Det kan godt være, at et menighedsråd ønsker en erfaren mandlig præst ansat, når man nu har en kvindelig præst ansat i forvejen.
Men man skal nok som menighedsråd overveje, om det er klogt ligefrem at annoncere efter en ”mandlig, erfaren præst” i Præsteforeningens Blad.
I et nyligt tilfælde udløste eftersøgningen af en mandlig præst en klage til Ligebehandlingsnævnet, og i slutningen af oktober har klageren fået medhold.
”I 1979 fik Kirkeministeriet dispensation fra ligebehandlingsreglerne i forhold til mænd og kvinder, men det er et meget begrænset rum, man som ansættende menighedsråd har at arbejde i,” siger professor i religionsret, Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, der understreger, at det er vigtigt, at kirken bevarer retten til at foretrække et særligt køn i visse situationer.
”Et sogn kan annoncere efter en mandlig præst i to forskellige situationer. Enten har man i forvejen kvinder ansat og ønsker at få begge køn ind i sognet. Så må man bare ikke på forhånd love stillingen til en mand - der kunne jo komme en bedre kvindelig ansøger. Det var problemet i den sag, Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Den anden mulighed er, at sognet af teologiske grunde ønsker en mand ansat. Og det kan man jo godt ønske, selvom man i forvejen har en kvinde. Her kan menighedsrådet ønske at tage hensyn til et teologisk mindretal. Det overser Ligebehandlingsnævnet i sin afgørelse. Det er en vigtig pointe at opretholde,” siger hun.
Sagen har været længe undervejs i Ligebehandlingsnævnet, da stillingsopslaget optrådte i Præsteforeningens Blad i januar i år.
Præst i Tilst-Kasted Sogn Karin Rank Gottlieb siger, at der altid har været en af hvert køn i de to sogne, og at det har fungeret godt.
”Vi kan noget forskelligt,” siger hun.
”Men når menighedsrådene beskriver sognet i Præsteforeningens Blad, så kommer der nogle gange lidt underlige betegnelser med,” siger Karin Rank Gottlieb.
Det samme skete for få år siden, da der blev annonceret efter en ”troende præst” til et sogn.