Det aarhusianske Menighedsfakultets røde mursten fra 1982 har de seneste knap tre år været forenet med en høj, lys tilbygning. Husets tidligere lidt mørke lokaler fremstår i dag lyse og åbne med store vinduespartier og højt til loftet. ”Torvet” hedder stedet, der udover Menighedsfakultetet også rummer fire andre kirkelige organisationer.
En fysisk forandring, men også mental, fortæller afgående fakultetsleder Jørn Henrik Olsen, der som Menighedsfakultetets leder de seneste fire år har sat sine tydelige fingeraftryk på det nye byggeri, såvel som husets indhold.
”På en fysisk måde har etableringen af Torvet været en synliggørelse af, at teologien er blevet rakt ud. Det har været en kæmpe gave at se, hvordan samarbejdet her blomstrer. Jeg synes, det er lykkedes os at få teologien rakt ud over kanten, ud hvor livet leves.”
Ordene er mange, når Jørn Henrik Olsen skal beskrive sin tid på Menighedsfakultetet. At den høje, hurtigtalende og vidende fakultetsleder har været glad for sine år på den konservative uddannelsesinstitution, er der ingen tvivl om. Og det er da heller ikke med glæde, han forlader stedet. Men med familie og bopæl i Gilleleje på Nordsjælland har det vist sig for svært at fortsætte med en lederstilling i Aarhus. Hvilket han nu tager konsekvensen af og forlader Menighedsfakultetet ved udgangen af måneden.
Men inden da er der tid til en samtale med Kristeligt Dagblad og tid til at se tilbage på de aftryk, den 58-årige bornholmer har sat på Menighedsfakultetet. Han nævner selv som det første kommunikationen: At få formidlet teologien og gjort den relevant også for personer uden for de kirkelige kredse har været og er en mærkesag for Jørn Henrik Olsen. For teologien skal ud af sit 'elfenbenstårn', siger fakultetslederen og retter samtidig en kritik af teologiuddannelserne på universiteterne:
”Teologien må ikke reduceres til filosofi og religionsvidensskab, hvor man driver teologi for teologiens egen skyld. Faren for det er latent på universiteterne i Danmark. Derfor har vi brug for Menighedsfakultetet, hvor vi har en teologiuddannelse, som er forpligtet på kirken. Hvor vi driver teologi for kirkens skyld. Og hvor vi opfordrer til, at vores studerende har en tæt kontakt til og et engagement i kirkelivet, ligesom vi har obligatorisk praktik. På universitetet kan man jo faktisk tage en teologisk embedseksamen uden nogensinde at have sat sine ben i kirken.”
Samtidig er teologer i dag alt for dårlige til at tale ind i det offentlige rum, lyder det:
”Teologien bliver ofte meget svag og lægger sig fladt ned for de almindelige meninger, der råder i samfundet. Kirken koncentrerer sig om at være fyldt med kærlighed og godhed med mange godhjertede tiltag. Men midt i forsøget på at være god og rar, kan man let komme til at svigte der, hvor teologien melder ind med noget, der udfordrer, kalder til fornyelse og omvendelse. Teologi skal ikke være kantløs. Det gælder i forhold til formidlingen af kristentroen, men også i forhold til etik og moral. Der er kirken generelt for dårlig til at tale med en klar, profetisk røst.”
En røst, han selv har forsøgt at opmuntre sine medarbejdere på Menighedsfakultetet til at benytte sig af igennem for eksempel publikationer og artikler. Selv holder han over 80 foredrag om året, hvor han tager fat på eksistentielle emner, der har berøringsflader til teologien.
Kommunikationen fra den afgående fakultetsleder har dog ikke alle steder båret frugt, erkender Jørn Henrik Olsen. Han havde gerne set, at Menighedsfakultetets bachelorstuderende, hvis studerende officielt hører under University of Wales, og siden 2013 under University of South Africa, havde opnået retten til SU, ligesom han ærgrer sig over, at der i Danmark ikke findes lovgivning om private akademiske uddannelser.
”Det handler selvfølgelig om, at man ønsker, teologien på universiteterne skal overleve. Derfor siger man på den ene side, at vi ikke eksisterer. På den anden side bliver de lykkelige, når de får vores studerende på kandidatuddannelsen. For halvandet år siden havde cirka halvdelen, der begyndte på kandidatuddannelsen i teologi på Aarhus Universitet, fået deres bachelor fra Menighedsfakultetet!”
Det giver penge til universitetet at fastholde, at Menighedsfakultetet ikke eksisterer, konstaterer Jørn Henrik Olsen nøgternt. En skarp kritik af det danske universitetsmiljø er han ikke bleg for at levere, men samtidig er netop samarbejdet med disse både i Aarhus og København noget af det, han vil fremhæve fra sin tid som fakultetsleder:
”Tidligere oplevede vi en stærk ideologisk afvisning fra universiteterne. Men i dag er vi en aktiv medspiller. Samtalen og samarbejdet med Aarhus Universitet og Københavns Universitet er blevet markant bedre, mens jeg har været her. Fjendebilleder trives altid bedst, hvis der ingen samtale og dialog er. Derfor har jeg tænkt, det var vigtigt, at vi fortløbende havde en god dialog,” siger Jørn Henrik Olsen.
Dialogen må dog fremover føres gennem andre, ligesom kampen mod regeringens ønske om at skære i antal teologistuderende, et led i den såkaldte dimensioneringsplan, også må. Jørn Henrik Olsen har ingen konkrete planer for et fremtidigt arbejdsliv og med en lang række foredrag, et forfatterskab, et virke som billedkunstner samt fem børn og fire børnebørn er der sådan set nok at give sig til. Fredag den 28. november bliver sidste dag som pendler mellem Aarhus og Gilleleje og markeres med en afskedsreception for samarbejdspartnere og kolleger. Sidstnævnte de bedste i hans karriere, afslutter han med et smil.