Kritik af Præsteforeningens rolle i Massoud-sag

37 præster kritiserer i seneste nummer af Præsteforeningens Blad deres fagforening for at stå på ledelsens side i konflikt mellem biskop og indvandrerpræst

"Vi er i den grad optaget af at varetage vores medlemmers interesser, også i den konkrete sag," siger Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen, om Massoud-sagen.
"Vi er i den grad optaget af at varetage vores medlemmers interesser, også i den konkrete sag," siger Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen, om Massoud-sagen. Foto: Malte Kristiansen.

Hårde beskyldninger og skældsord fyger gennem luften i den såkaldte Massoud-sag, som har baggrund i en konflikt mellem indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh og biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift.

Nu rykker konflikten ind i Præsteforeningens Blad, som er de danske præsters fagforeningsblad. Efter at 37 præster for nylig i bladet gav udtryk for deres støtte til biskop Tine Lindhardt og deres præstekollega Jesper Hougaard Larsen, kritiserer 37 andre præster, hovedsageligt med missionsk og tidehvervsk baggrund, nu i det seneste nummer Præsteforeningens rolle i sagen og truer med at melde sig ud af fagforeningen.

Kritikken retter sig dels mod næstformanden i Præsteforeningen, Eva Tøjner Götke, for at være blandt de præster, der udtrykte opbakning til biskoppen, dels mod Præsteforeningen, der ifølge kritikerne alt for ensidigt støtter arbejdsgiveren i konflikten. Blandt kritikerne er valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission.

”Som næstformand i en fagforening bør Eva Tøjner Götke nøje overveje, hvordan hun markerer sig i en konflikt som denne. Frem for at støtte arbejdsgiveren, som i sagen her, ser jeg heller Præsteforeningen markere sig tydeligere, når det gælder den utidige og stigende brug af tjenstlige samtaler, som præster igennem de seneste år er blevet udsat for,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Eva Tøjner Götke oplyser, at hun udelukkende har underskrevet sig som kollega og sognepræst ved Thomas Kingos Kirke i Odense og dermed ikke giver udtryk for Præsteforeningens holdning.

Det påpeger også Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, i et svar til kritikerne i bladet. Han mener, at det ville være forkert ikke at give plads til alle holdninger i den kollegiale debat. Om kritikken af Præsteforeningen for at gå ledelsens ærinde siger han:

”Vi er i den grad optaget af at varetage vores medlemmers interesser, også i den konkrete sag, men meget af det arbejde, vi udfører, foregår stille og roligt uden for mediernes søgelys. Sådan løses den slags konflikter bedst,” siger Per Bucholdt Andreasen.

Han vil dog gerne være med til at sætte fokus på biskoppernes stigende brug af tjenstlige samtaler, som kritikerne problematiserer i indlægget.

”Det hænger utvivlsomt sammen med de øgede krav til dokumentation i denne type af sager, som vi ser i hele samfundet. Vi har ikke nogen dokumentation for, at tendensen skulle være stigende, men hvis vi finder ud af, at der er noget, som kan give anledning til, at vi går videre med det, vil vi tage det op på vores årlige møde med biskopperne,” siger han.

Arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet Steen Erik Navrbjerg ser den aktuelle debat som udtryk for et indbygget problem i fagforeninger med en tydelig professionsprofil som Danmarks Lærerforening og Præsteforeningen, hvor lærere og præster kan være både arbejdstagere og arbejdsgivere. Han vurderer samtidig, at det ville være højst usædvanligt, hvis eksempelvis LO's næstformand gav udtryk for opbakning til arbejdsgiver i en konkret konflikt.

”Det er klart, at en fagforenings rolle fortsat er at varetage medarbejdernes interesse over for ledelsen. Men der findes mange eksempler på, at en fagforening står på at have en faglig indsigt, som kan sætte den konkrete konflikt i perspektiv - og dermed også forholder sig til ledelsens perspektiv,” siger Steen Erik Navrbjerg.