I Danmark er andelen af kvindelige præster sprunget fra 50,6 procent til nu 55,9 procent på fire år.
Der var tidligere stor modstand mod de kvindelige præster, og en række præster protesterede voldsomt mod, at kvinder skulle bære præstekjoler. Men i 1947 ophævede Folketinget begrænsningen, og siden de tre første ordinationer i 1948 er andelen steget så meget, at kvinderne nu er i overtal i Danmark.
Der er samme udvikling på vej i søsterkirkerne i Norden. Og her siger iagttagere også, at flere kvindelige præster betyder, at omsorgskirken er på vej i Norge og Sverige.
”Det er et generationsspørgsmål. Mandlige præster er på vej på pension, mens kvinderne er på vej frem,” siger professor emeritus Kjell A. Modeer, som er ekspert i retshistorie og religion på Lunds Universitet i Sverige.
”I 1970'erne var den svenske kirke en meget politiseret kirke, og derefter er den blevet en diakonal kirke, der præges af omsorg, fordi de autoritære tiltag forsvinder,” siger han.
”Det er blevet en diakoni-kirke, og netop her har kvinderne en vigtig platform for at yde omsorg og samtidig opnå en betydelig position. Og diakoni er stort i Sverige,” siger Kjell A. Modeer.
Endnu er der ikke flere kvindelige end mandlige præster i Sverige. Af aktive præster er der 1773 mænd og 1516 kvinder.
”Men det kommer, og det kommer hurtigt,” spår Kjell A. Modeer.
I Norge udgør de kvindelige præster, ifølge den norske Etatsstatistik fra 2013, knap 30 procent. Men når det gælder præster under uddannelse, kan man for eksempel finde tal for den mindste uddannelsesinstitution for præster, Misjonshøgskolan i Stavanger. Af dem fremgår det, at der er væsentligt flere kvindelige end mandlige studerende. Antallet af kvindelige præstestuderende er fra 2007 til 2014 steget med 41,5 procent (fra 506 til 716). Og mændene udgør kun 28,6 procent af de studerende.
Tilsyneladende er der større lighed på Det praktisk-teologiske Seminar (Norges svar på Pastoralseminariet i Danmark), som er en del af Oslo Universitet. Her er balancen nogenlunde lige mellem kønnene, oplyser Rigmor Smith-Gahrsen, kontorchef ved Det praktisk-teologiske seminar.
Ulla Schmidt, professor MSO på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, der har arbejdet med kirkelige spørgsmål i Norge i mange år, bekræfter, at andelen af kvindelige præster i Norge overordnet er i vækst.
”Kvindelige præster lægger typisk mere vægt på fællesskabsopbygning og omsorg og mindre vægt på den rette lære. Men jeg vil gerne tilføje, at der i det hele taget i de seneste 40-50 år er sket en ændring i synet på præster. De er ikke længere en selvskrevet autoritet, og det betyder også, at rekrutteringen til faget bliver mere feminiseret,” siger Ulla Schmidt.
”Men det er jo sådan, at også mandlige præster kan være 'omsorgsmænd'. Norges kirkelige retninger består blandt andet af konservative lavkirkelige lægmandsorganisationer, som har været imod kvindelige præster væsentligt længere end Danmark,” forklarer hun.