Prøv avisen

Danskerne bliver mere og mere handlings-kristne

Indgang til domkirken Vor Frue Kirke ved Nørregade.

Grøn kirke og klimagudstjenester er udtryk for, at den kirkelige aktivisme, der engang var i mindretal, er blevet dominerende

Når den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu i aften toner frem på storskærm i Københavns Domkirke, er det udtryk for, at danskerne i stigende grad er blevet handlingskristne. Og at dansk kirkeliv i dag er domineret af en aktivistisk teologi, der sætter fokus på, at den kristne har et særligt ansvar for at handle i forhold til verdens problemer. Det vurderer flere kirkelige iagttagere.

”For 40 år siden var de såkaldte handlingsteologer en minoritet i dansk kirkeliv. I dag er de blevet toneangivende. Hvad der engang blev kritiseret for at være gerningsretfærdighed (luthersk udtryk for, at man ikke bliver frelst i kraft sine handlinger, red.), er i dag blevet til, at man skal gøre noget. Det er den teologi, som teologerne K.E. Løgstrup og Ole Jensen kaldte de store ords teologi, der har sejret,” siger forfatter og universitetslektor Hans Hauge.

Aftenens stort anlagte klimagudstjeneste i Københavns Domkirke er for Hauge netop udtryk for, at den aktivistiske teologi i dag er blevet mainstream.

”Hvor kirken ifølge aktivisterne i 1970'erne skulle være et alternativ til magten, handler det for nutidens handlingskristne om at promovere en tolerant og blød mainstream-humanisme a la Politiken. Kirken er ikke længere en modstemme, men en slags statskirkelig medløbs-teologi,” siger Hans Hauge.

At kritikken af aktivistisk kristendom som gerningsretfærdighed ikke står i forgrunden på samme måde som tidligere, er Anders Holm, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet, enig i.

”Præster i dag er ikke kun optagede af at forkynde evangeliet om søndagen. De søger nye og anderledes forkyndelsesformer, der ikke mindst drejer sig om både at tage stilling til og handle i verden,” forklarer Anders Holm.

Han mener, at medievirkeligheden og globaliseringen har påvirket den danske kirke med stærke impulser fra kirkelivet internationalt. Hos både præster og kirkegængere viser den udvikling sig blandt andet i ønsket om at praktisere forkyndelsen på stadig nye måder.

”Netop det har banet vejen for en mere handlingsorienteret kristendom med klima-gudstjenester og mange andre typer af særgudstjenester, som har det tilfælles, at de gerne vil aktivere og inddrage menigheden anderledes, end man har gjort tidligere,” siger han.

For Signe Malene Berg, der er natkirkepræst ved Københavns Domkirke og medarrangør af klimagudstjenesten, er det vigtigt, at kirken bidrager med et religiøst perspektiv til en klimadebat, som er præget af rapporter og tørre tal.

”Statistik og tal flytter ikke folks hjerter og tanker. Der kan vi som kirke være med til at skabe et engagement hos den enkelte, en bevidsthed om nødvendigheden af at gøre noget,” siger Signe Malene Berg.

Det er dog ikke det samme som gerningsretfærdighed, understreger hun.

”Ingen bliver frelst af at gøre noget for klimaet. Men kristendommen kan være med til at fortælle os, hvad vi kan gøre som mennesker - og hvad vi blot kan håbe og overlade til Gud,” siger hun.