2015 er ingen undtagelse.
Også i år har folkekirken været stabilt på mediernes dagsorden, både med enkeltsager om præster og større temaer som synet på næstekærlighed og kristendommens status i Danmark.
Men ifølge en af de forskere, der følger folkekirken tæt, er der en klar rød tråd i de mange sager, der har haft netop folkekirken som omdrejningspunkt i medierne gennem hele året.
”De fleste af de diskussioner, der har kørt offentligt, er en del af den mere generelle diskussion om folkekirkens forhold til kulturen, og om der er grænser for, hvad folkekirkens præster kan og må. I den sammenhæng handler det også om, hvorvidt folkekirkens troværdighed bliver sat på spil igennem visse præsters udmeldinger,” siger Marie Vejrup Nielsen, der er leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.
Som fremhævede eksempler nævner hun blandt andet debatten om den nu suspenderede sognepræst i Vig, Annette Berg, der offentligt udtalte sig positivt om reinkarnation, samt den kritik, der har været rejst, når nogle af landets biskopper har ytret sig om modtagelse af flygtninge og koblet det med kristen næstekærlighed.
”I alle sagerne er det hele tiden en dybere konflikt i folkekirken, der er på spil. For mens befolkningen tilsyneladende bakker op om Annette Berg og ikke har råbt op om at få hende fyret, som det var tilfældet med Thorkild Grosbøl, så er det internt i folkekirkens elite, der er størst uro på grund af hendes udtalelser. Det er med andre ord fagteologien, der er til diskussion. Hvordan er man kirke i et samfund, som folkekirke, for de typer af medlemmer, man nu engang har? Det samme spørgsmål ligger til grund for diskussionen om, hvorvidt biskopper eller andre teologer må tale om næstekærlighed som en kristen forpligtelse i den konkrete flygtningeproblematik. For her har biskopperne jo igen befolkningen med sig, når de taler om, at det er næstekærligt at hjælpe de flygtninge, der har måttet forlade hus og hjem og pludselig går på vores motorveje. Men samtidigt kommer der en intern og forholdsvist kompliceret kritik fra deres teologiske fagfæller, der anfægter biskoppernes udlægning af kristendommen” siger hun.
Marie Vejrup Nielsen forudser, at denne fagteologiske uenighed vil blive endnu mere synlig fremover.
”Det dækker jo over en dybere hverdagskonflikt i folkekirken og en teologisk fløjkrig. På den ene side er der de tidehvervske teologer, der vil have aktivisme og politik ud af folkekirken, og på den anden side en ret bredt sammensat fløj af teologer, der har fokus på, hvordan kirken kan være relevant for medlemmerne, og som gerne vil have flere aktiviteter ind i kirkens hverdag. Den relevanskrise, som flere har peget på igennem længere tid, er med til at skabe en intern teologisk konflikt, der nok ikke forsvinder foreløbig,” lyder det fra Marie Vejrup Nielsen.