Prøv avisen

Kvindelige præster dominerer i folkekirken

Den stigende andel af kvindelige præster er en potentiel katastrofe for folkekirken, mener sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen. Modelfoto. Foto: Paw Gissel

Andelen af kvindelige præster i folkekirken er nu oppe på 55 procent. Folkekirken risikerer at ende som en kvindekirke, hvor der kun er fokus på omsorg og næstekærlighed, mener sognepræst og debattør. Modreaktion kan være på vej

Andelen af kvindelige præster i folkekirken stiger markant. I 2010 markerede Kirkeministeriet, at kvindelige præster med en andel på 50,6 procent for første gang var i overtal. Blot fire år senere er andelen nu oppe på 55,9 procent, viser tal fra Landsforeningen af Menighedsråd. Tendensen bekræftes af tal fra pastoralseminarierne i Aarhus og København, som uddanner landets præster. Her er andelen af kvindelige dimittender for perioden 2010-2014 helt oppe på 62 procent.

På Pastoralseminariet i København er uddannelses- og afdelingsleder Ulla Morre Bidstrup opmærksom på udviklingen. Hun vurderer, at tendensen afspejler en generel tendens i samfundet, hvor kvinder er i overtal på de lange uddannelser.

”Men som i alle fag, hvor der skal kommunikeres om og med mennesker, er det også i præstefaget vigtigt at sikre en spredning, både i forhold til køn, alder og teologisk faglighed. Vi kan selvfølgelig ikke styre kønskvoteringen blandt vores dimittender, men vi er for eksempel bevidste om, at vores studerende som led i deres praktikforløb har både mandlige og kvindelige præster som identifikationsfigurer”, siger Ulla Morre Bidstrup.

For nylig fik et menighedsråd kritik i Ligebehandlingsnævnet for i et jobopslag i Præsteforeningens Blad at søge efter en ”mandlig, erfaren præst”. Men selvom det ikke er tilladt at skrive i ansøgningen, er det helt legitimt for et menighedsråd at ønske en mandlig præst, understreger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen. Det er for eksempel tilfældet i mange sogne med to eller flere ansatte præster. Hun mener dog samtidig, at ønsket til henholdsvis mandlige og kvindelige præster ofte bygger på sejlivede myter.

”Mange tror, at der er forskel. At mandlige og kvindelige præster prædiker forskelligt. At kvinder er mere omsorgsfulde og så videre. Men det er nogle stereotyper, der er lige så sejlivede som forestillingen om, at præster og kirkefolk er ligeså formørkede som i Hans Kirks 'Fiskerne'. Nu gælder stereotyperne bare de såkaldte omsorgspræster,” siger Inge Lise Pedersen.

Men den stigende andel af kvindelige præster er en potentiel katastrofe for folkekirken, fordi den giver befolkningen en alt for endimensionel opfattelse af, hvad kristendommen er, mener sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen.

”Overvægten af kvindelige præster får den kristne forkyndelse til at tippe i retning af det feminine og følelsesladede. Det betyder, at der bliver lagt alt for meget vægt på omsorg, nærvær og næstekærlighed og for lidt på syndsbevidsthed og på alvoren i kristendommen. Der bliver for meget evangelium og for lidt lov, som det hedder blandt teologer,” siger hun.

Men der kan være en modreaktion på vej, påpeger studieleder ved teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg.

”Tidsskriftet Nyt Babel er ét eksempel på kvindelige præster, som reagerer på tendensen til omsorgsteologi og kvindekirke ved at sætte fokus på det teologiske og forkyndelsen. Noget tilsvarende mærker jeg blandt de teologistuderende, som ikke ønsker at være omsorgspræster, men netop vil diskutere teologi,” siger han.