Troens inderlighed i marsken

Tønder Kunstmuseum viser en udstilling om religionen i Vestslesvig gennem alle årene - med hovedvægt på Brorson og pietismen

I Løgumkloster Missionshus har disse udstillede genstande stået: En miniatureudgave af Thorvaldsens Kristus-statue og en Madam Blå-kaffekande. Foroven et broderi, som har været en kær udsmykning i mange hjem. -
I Løgumkloster Missionshus har disse udstillede genstande stået: En miniatureudgave af Thorvaldsens Kristus-statue og en Madam Blå-kaffekande. Foroven et broderi, som har været en kær udsmykning i mange hjem. - . Foto: Tønder Museum.

Som mange vil vide, er Tønder-egnen Brorson-land. Den store salmedigter blev født og levede hele sit liv i Vestslesvig og Ribe. I år er det 250-året for hans død, og Tønder Kunstmuseum viser udstillingen ”Troens landskab” med undertitlen ”Religion i Vestslesvig før og nu”.

Her dokumenteres Brorsons liv og virke på egnen, og man tager derudover anledning af jubilæumsåret til at opridse egnens hele religiøse historie fra de første fund i hedensk tid op til i dag.

Når det gælder de udstillede genstande, har man i høj grad kunnet trække på museets egen store kulturhistoriske samling, herunder et fornemt sæt kopier af Guldhornene. De var i jernalderen sandsynligvis viet til religiøse ceremonier, og deres fundsted, Gallehus, ligger kun få kilometer fra Tønder.

Hedenskabet fik en ende, og marskegnene kan prale af, at det her skete forholdsvis tidligt. De profiterede af deres placering, der jo er så vestlig og så sydlig som vel muligt i Danmark. Fra England kom biskop Sankt Willehad allerede i 700-tallet for at missionere blandt friserne i vadehavsområdet, og sydfra kom i næste århundrede Ansgar. I Ribe har man fundet Danmarks ældste, kristne grave, og byen blev landets første bispesæde, så i dette hjørne af riget var man tidligt ude.

Alene i Tønder provsti findes 29 middelalderkirker.

Et enestående kapitel i egnens åndelige historie er pietismen, som fik en særlig rig blomstring her. Talrige sønderjyske teologistuderende besøgte tyske universiteter, og en del vendte vakte tilbage fra pietismens epicentre i Halle og Jena. Oven på 1600-årenes lutherske ortodoksi oplevedes pietismens betoning af personlig inderlighed som en vældig fornyelse, og stærke kræfter begyndte at forkynde den. I Højst lidt øst for Tønder sad den tidligt vakte Enevold Ewald, Johannes Ewalds far, som energisk arbejdede for pietismen, og den tyske teolog Johann Schrader, huslærer ved hoffet i København og pietist, blev i 1728 provst og førstepræst i Tønder.

Han kendte grev Zinzendorf, herrnhutternes førstemand, og de opførte deres pietistiske mønsterby Christiansfeld i Sønderjylland.

Schrader skrev selv salmer, og han kaldte den unge Brorson som dansk præst i Tønder. Denne sad indtil da i fødebyen Randerup på Skærbæk-kanten, ude under digerne, hvor han havde efterfulgt sin stedfader som præst.

Brorson oversatte mange af Schraders pietistiske salmer til dansk, men frem for alt åbnedes hans egen poetiske åre for alvor i Tønder, og fra tiden her stammer flere af hans fineste salmer.

Alt dette dokumenteres på udstillingen, der også fortæller om den reaktion, der fulgte på pietismens følsomhed: Tønder provsti var et centrum for den kommende rationalisme. Og som en reaktion på denne fejede efter 1840 en grundtvigsk vækkelse over især de vestligste sogne, hvor højskolemanden Kristen Kold en overgang havde sit virke som huslærer.

Man kan på udstillingen beskue altertavler, kirkesølv, hollandske bibelfliser, originale Brorson-breve og salmebøger, jernovnsplader, navneklude og broderede skriftsteder. Og på de mange plancher trækkes hele historien pædagogisk op.

Foto: Tønder Museum