300-året for Hans Egedes ankomst deler grønlændere

Den grønlandske kommune, som Nuuk ligger i, har valgt at droppe fejringen i år af 300-året for Hans Egedes ankomst. Men missionærens ankomst bliver stadig markeret på flere af landets museer

Statuen af den dansk/norske præst Hans Egede i Nuuk, tirsdag den 30. marts 2021. Der afholdes valg til parlamentet i Grønland tirsdag den 6. april. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Skal Grønland markere 300-året for missionæren Hans Egedes ankomst til landet? Det spørgsmål har været aktuelt siden Sermersooq Kommune, som Nuuk hører under, valgte at tilbagetrække de 2,7 millioner kroner, der var budgetteret til i år at markere 300-året for Hans Egedes ankomst, i 2019. I stedet skal pengene bruges i 2028 på at fejre 300-året for hovedstaden Nuuks grundlæggelse.

Det var, hvad der i dag er Nuuk, som Hans Egede i sin tid ankom til, hvorfor der især har været opmærksomhed omkring den kommunale beslutning i Nuuk om aflysningen. Heller ikke Avannaata Kommune, der omfatter det nordvestlige Grønland, og Qeqqata Kommune i vest har planlagt en markering af 300-året for Hans Egedes ankomst. De to kommuner oplyser til Kristeligt Dagblad, at en markering ikke har været drøftet i de nuværende kommunalbestyrelser.

Anderledes er det i Qeqertalik Kommune. Her besluttede den kommunale bestyrelse sidste år, at en markering skal finde sted i form af udstillinger på kommunens tre museer.

”Vi har ikke planlagt det store, men det er vigtigt, at der kommer en form for markering, fordi Hans Egede er en del af vores historie,” siger Alida C. Rafaelsen, som er vicekommunaldirektør i Qeqertalik Kommune.

Også sydgrønlandske Qaqortoq Museum, som hører under Kujalleq Kommune, har i forbindelse med 300-året planlagt en særudstilling med kunstnere fra Grønland, Danmark, Island og Sverige. Kujalleq Kommune oplyser, at der derudover ikke er planlagt en markering på kommunalt plan. Ifølge historiker og museumsleder ved Qaqortoq Museum Dan Ullerup er det vigtigt at markere 300-året for Hans Egedes ankomst, som han kalder det mest definerende øjeblik i Grønlands nyere historie:

”Hvis man skal forstå, hvordan det grønlandske samfund er i dag, er det vigtigt at have en forståelse for historien. Alternativet er historieløshed, og det er farligt. Som historiker bekymrer det mig, at Nuuk fravælger at markere et så vigtigt historisk emne. Det er godt at diskutere Hans Egede, men man skal passe på ikke at dømme ham med nutidens briller,” siger han og tilføjer, at debatten om Hans Egede foregår meget i Nuuk og ikke opleves lige så heftig i resten af Grønland.

Udstillingen rejser også til Nuuk Lokalmuseum, som hører under Sermersooq Kommune, så der bliver i nogen grad en markering af 300-året i Nuuk, ligesom Grønlands Nationalmuseum har en særudstilling om koloniseringen af Grønland, hvor Hans Egede indgår. Ifølge Marianne Jensen, tidligere landsstyremedlem for områderne kultur, undervisning og kirke, hænger debatten om markeringen af 300-året sammen med et opgør med den koloniale arv.

”I debatten om Hans Egedes betydning for Grønland er der især to fremherskende opfattelser. Den ene fløj sætter lighedstegn mellem kristendommen i Grønland og Hans Egede og mener, at 300-året for hans ankomst skal fejres. Andre ser ham som personificeringen af kolonitiden og vil derfor ikke fejre hans ankomst. De mener tværtimod, at der er et behov for en systematisk mental afkolonisering,” siger Marianne Jensen, som er tilknyttet som ekstern underviser i Grønlands historie ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik.

Hun påpeger, at debatten om 300-året også kan ses som et generationsspørgsmål.

”De ældste grønlændere husker glæden over Danmarks befrielse i 1945, og hvordan følelsen af samhørighed med Danmark blev styrket. Selvom det gør ondt i sjælen, at grønlændere var tilskuere til egen udvikling, sidder følelsen af taknemlighed over for de forbedrede vilkår under moderniseringstiden stadig hos de ældre. Samtidig er der mange i den yngre generation, som er blevet uddannet og har fået større indsigt i Grønlands historie. Det udsyn gør, at mange har åbnet øjnene for, at Grønlands sociale problemer som alkoholisme og selvmord ikke alene gælder for Grønland, men går igen blandt de fleste andre oprindelige folk, som var koloniserede. Den nye viden taler ind i diskussionen om Hans Egede,” afslutter Marianne Jensen, der også har været chefrådgiver for oprindelige folks rettigheder i FN’s internationale arbejdsorganisation.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få bekræftet, hvorvidt dronning Margrethe besøger Grønland i år, som hun nævnte i sin nytårstale. Det har ikke været muligt at få et svar.