Prøv avisen

Folketinget sætter fokus på forfulgte kristne

Mette Gjerskov (S), næstformand i Udenrigspolitisk Nævn, peger på, at situationen i Syrien og Irak gør det nødvendigt at undersøge problemet med forfulgte kristne nærmere. Foto: Sophia Juliane

Inden dagens Christiansborg-høring om kristenforfølgelser er der bred politisk enighed om behovet for at sætte fokus på emnet, men blandt kirkelige aktører er der uenighed om, hvordan problemet skal imødegås

Politikerne er længe blevet beskyldt for at lukke øjnene for det stigende problem med kristenforfølgelser. Men når Folketingets Udenrigsudvalg i dag inviterer til åben høring om religionsfrihed og forfulgte kristne, er det udtryk for, at Folketinget nu ønsker at sætte fokus på problemet. Det siger næstformand i Udenrigsudvalget Mette Gjerskov (S):

”Høringen er udtryk for, at vi politikere ønsker at få mere viden om et emne, som bestemt ikke er blevet mindre aktuelt i løbet af de seneste måneder,” siger hun med henvisning til situationen i Irak og Syrien, hvor hundredtusindvis af kristne og andre religiøse minoriteter er blevet drevet på flugt af Islamisk Stat.

Tidligere på året blev udenrigsminister Martin Lide-gaard (R) ved et samråd kritiseret for manglende konkrete initiativer på området. Mette Gjerskov ønsker heller ikke forud for høringen at komme med forslag til konkrete politiske initiativer, men ser frem til at høre forskellige bud på, hvordan problemerne med forfulgte kristne og religionsfrihed kan tilgås.

”Som politikere skal vi blive bedre til at forstå religionens rolle i internationale konflikter. Med vores sekulære udgangspunkt glemmer vi ofte, i hvor høj grad religion er en integreret del af politik i mange andre lande. Ikke mindst i Mellemøsten,” siger Mette Gjerskov.

Både biskopperne og en række kirkelige organisationer har over de seneste år forsøgt at skabe fokus på de forfulgte kristne. Men kirkelige aktører er langtfra enige om, hvordan problemet skal håndteres. En uenighed, som senest er kommet til udtryk i den debat om dialog og mission, der er en udløber af den såkaldte Massoud-sag. Her står organisationer som Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Danmission med biskop Peter Fischer-Møller i spidsen for en dialogbaseret tilgang, mens Massoud Fouroozandeh, en række præster i og omkring Tidehverv i højere grad betoner forskellen mellem islam og kristendom.

Ifølge generalsekretær i Danmission Mogens Kjær, som også er blandt oplægsholderne ved dagens høring, hjælper man bedst de kristne i Mellemøsten ved at arbejde for, at de kan leve i fredelig sameksistens med deres muslimske naboer.

”Derfor er det helt afgørende at hjælpe de kristne med at skabe en god relation til de moderate muslimske kræfter. Det betyder samtidig, at vi fra vestlig side skal passe på med specielt at interessere os for de kristne. Det er ikke i de kristne mindretals interesse at blive udsondret som en særlig gruppe, der især har vestlige kristne politikeres bevågenhed,” siger Mogens Kjær.

Han mener derfor, det er mere frugtbart at anskue problemet med de forfulgte kristne som led i en mere rettighedsbaseret international kamp for religionsfrihed og medborgerrettigheder. Også fordi det ikke kun er kristne mindretal, som forfølges.

Den tilgang er domprovst og formand for Det mellemkirkelige udvalg i Helsingør Stift Steffen Ravn Jørgensen imidlertid ikke enig i. Sammen med biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel inviterede udvalget i weekenden Massoud Fouroozandeh til at holde gudstjeneste og tale ved en konference om forfulgte kristne under overskriften ”Forfulgt, men ikke glemt”. Steffen Ravn Jørgensen mener ikke, at man af strategiske hensyn kan se bort fra, at det som aktuelt finder sted i Mellemøsten, er en religionskonflikt.

”Det er først og fremmest kristne, som forfølges i og med, at de er kristne. Og selvom man ikke skal skære alle muslimer over en kam, er det bestemte muslimske grupperinger, som på den mest brutale vis forfølger kristne mindretal i øjeblikket. Det er vi fra vestlig side nødt til at tage klart og entydigt afstand fra uden at pakke de religiøse forskelle ind i retorik om dialog og tolerance,” siger Steffen Ravn Jørgensen.

Han er dog enig i behovet for at sætte fokus på religionsfrihed som en fundamental menneskerettighed. Men han mener samtidig, at det er naturligt, ikke mindst for folkekirken og andre kirkelige aktører, at betone den afgørende rolle, kristendommen har spillet for etableringen af de moderne frihedsrettigheder.

”Som kirke er det en afgørende opgave for os at fortælle om kristendommens og evangeliets store betydning i tilblivelsen af de moderne vestlige samfund med fokus på frisind og lighed for loven. Det budskab skal vi være med til at fortælle, både til de lande i Mellemøsten, hvor disse frihedsrettigheder krænkes, og til de muslimer, som kommer her til landet,” siger Steffen Ravn Jørgensen.