Prøv avisen

Folkekirken vil tiltrække mandlige præster

Genrebilleder af præst i funktion Foto: Paw Wegner Gissel

Mere fokus på ledelse og teologiske kerneydelser kan gøre præstefaget mere attraktivt for mænd, mener Præsteforeningen

Det var i 1948, at kvindelige præster blev tilladt i folkekirken. Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle i går, er andelen af kvindelige præster i dag oppe på 55,9 procent, og tallet er stigende. Det er et problem, hvis kønsfordelingen bliver for skæv, siger formand for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen.

”Der er fortsat en fornuftig balance. Men det er klart, at vi skal være opmærksomme på problemet i rekrutteringen, så skævheden ikke bliver for stor,” siger han.

I et forsøg på at gøre præstefaget mere attraktivt for mænd har Præsteforeningen blandt andet sat fokus på ledelsesaspektet ved præstejobbet, ligesom de har igangsat en undersøgelse, der skal synliggøre præsternes kerneopgaver.

”Det er en udbredt opfattelse, at præsten først og fremmest er en person, som skal skabe aktiviteter i sognet. Og mange mener så, at den præsterolle bedst varetages af kvinder. Der vil vi gerne være med til at nuancere billedet og pege på den teologiske refleksion og forkyndelsen som kirkens og dermed præsternes kerneydelser,” siger Per Bucholdt Andreasen.

At der er forskel på, hvad mænd og kvinder lægger vægt på i teologisk arbejde, understreger Povl Götke, lektor ved FUV, som varetager præsternes efteruddannelse. Han fortæller, at teoretisk-teologiske kurser om Karl Barth (tysk teolog), Luther og retfærdiggørelse har klar overvægt af mandlige deltagere, mens kurser med et praktisk fokus på sjælesorg omvendt har klar overvægt af kvindelige præster.

”Det er ikke udtryk for, at kvindelige præster ikke er optaget af det teologiske. Det handler snarere om, at de har en langt større pligtfølelse i forhold til den præsterolle, som aktuelt efterspørges ude i sognene. De kvindelige præster er simpelthen mere optaget af at komme ud over rampen med praktisk-teologisk arbejde, mens mange mandlige præster dyrker den teologiske abstraktion i studerekammeret,” siger Povl Götke.

Han forsøger selv at imødegå den skævhed ved at kombinere det praktiske og det teoretiske i tilrettelæggelsen af kurser. Titler som ”Kierkegaard og sjælesorg” og ”Luther og praktisk teologi” giver nemlig en mere ligelig kønsfordeling, påpeger han.

”Men der er i øvrigt en både kirkehistorisk og teologisk pointe ved, at det kvindelige står stærkt i den danske folkekirke. Både Luther, Grundt-vig og Kierkegaard betonede vigtigheden af det kvindelige i forkyndelsen af evangeliet. Og selvom der endnu herhjemme i nogle kirkelige kredse og ikke mindst internationalt er meget kvinde-forskrækkelse, så er det i en dansk sammenhæng både historisk og kulturelt altid kvinderne, som har båret de kristne traditioner og den religiøse praksis videre - både i kirken og i hjemmet,” siger Povl Götke.

Men måske kan udviklingen i retning af flere og flere kvindelige præster være ved at vende. Tal fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet viser således, at hvor andelen af kvindelige kandidatstuderende på teologi er oppe på 61 procent, så er den på bacheloruddannelsen mere ligeligt fordelt med 52 procent kvindelige studerende. Dekan Kirsten Busch Nielsen har noteret sig den aktuelle udvikling i tallene, men mener det er for tidligt at sige, om det er en egentlig tendens.

”De seneste års optag giver et indtryk af, at mange års udvikling med flertal af kvindelige studerende er ved at vende. Men jeg har ikke umiddelbart et bud på, hvorfor det forholder sig sådan. Det er i hvert fald ikke noget, vi aktivt forsøger at påvirke fra fakultetets side,” siger hun.

Måske kan udviklingen i retning af flere og flere kvindelige præster være ved at vende. Foto: Kun frigivet til salg i BAM