Prøv avisen

Dansk prædikant kritiseres for sine helbredelsesmetoder

”Når jeg siger, at 'i Jesu navn er vi helbredt for cancer', så er det ikke en diagnose. Det er en kristen bekendelse af det, Bibelen siger,” forklarer den danske præst, Jens Garnfeldt. Arkivbillede: Australske John Mellor udfører healing i Pinsekirken. Foto: Mogens Flindt

En dansk præst har erklæret en svensk kræftsyg for rask, mens tv-kameraer rullede. Lovbrud, mener jurist

”Kræften er død.”

Sådan sagde den danske præst fra frikirken Københavns Bibeltrænings Center, Jens Garnfeldt, til en svensk kræftsyg i byen Gnarp, Sverige.

Helbredelsesbønnen blev optaget af den svenske kanal TV4, der har videregivet tv-klippet til den svenske Socialstyrelse, som kritiserer Jens Garnfeldt for at udøve ulovlige helbredelsesmetoder.

Det skyldes, at der i den svenske lov om patientsikkerhed står, at sygdomme som eksempelvis kræft, diabetes og epilepsi ikke må blive behandlet af andre end personer med sundhedsfaglig baggrund.

”I det videoklip, jeg ser, ser det ud, som om han helbreder en kræftpatient. Det må man ikke, og derfor kan det være et lovbrud,” siger Lisa Van Duin, jurist i den svenske Socialstyrelse.

Men ifølge den danske prædikant Jens Garnfeldt forbryder den svenske lov sig mod religionsfriheden. Han fortæller, at sætningen, hvor han siger til patienten, at kræften er død, er filmet med skjult kamera under en gudstjeneste og taget ud af en sammenhæng.

”Hvis man i min bøn kun hører mig sige: 'I Jesu navn, kræften er død', så kan den isolerede sætning drejes i alle retninger. Jeg har aldrig påstået, at jeg kan helbrede nogen og kommer aldrig til at gøre det. Den eneste, der kan helbrede, er Jesus, og det er gennem Guds nåde,” siger Jens Garnfeldt, der forklarer, at han til alle møder fortæller menigheden, at det kun er lægen, der kan stille en diagnose. Derudover siger Jens Garnfeldt, at helbredelsesbønnen ikke skal tages bogstaveligt.

”Når jeg siger, at 'i Jesu navn er vi helbredt for cancer', så er det ikke en diagnose. Det er en kristen bekendelse af det, Bibelen siger,” forklarer Jens Garnfeldt, der tidligere har fået kritik for at stå inden for en fremgangsteologisk tradition, som ofte tillægger personlig succes i livet værdi som udtryk for Guds velsignelse. Det afviser han dog at gøre over for Kristeligt Dagblad.

Efter at det svenske TV4 forleden sendte tv-programmet ”Kalla fakta” om de såkaldte mirakelprædikanter, har Socialstyrelsen udtalt, at det selvfølgelig er lovligt at bede for en syg, men at det er vigtigt at skelne mellem bøn og diagnoser.

”Det er naturligvis tilladt at bede for nogen. Det er en del af religionsfriheden. Men at lægge sine hænder på en syg og sige, at vedkommende er helbredt, er en anden ting, for man risikerer at få den forkerte behandling,” siger Lisa van Duin.

Herefter har der været debat i Sverige om grænsen mellem patientens sikkerhed og garanti for videnskabelig sygdomspleje over for religionsfriheden.

Den debat er ikke på samme måde aktuel i Danmark, fortæller Peter la Cour, der er ph.d. i religionspsykologi.

”I Danmark er myndighederne ikke på samme måde så udfarende, fordi man ikke har den opfattelse, at man har patent på et verdensbillede. Man har fundet ud af, at det lægeviden-skabelige også drejer sig om det psykologiske, sociale og eksistentielle,” siger Peter la Cour, der undrer sig over Sveriges lov om patientsikkerhed, idet man som syg kan have brug for at finde trøst i troen.

”Den svenske lægestand tiltvinger sig nærmest en monopolstatus. Alvorlig sygdom intensiverer de eksistentielle og religiøse tanker, man har i forvejen. Spørgsmål om mening, formål, livsværdi og personlig historie kommer pludselig til at fylde mere, end de ellers har gjort. Man bliver mere søgende, og håbet om helbredelse får sine udtryk.”