmark, som mener, at jorden kun er 6.000 år gammel.

Vi var til audiens hos paven. Han talte om kundskabens enhed, at de forskellige videnskaber bidrager til kundskaben, og at vi alle er med til at belyse virkeligheden og eksistensen på forskellige måder.

Debatten med de nye ateister som den engelske videnskabsmand Richard Dawkins bliver meget karikeret. Diskussionen er fuldstændig ufrugtbar, fordi man ikke taler samme sprog. Det er blottet for respekt for begge parter, for det handler hele tiden om at retfærdiggøre sig selv og få de andre til at fremstå i et dårligt lys.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Diskussioner med min bror og det, at min far døde ret tidligt. Derfor har jeg haft mange tanker om døden, for hvad er det i det hele taget? Og hvad er livet?

Det at få børn har også formet min tro. Her skal jeg overveje, hvad jeg vil fortælle dem omkring tro, og hvad jeg gerne vil have, at de skal have med i deres liv. Jeg ønsker, at mine børn skal være åbne. Men samtidig skal de kende deres historie. Jeg beder aftenbøn med dem og taler med dem, hvis de har spørgsmål.

Jeg læser en del bøger om området mellem tro og bevidsthed, og hvordan vi forstår samspillet mellem de forskellige måder at forstå virkeligheden på. Lige nu læser jeg ”Det religiøse sprog” af Johannes Sløk, der er rigtig god til at sætte ord på de forskellige sprog.

Mit arbejde med astronomi fører hurtigt til eksistentielle spørgsmål. Astronomi har meget at gøre med verdensbilledet og universet, og så kommer man til at tænke på, hvad menneskets plads er.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Det er svært at vide, hvordan man ville være, hvis man ikke var den, man er. Men jeg har jo en genetisk klon i min tvillingebror. Vores liv er meget ens, men han er ikke troende.

Troen er vigtig for mig. Men på den anden side føler jeg ikke, at mit liv ville være så meget anderledes. Det er lidt paradoksalt.

Min bror har samme værdier som mig, man han retfærdiggør dem på en anden måde, hvor jeg nok vil sige, at mine værdier kommer fra kristendommen.

Det, jeg synes er smukt ved kristendommen, er, at den peger på det andet menneske. Der er ikke så meget navlepilleri. Elsk Herren din Gud og din næste som dig selv. Det, at man ikke skal have fokus på sig selv, er smukt.

Paulus siger i Første Korintherbrev, at vi endnu ser i et spejl, i en gåde, og at vi forstår stykkevis. Jeg har det fint med, at jeg forstår verden stykkevis, og at verden er en gåde. Det kommer nok engang.

Det naturvidenskabelige verdensbillede er meget dynamisk. Faren er, at det bliver så relativistisk, at der ingen sandhed er. Vi skal være åbne over for, at det naturvidenskabelige verdenssyn også ændrer sig. Vi er på en konstant vandring, hvor vi hele tiden ændrer syn på, hvordan verden hænger sammen. Vi bevæger os fremad og nogle gange tilbage.

Det forekommer mig naivt, at man skal have en færdig virkelighed. Så jeg forholder mig meget åbent. For mig er virkeligheden uafklaret.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Jeg har ikke én person. Men der er mange, jeg synes er beundringsværdige. Jeg kan vældig godt lide at læse Johannes Møllehave. Og folk som Nelson Mandela, Martin Luther King og Niels Bohr, det er mennesker, der har vist stor integritet, karakterstyrke og gode værdier.

Og Jesus selv, selvom det i vores religionsangste virkelighed er svært at sige. Jeg kan virkelig godt lide at læse Det Nye Testamente. Mange af lignelserne er meget inspirerende og gode pejlemærker.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Konkrete åndelige råd har jeg ikke fået så mange af. Men det er godt at huske, at alle mennesker er skabt af Gud. Folk skærer halsen over på hinanden i Syrien, men det er ikke nødvendigvis vejen frem at bombe dem. Man skal ikke handle i affekt.