En brosten gennem kirkekontorets rude var den pris, som kirken i Tingbjerg ved København måtte betale for, at dens sognepræst, Ulrich Vogel, i denne uge havde kritiseret bydelens organiserede kriminalitet offentligt.
”Det kan ikke være nogen tilfældighed. Jeg er lige stået frem, og så sker det. Det er sådan, man gør i Tingbjerg. Står folk frem, får de én på kassen, og hvis de ikke forstår lektien, bliver det gradvist lidt mere. Min ytringsfrihed er fuldstændig beskåret og har i princippet været det, siden jeg fraflyttede sognet i 2009,” siger Ulrich Vogel.
Episoden overrasker ikke Naser Khader, forfatter og senior fellow ved Hudson Institute i Washington.
”Det er desværre ikke fremmed for mig. Jeg kommer heller ikke i Tingbjerg, selvom jeg et par gange er blevet inviteret til at komme og holde taler, men det har jeg sagt nej til. Der er nogle områder, hvor demokrati ikke dominerer. Jeg forventer handling i forhold til, at der bliver gjort noget ved det. Det kan ikke passe, at der er områder, hvor folk, der benytter deres ytringsfrihed, ikke kan færdes,” siger Naser Khader.
”Jeg holder mange foredrag, også i de såkaldte risikoområder, og nogle gange, når jeg efterfølgende sidder og drikker en kop kaffe med præsterne i disse områder, nævner de nogle af de her ting. Men de går ikke ud og siger det offentligt, for de ved, det har nogle konsekvenser, hvis de gør opmærksom på det,” siger det tidligere folketingsmedlem for De Radikale og Ny Alliance.
Ytringsfrihed er et truet anliggende for præster i udsatte sogne, mener Massoud Fouroozandeh, der er valgmenighedspræst i kirken Church of Love i Odense.
”Som præst har man kontakt med hele sognet og ser tingene tæt på. Præsterne lever blandt sognets beboere og har et indblik i sognets liv. Så snart de åbner deres mund, får det ofte dårlige konsekvenser for dem. Det skal løses,” siger Massoud Fouroozandeh.
Torben Hangaard, der er sognepræst i Vollsmose Kirke ved Odense, kan dog ikke nikke genkendende til, at han som præst har en indskrænket ytringsfrihed, selvom han arbejder i et belastet område.
”Det har jeg bestemt ikke. Som præst arbejder jeg tæt sammen med alle grupper i sognet. Vi kan tale åbent og frit om de ting, der måtte være,” siger Torben Hangaard, der gentagne gange har udtalt sig offentligt om problemerne i Vollsmose uden at opleve chikane.
”Jeg har udtalt mig til de lokale aviser mange gange - også i forhold til kriminelle, der bør straffes - men jeg har aldrig haft problemer med det efterfølgende.”