Færre seere og lyttere til trosstof i DR

En række af DR's trosprogrammer har haft et faldende antal seere og lyttere, siden de blev omlagt. DR prioriterer ikke trosstoffet højt nok, mener kritikere

I radioen kan man blandt andet høre "Før Søndagen" og "Mennesker og Tro:"
I radioen kan man blandt andet høre "Før Søndagen" og "Mennesker og Tro:".

De seneste år har DR omlagt en række trosprogrammer, blandt andet ”Morgenandagten”, ”Før søndagen” og ”Mennesker og tro”. Det er tilsyneladende grunden til, at markant færre danskere lytter til programmerne. DR prioriterer ikke trosstoffet højt nok, mener kritikere.

I 2011 hørte 71.000 lyttere mindst fem minutter af radioprogrammet ”Mennesker og tro”, som varede cirka en time. Siden valgte DR at halvere sendetiden, så ”Mennesker og tro” i dag varer omkring en halv time. I dag hører 47.000 lyttere mindst fem minutter af ”Mennesker og tro”, hvilket også har været gældende for 2012 og 2013.

Men på trods af faldet ser Anders Kinch-Jensen, der er kanalchef på P1, det ikke som et problem, at færre lyttere tænder for ”Mennesker og tro”. Han mener derimod, at lyttertallet har en naturlig forklaring som en konsekvens af, at DR i januar 2011 måtte give afkald på sin FM-frekvens P2.

”Vi forkortede en del programmer og strammede op på dem. Set i det lys er der tale om et fald, men eftersom programmer, der varer en time, har flere lyttere end programmer, der varer en halv time, så kommer der automatisk lidt færre forbi,” siger Anders Kinch-Jensen, der mener, det er diffust at tale om et lyttertal, fordi lytterne ifølge ham til gengæld er blevet mere tilbøjelige til at høre programmet færdigt, når det kun er en halv time langt.

For tv-delens vedkommende rykkede ”Før søndagen” fra DR 1 til DR K i februar 2013. Før flytningen havde ”Før søndagen” i 2012 i gennemsnit 66.000 seere pr. program. I dag sendes programmet fast på DR K og har i gennemsnit 27.000 seere pr. program.

Flemming Hedegaard, der er programchef på DR K, mener, at ”Før søndagen” har fået et bedre sendetidspunkt klokken 19.45 lørdag aften, og at programmet desuden bliver hjulpet godt på vej ved at have et program før med mange seere. Alligevel vælger seerne ifølge Flemming Hedegaard ”Før søndagen” aktivt fra.

”Det kan skyldes mange ting, at brugerne zapper væk. Jeg tager ikke de faldende seertal til 'Før søndagen' som et udtryk for en krise, men som udtryk for, at der er rigtig mange, der vil have programmet formidlet på en mere tilgængelig måde,” siger Flemming Hedegaard, der mener, at ”Før søndagen” ikke når bredere ud, men henvender sig til en skare af mennesker, som typisk er kristne.

Derfor påpeger Flemming Hedegaard, at DR allerede fremadrettet arbejder på at give trosstoffet, som man ifølge public service-loven er forpligtet til at formidle, et andet perspektiv, der rammer en større del af befolkningen.

Men det er ikke lykkedes DR at give trosstoffet en central plads i programfladen, mener Iben Thranholm, der er teolog og tidligere vært for radioprogrammet ”Religionsrapport”.

”Man har skåret både 'Religionsrapport' og 'Mennesker og tro' ned på en halv time. Det er en helt klar tendens, at DR nedprioriterer trosstoffet,” siger Iben Thranholm, der mener, at det er et bevidst valg fra DR's side, at man for-søger at skære trosstoffet ned.

”'Morgenandagten' var en kæmpe debat, for når folk skal til at gå over på DAB og tænde på DR 2, bliver det bare så besværligt. På den måde kan man kvæle et stofområde. Det ligner en kulturradikal agenda at sige, at det her stofområde ikke skal opprioriteres,” siger Iben Thranholm.

Løsningen er ifølge Iben Thranholm, at bevaringen af den kristne kultur bliver nedskrevet i en medielov, som både politikere og redaktører er klar til at tage seriøst.

”Man må godt have høje ambitioner på trosstoffets vegne, for det er Danmarks åndelige grundlag,” siger Iben Thranholm.

Også Svend Andersen, der er teologiprofessor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, mener, at det er vigtigt, at DR gør sig umage med at levere trosstof på et højt niveau.

”'Morgenandagten' bliver for eksempel vist på DR K og ikke DR 1. Hvis man virkelig ville prioritere det kirkelige stof højt i fjernsynet på DR, skulle det ligge på DR 1,” siger Svend Andersen.

Ifølge ham forpligter DR som licensbetalt medie sig til at formidle den kristne kulturarv.

”Når vi har en folkekirke, der støttes af staten, så burde den have en større plads i et medie, som også støttes af staten. Hvis man fortolker begrebet folkekirke på en moderne måde, bør kirken og det kristelige have en helt central plads i DR.”