Prøv avisen
Året, der kommer

2018 bliver første år med en dansk religionspolitik

Til næste år ventes det, at Folketinget vedtager det maskeringsforbud, der også er blevet kendt som burkaforbuddet. Det er endnu uvist, hvad politiet vil gøre for at håndhæve loven, der formentlig vil gøre det ulovligt at bære de muslimske klædedrager niqab og burka i det offentlige rum. Flere muslimske kvinder har allerede sagt, at de vil modsætte sig forbuddet. – Foto: Kenneth Meyer/ritzau

Sammenlignet med det massive fokus på Reformationsjubilæet i 2017 bliver der få betydningsfulde kirkelige begivenheder i 2018. Til gengæld bliver det interessant at følge konsekvenserne af de senere års religionspolitiske tiltag i det nye år, mener iagttagere

Findes der et 2018?

Sådan spurgte man retorisk hinanden ved et møde i den tyske by Wittenberg tidligere på året, hvor Marie Vejrup Nielsen deltog. Hun er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, og mødet handlede om det reformationsjubilæum, der har fyldt så meget i det forgangne år, hvor man igen og igen markerede reformatoren Martin Luthers brud med den katolske kirke. Efter den store opmærksomhed står vi nu med et år foran os, hvor det kan være svært at få øje på lige så store konkrete begivenheder i det kirkelige Danmark.

”Til næste år vil vi helt afgjort se det, jeg vil kalde en reformationsafmatning, hvor fjerene skal rystes af, og hvor aktivitetsniveauet bliver lavere,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Det er dog ikke fordi, der ikke er betydningsfulde begivenheder at slå ned på overhovedet. Blandt andet kan det nævnes, at Luthersk Mission kan fejre 150-årsjubilæum til marts. Derudover kan landets menighedsråd i det nye år se frem til at gøre brug af den såkaldte forsøgsordning, der blev vedtaget i år, som efter hensigten kan lette deres arbejdsbyrde. Og til januar skal en frikirkepræst fra Silkeborg for retten, hvor han er tiltalt for seksuelle krænkelser af mindreårige.

Væsentligt mere opmærksomhed vil det dog formentlig få, at man skal udfolde store dele af den religionspolitiske lovgivning, der er er blevet vedtaget de forgangne år, mener iagttagere. Marie Vejrup Nielsen peger her på loven om godkendte trossamfund uden for folkekirken, der blev vedtaget tidligere i år, som et afgørende vendepunkt i dansk tradition, når den træder i kraft første januar.

”Med den nye lov om trossamfund ser vi begyndelsen til en samlet religionspolitik, og det er helt nyt i dansk sammenhæng,” siger hun. Den nye lov stiller en række krav til de trossamfund, som ønsker at blive godkendt. Det indebærer blandt andet, at man skal indsende årsregnskaber til Kirkeministeriet og oplyse om de donationer, man modtager. Til gengæld kan man så opnå visse skattemæssige fordele, og der er mulighed for, at en religiøs forkynder kan få vielsesbemyndigelse. Men for at opnå vielsesbemyndigelsen, kræves det, at man først deltager i kurser om dansk familieret, frihed og folkestyre, som det hedder. Ifølge Kirkeministeriet begynder de første kurser i slutningen af januar. Hvordan det kommer til at forløbe, ser Brian Arly Jacobsen frem til at blive klogere på. Han er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet.

”Det bliver interessant at se præcis, hvad der skal undervises i, og om der kommer til at være en afsluttende prøve, man skal bestå,” siger han.

Brian Arly Jacobsen fortæller desuden, at den nye måde at lovgive om trossamfund på har mødt protester fra især baptister.

”Baptisterne er et meget lille trossamfund, som vil have svært ved at løfte den administrative byrde, der følger med at være et godkendt trossamfund. Og derfor kan det være, at de frasiger sig godkendelsen. Det er også muligt, at vi vil se andre kristne trossamfund følge trop, for ud over den administrative byrde, kan det jo virke ydmygende at skulle gennemføre et kursus i dansk kultur, når man er født og opvokset i landet eller ikke tidligere har haft problemer med sine forkyndere,” siger Brian Arly Jacobsen, der generelt forudser, at emner, som knytter sig til islam, tager et nyt væsentligt skridt i 2018. Han tror for eksempel, at listen over religiøse forkyndere, der ikke må rejse ind i Danmark, vil blive udvidet som følge af forkynderloven fra 2016. Lige så interessant mener han det bliver, når et muligt forestående maskeringsforbud, også kendt som burkaforbuddet, der med et folketingsflertal i ryggen sandsynligvis vil blive vedtaget næste år.

”Flertallet er på plads, men det er endnu uvist, hvordan man vil sanktionere mod kvinder i niqab og burka. Jeg ved desuden fra det muslimske miljø, at der vil være muslimske kvinder, som vil modsætte sig et forbud, så vi vil givetvis se de første konfrontationer.”