Sag om to kristne konvertitter afvist

Trods dåbsattest og støtteerklæring fra sognepræst sendes to afghanske brødre, som er konverteret til kristendommen, nu tilbage til Afghanistan

Zekrya Sakhizada blev døbt i Apostelkirken på Vesterbro i København. Arkivfoto.
Zekrya Sakhizada blev døbt i Apostelkirken på Vesterbro i København. Arkivfoto. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Ved aftenens lysgudstjeneste for verdens flygtninge i Københavns Domkirke skulle afghanske Zekrya Sakhizada have fortalt sin historie. Om hvordan han som barn flygtede med sine forældre fra Afghanistan til Iran, hvordan han siden som 15-årig sammen med sin fire år yngre bror flygtede videre til Grækenland, inden de for fire år siden kom til Danmark. Og om hvordan han sidste år begyndte at komme i Apostelkirken på Vesterbro i København og nu er konverteret til kristendommen.

Den 6. juli i år blev han døbt. Men den historie bliver ikke fortalt i aften.

I stedet bliver Zekrya og hans lillebror efter planen i dag afhentet af dansk politi og ledsaget til lufthavnen, hvorfra de sendes til Afghanistan.

Flygtningenævnet har nemlig i sidste uge afvist at genoptage hans og broderens asylsager.

Nævnet tror ikke på, at konversionen er reel. Sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen forstår ikke beslutningen.

”Jeg har haft flere personlige samtaler med Zekrya, som har taget aktivt del i kristendomsundervisning, og som er kommet i kirken i over et år. Det er mit klare indtryk, at hans konversion til kristendommen er reel,” siger Niels Nymann Eriksen, som i et brev til Flygtningenævnet har redegjort for konversionsforløbet og opfordret nævnet til at genoptage sagen.

Zekrya Sakhizadas og broderens asylsag blev første gang afvist i 2012. Siden har de begge opholdt sig på et dansk asylcenter, og det er i løbet af den periode, de er begyndt at komme i Apostelkirken på Vesterbro.

I medierne har det været fremme, at nogle asylsøgere mistænkes for at bruge konversion som en adgangsbillet til asyl.

Men at Flygtningenævnet overhovedet afviser at gen-optage sagen er under al kritik, siger Zekrya Sakhi-zadas advokat, Niels-Erik Hansen.

”Det er et forvaltningsretligt grundprincip, at asyl-søgere kan få genoptaget deres sag, hvis der er væsentlige nye oplysninger. Det er i høj grad tilfældet her. For mig er det uforståeligt, at man fra Flygtningenævnets side ikke engang har ønsket at undersøge konversionen til bunds ved at bringe den for et nyt nævn,” siger Niels-Erik Hansen.

Om konvertitters generelle krav på at få deres sager genoptaget i Flygtningenævnet siger forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen:

”Hvis der er væsentlige nye oplysninger, herunder et helt nyt motiv for at søge asyl, som at man har en begrundet frygt for forfølgelse, fordi man er konverteret til kristendommen under opholdet i Danmark, så har man krav på at få sin sag genoptaget,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Han mener ikke, at genoptagelse generelt nægtes i den nuværende praksis, men påpeger at udfordringen for Flygtningenævnet i denne type af sager ofte består i at vurdere, om konversionen er reel.

”Hvor man tidligere har lagt meget vægt på synlige beviser for asylsøgeres tro, som for eksempel en dåbsattest, så handler det i stigende grad om en helhedsvurdering, hvor man også vurderer karakteren af personens tro. Det handler ikke om at kunne bibelcitater, men om personen kan give en troværdig fremstilling af, hvorfor han eller hun er konverteret, og at vedkommendes tro er reel,” forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Den mulighed har Zekrya Sakhizada bare ikke fået. Heller ikke sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen vil udtale sig om den konkrete sag, men udtaler sig generelt om baggrunden for, at Flygtningenævnet i visse tilfælde ikke genoptager sager, hvor der er nye forhold.

”Hvis de nye oplysninger samlet set vurderes ikke at være troværdige, er det muligt for en nævnsformand at afvise at genoptage sagen. I sager om konversion kan det handle om tidspunktet for konversionen, ligesom en samlet vurdering af asyl-søgerens troværdighed ligger til grund for afgørelsen,” siger Stig Torp Henriksen.