Prøv avisen

3 ud af 10 har mistillid til folkekirkens økonomi

Øster Egesborg Kirke på Sjælland Foto: Leif Schack-Nielsen

Op til årsmøde i dag i Landsforeningen af Menighedsråd viser undersøgelse udbredt mangel på tillid til folkekirkens forvaltning af skattemidler

Ansættelsesboom. Dyre gravsteder. Ophobning af kirkeskat. Stigende udgifter. Fortællingen om, hvordan folkekirken bruger sine penge, har i den seneste tid været mangfoldig. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten hver tredje dansker ikke har tillid til, at folkekirken bruger sine indtægter fra kirkeskatten økonomisk forsvarligt.

Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet YouGov for Kristeligt Dagblad. 30 procent af de adspurgte mener ikke, at folkekirken bruger kirkeskatten på en økonomisk forsvarlig måde, 50 procent har omvendt tillid til, at den gør det. 20 procent siger ”ved ikke”.

Kristeligt Dagblad har i flere artikler bragt debat om folkekirkens økonomiske forvaltning. Omkring 80 procent af denne økonomi varetages af landets menighedsråd. Disse er organiseret i Landsforeningen af Menighedsråd, som i dag holder årsmøde i Nyborg, blandt andet for at drøfte økonomi.

Folkekirkens økonomi er et svært spørgsmål, fordi så få rigtig ved, hvordan den er indrettet. Men derfor er det så meget desto mere bemærkelsesværdigt, når antallet af kritiske røster er så højt, vurderer flere iagttagere.

”Umiddelbart er 30 procent et højt tal,” siger Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

”Jeg tror, det afspejler den seneste tids fokus i medierne på folkekirkens økonomi og måske en generel skepsis i befolkningen over, hvordan det offentlige i det hele taget forvalter vores skat. Men man skal tage højde for, at både medlemmer og ikke-medlemmer har svaret i undersøgelsen. Og mange tror måske, at kirkeskatten er en normal skat, men det er den ikke. Den er ret beset et medlemsgebyr, som vi kan vælge at betale eller ej, ligesom vi kan melde os ind i den lokale fodboldklub eller lade være. På den anden side kunne det kritiske tal også have været meget højere, hvis man kun havde spurgt folkekirkemedlemmer, vi ved det ikke,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Per Nikolaj Bukh er professor på institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet og følger folkekirkens økonomiske forvaltning. Det er hans opfattelse, at der både er veldrevne og dårligt drevne menighedsråd i landet, nogle holder styr på pengene, mens andre oparbejder for store formuer skabt af medlemmernes kirkeskat.

”Enten er det forkert, hvad en tredjedel af befolkningen tror, og så skal folkekirken gøre, hvad den kan, for at rette op på det forkerte billede. Eller også er det rigtigt i en vis udstrækning, og så har folkekirken en opgave i at rette op på de dårligt drevne menighedsråd. Men resultatet af undersøgelsen er jo positivt på den måde, at det ikke er befolkningens grundlæggende store tillid til folkekirken som institution, der er noget galt med, men et teknisk område, som er nemmere at få gjort noget ved eller kommunikeret omkring. Uden tvivl viser undersøgelsen, hvordan befolkningen opfatter folkekirkens forvaltning af kirkeskatten. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt. Det er et spørgsmål, folkekirken må stille sig selv og så gøre noget ved,” siger Per Nikolaj Bukh.

Søren Abildgaard er formand for Landsforeningen af Menighedsråd og glæder sig over, at undersøgelsen viser, at de fleste mener, at folkekirken bruger pengene på en forsvarlig måde.

”Spørgsmålet ligger i tråd med folks opfattelse af, om andre offentlige eller halvoffentlige institutioner i stat og kommune bruger pengene forsvarligt, og her er jeg sikker på, at de fleste kan finde områder, hvor de ikke mener, at pengene administreres forsvarligt. Derfor tror jeg også, at når 30 procent svarer, at folkekirken ikke administrerer pengene forsvarligt, er det møntet på forskellige holdninger til bestemte områder som for eksempel bygninger eller kirkegårde. Men jeg tvivler på, at det er udtryk for en generel opfattelse af folkekirken,” siger Søren Abildgaard, der også mener, at der kan være forskel på, hvordan folkekirkemedlemmer og ikke-medlemmer opfatter folkekirkens forvaltning af skattemidlerne, hvor man som ikke-medlem grundlæggende kan være utilfreds med folkekirkens generelle forvaltning af pengene.

Samtidig mener Søren Abildgaard, at nedsættelse af kirkeskatteprocenten er en god idé. Den har ligget stille i nogle år, mens indtjeningsgrundlaget er steget. Det har betydet flere kroner i kirkeskatten, og derfor er der nu grund til at sætte den ned.

I 2007 lød det fra Bertel Haarder (V) i forbindelse med en kulegravning af folkekirkens lokale økonomi: Mere kirke for de samme penge. I går kom der så en pressemeddelelse fra Kirkeministeriet med overskriften: Samme kirke for færre penge. Kirkeminister Bertel Haarder ønsker, at kirkeskatten skal falde, ikke bare i procent, men også i det beløb, der rent faktisk kommer i kasserne. I 2014 var overskuddet i folkekirkens lokale kasser på 327 millioner kroner.