Prøv avisen

Tine Lindhardt står for Jan Lindhardts bisættelse

Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt skal stå for bisættelsen af sin afdøde mand, tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt. Her ses ægteparret under Jan Lindhardts afskedsreception i Roskilde Stift i april 2008.

Forhenværende biskop Jan Lindhardt skal begraves på Assistens kirkegård i København

Onsdag bisættes biskop emeritus, doktor theol. Jan Lindhardt fra Roskilde Domkirke.

Det bliver Jan Lindhardts hustru, biskop over Fyns stift Tine Lindhardt, som forestår bisættelsen onsdag eftermiddag sammen med parrets ældste søn sognepræst Lars Gustav Lindhardt.

Det oplyser Jan Lindhardts datter cand. mag. Anne Lindhardt. 

Jan Lindhardt vil blive begravet på Assistens kirkegård på Nørrebro i København.

Han døde tirsdag efter længere tids sygdom. Han blev 76 år. 

Jan Lindhardt var biskop over Roskilde stift fra 1997 frem til pensioneringen i maj 2008, og inden han blev valgt som biskop, var han ansat ved Aarhus Universitet.