En aften, da præsten i den lille by Cetraro i det sydligste Italien kom hjem til sit hus, var der en hilsen fra mafiaen: Et afhugget grisehoved lå på trappen. Med en klud stoppet i gabet. En advarsel fra N'drangheta, som den store aktør inden for organiseret kriminalitet hedder i Calabrien. En besked til præsten om at holde sin mund.
Det har Don Ennio Stamile nu ikke tænkt sig at gøre. Han fortsætter med at tale mafiaen højt imod og forsøge at overbevise egnens unge om, at de skal vælge et andet liv. Han er en af de mange katolske præster i Italien, der trods trusler på livet og andre vanskeligheder kæmper mod organiseret kriminalitet, narko og prostitution i et råt og farligt miljø.
Præster, der giver menigheden håb og styrke ved at gå forrest - ikke kun mod kriminalitet, men også for at sikre de mest udsatte et rimeligt liv, hvad enten det er hjemløse, romaer eller indvandrere. Og for at hjælpe italienere, der har fået deres by og land ødelagt af skruppelløse bagmænd, som har tjent ulovlige penge på at skaffe affald af vejen for landets private virksomheder og på den måde gjort frugtbar jord til sundhedsfarlige lossepladser.
Italienerne kalder dem 'preti di frontiera' - frontlinje-præster.
En del af dem arbejder på gadeplan - for eksempel i byen Rosarno, hvor don Meduri knokler for at hjælpe de ofte illegale immigranter, der lever under usle forhold på markerne, hvor de forsøger at tjene penge ved hårdt og underbetalt arbejde. En af hans kolleger, Antonio Bonato, gør det samme i Castel Volturno, også kaldet ”lille Afrika” nordvest for Napoli, der er en krudttønde af social uro. Her har indbyggere tidligere skudt på immigranter, og i raseri lavede andre immigranter så optøjer og brændte blandt andet et hus af. Bonato forsøgte derefter at mægle mellem grupperne og få dæmpet vreden.
For nylig har præsten Luigi Ciotti været genstand for opmærksomhed, fordi han har fået trusler fra mafiaen. Han lever under politibeskyttelse, fordi han gennem tyve år har arbejdet for at bekæmpe de organiserede kriminelle, støtte ofrene og udvikle landområder, som er blevet taget fra mafiabosserne.
Der er også eksempler i Italien på det modsatte: Præster, der har et tæt forhold til mafiamedlemmer og stadig lader dem støtte det kirkelige arbejde og gå med i processioner, til trods for at pave Frans har ekskommunikeret alle medlemmer af grupper for organiseret kriminalitet.
Det gav fest og jubel på gaden i Condera-kvarteret i byen Reggio Calabria, en af Italiens mest mafia-befængte byer, da deres præst, Don Cannizzaro, var blevet frikendt for at have afgivet falsk vidneforklaring til fordel for et mafiamedlem.
I sommer vakte det national forargelse, da en procession i den historiske del af Palermo på Sicilien stoppede foran det hus, hvor familien til en dømt mafiaboss fra Cosa Nostra driver et bedemandsfirma. Den lokale præst undskyldte sig bagefter med, at han ikke havde set det, fordi han gik forrest i processionen.
Selvom der stadig er bånd mellem mafiaen og nogle katolske præster, er der også mange, som omvendt kæmper aktivt mod den organiserede kriminalitet og må betale prisen for det. Flere præster har prøvet at have politibeskyttelse, blandt andre en biskop på Sicilien, der for nogle år siden fik eskorte, efter at han havde nægtet at begrave en mafiaboss. Flere steder på middelhavsøen er der sat ild til bygninger, for eksempel væresteder for unge, som præster har startet for at skabe et alternativ. Andre har oplevet, at der er blevet skudt på dem som advarsel.
To af Italiens mest kendte antimafia-præster betalte for kampen med livet: Don Giuseppe ”Pino” Puglisi, der blev likvideret af mafiaen i 1993 på gaden i Palermo og nu er saligkåret, og Don Giuseppe ”Peppe” Diana, der i Campania forsøgte at få de unge ud af narkotikaen og mafiaorganisationen Camorraens tæt vævede spind.
Don ”Peppe” blev skudt i sakristiet en tidlig morgen i 1994, da han var ved at gøre sig klar til messe. Det var et medlem af Camorraen, der dræbte ham med fem skud: to i ansigtet, et på hånden, et på halsen og et i hovedet. Inden da havde han fået mange advarsler. Også Don Puglisi var farlig for den sicilianske Cosa Nostra, fordi han hjalp unge med at slippe væk og få en uddannelse på et sted, hvor mafiaen ellers var enerådende. De to er forbilleder for mange italienske præster i deres arbejde i dag.
En af Italiens mest kendte frontlinje-præster i dag slås ikke kun mod mafiaen, men for at redde det sted, han voksede op. Don Maurizio Patriciello står i spidsen for kampen mod den forurening, der har ødelagt et af Italiens bedste spisekamre.
I antikken var området kendt som Campania felix, det frugtbare land. I dag bliver det kaldt 'terra dei fuochi' - ildlandet. Årtiers kriminel og illegal virksomhed har gjort det frodige landbrugsland sundhedsfarligt.
Livsfarlige kemikalier er blevet gravet ned på markerne, og affald er brændt af i store bunker, der har lagt en kvælende os og stank over området.
I dag betaler indbyggerne prisen for de umoralske forretninger, hvor virksomheder fra hele landet lod mafiaen skaffe sig billigt af med deres affald, uden nogen form for kontrol. Jorden er forurenet, afgrøderne må destrueres, og antallet af kræfttilfælde vokser.
Her i foråret kunne den 58-årige Don Maurizio fejre 25-års jubilæum som præst i Caivano, en by, som ligger midt i det ødelagte område, der dækker over 50 kommuner i regionen Campania, mellem Napoli og Caserta.
Et svineri, som den italienske stat har ignoreret i årevis, men nu endelig forsøger at gøre noget ved, blandt andet fordi Don Maurizio de sidste par år har råbt højt og stået i spidsen for dét, der er blevet en folkelig modstand. Den fik her i juli også støtte fra pave Frans, da han besøgte Caserta.
I et interview med Corriere della Sera fortæller Don Maurizio, der selv er født i området, hvorfor han er endt med at gå forrest i kampen mod forureningen:
”Det gik op for mig, en nat, at det var min kamp. Jeg vågnede, fordi der var en stank så voldsom, at det var kvalmende. I det øjeblik besluttede jeg, at dét skulle være min mission”.
Og han har pavens opbakning: ”Bravo, bravo. Fortsæt på den måde”, sagde pave Frans til Caivano præsten, da de mødtes i sommers.
Han kalder sin politi-eskorte for ”mine jordiske engle”. De har været der de sidste ti år, siden præsten pådrog sig Camorra'ens vrede.
Don Luigi Merola, 41 år og født og opvokset i Napoli, var præst i et af de områder i hjembyen, hvor mafiaen var vant til at herske uindskrænket. Giuliano-klanen havde sat videokameraer op, så de kunne overvåge kvarteret.
Dem fik Don Luigi først pillet ned. Så blev en 14-årig skolepige, Annalisa Durante, dræbt i 2004, da hun blev fanget i en ildkamp mellem to klaner. Og selv om han fik mange advarsler om at holde lav profil, ignorerede han dem. Til hendes begravelse rettede han et voldsomt angreb mod Camorra'en, og den kamp har han ført lige siden, under politibeskyttelse, som Italiens mest kendte anti-mafia præst.
Han har skrevet adskillige bøger og besøgt omkring 1.200 skoler i hele landet i et nationalt program, der skal beskytte de unge mod den organiserede kriminalitet. Og han er i dag også leder af en organisation i Napoli, der hjælper udsatte unge.
”Kirken er nødt til at tage stilling”, har han sagt. ”Det er først nu, man er begyndt at nægte at give sakramentet til mafiamedlemmerne. Dét har man ellers gjort, mens man afviste de fraskilte. Camorra'en er som en kræftknude. Den kan ikke kureres med karameller”.