Vi er nordiske mestre i salmesang

En ny dansk grundbog i salmesang viser, at vi kender flere salmer og holder mere af salmesang end vore nordiske brødre og søstre. De danske salmedigtere har haft stor gennemslagskraft i kirke, skole og hjem. Men salmerne fylder mindre på bogreolen end for 20 år siden

I 1994 fandtes der en salmebog i 81 procent af de danske hjem, sidste år var tallet faldet til 61 procent. Men Danmark er alligevel nordiske mestre i salmesang.
I 1994 fandtes der en salmebog i 81 procent af de danske hjem, sidste år var tallet faldet til 61 procent. Men Danmark er alligevel nordiske mestre i salmesang. . Foto: Niels Åge Skovbo.

For første gang er der i salmedigternes hjemland skrevet en egentlig grundbog i begrebet salmesang. En tradition, som danskerne er nordiske mestre i. Vi kender flere salmer, vi synger mere og holder mere af salmesang end vore nordiske brødre og søstre.

I en undersøgelse fra midten af 1990’erne oplyste 78 procent af danskerne, at de synger med ved fællessang, mens tallene for de øvrige nordiske lande var 35-63 procent med Island lavest. Og 89 procent af danskerne havde dengang lært salmer i skolen, hvilket var samme niveau som nordmændene og flere end i Finland, Sverige og Island i den rækkefølge.
 
Bogen ”Salmesang – grundbog i hymnologi”, som har bidrag fra 18 salmekyndige hver på deres felt, gennemgår alle de discipliner, som knytter sig til at synge salmer i Danmark. Fra salmens historie over gudstjenesten til den musik, som for de fleste mennesker knytter en tekst og en melodi sammen på en helt speciel måde. Som professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Inge Marstal, som var med til at opfinde babysalmesangen, udtrykker det i bogen:
 
”Når vi synger salmer har vi at gøre med et tekstligt indhold, der ikke er aldersbundet, men som gælder hele livet igennem, og vi får samtidig en helt særlig forståelse for tilværelsens åndelige dimension og for kirkens liv og betydning.”
 
Den ene af de to redaktører af grundbogen er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen. Han siger:
 
”Vi har da været gode til at synge salmer i Danmark i forhold til de øvrige nordiske lande, men en lang tradition har det med at forsvinde, hvis ikke den bliver fornyet. Men vi har da bestemt noget at bygge på herhjemme,” siger Hans Raun Iversen, lektor ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet.

”Det drejer sig om at få hjemmet og dagligdagen til at hænge sammen med kirken. Når vi normalt ikke synger derhjemme, fungerer det heller ikke, når vi skal til at synge i kirken. Det gælder om at få salmen mere ud i det offentlige rum,” siger Hans Raun Iversen.

Danskernes forkærlighed for salmer kan imidlertid ikke aflæses på bogreolen. I 1994 fandtes der en salmebog i 81 procent af de danske hjem, sidste år var tallet faldet til 61.

Medredaktør, provst, adjungeret professor og ph.d. ved Københavns Universitet, Peter Balslev-Clausen, peger på, at opfattelsen i Danmark de sidste 150 år har været, at ”en levende salmesang er tegn på en levende kristendom” blandt danskerne.

”Sang og fællessang har indtil for nylig i vores historie været en helt naturlig menneskelig måde at udtrykke sig på. I dag hører vi sang og musik dagen lang. Men vi sætter en radio til at spille til arbejdet og sætter hovedtelefoner på. Men danskerne synger ikke selv,” siger Peter Balslev-Clausen.

Han gør opmærksom på, at efterhånden er kirken og familiefesterne det eneste sted, danskerne almindeligvis møder fællessangen. Det er oven i købet ofte pinligt, for de fleste danskere har i dag utrænede sangstemmer.

Han mener, at folkekirken skal være klar til at tage den musikalske udfordring op. ”Kirken må satse meget bevidst på sin børneskole, og her har babysalmesang vist sig at være en stor succes. På samme måde må kirken konkret prioritere at møde konfirmander og minikonfirmander med den danske salmesang,” siger Peter Balslev-Clausen.

Biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen påviser i bogen, at det ikke er så mærkeligt, at danskerne trods alt er nogenlunde fortrolige med deres salmeskat. Er man en smule fortrolig med gudstjenesten om søndagen, ved barnedåb og især til begravelse, som stadig er den anledning, som kalder flest danskere i kirke, så vil man vide, at salmerne udgør en tredjedel af gudstjenestens tidsmæssige forløb. Endda mere, hvis der ikke er dåb og nadver.

”Der er en form for kernerepertoire, som danskerne har på rygraden, fordi de trods alt hører og synger en række salmer til de kirkelige handlinger, mange ofte deltager i,” siger Marianne Christiansen og peger på to af danskernes mest foretrukne salmer:

”Hil dig, Frelser og Forsoner” og ”O kristelighed”.

”De to kernesalmer har et utroligt billedsprog, som inviterer os ind i et større rum, hvor det ikke nødvendigvis handler om at forstå. Det tror jeg mange danskere fornemmer,” siger Marianne Christiansen.