Prøv avisen

3500 alterbrød i timen

Diakonissestiftelsen bager alterbrød af alle kræfter lige nu, for påsken er højsæson for kirkegang

Alt foregår maskinelt, når Diakonissestiftelsen bager de små runde alterbrød med et krucifiks printet på den ene side. Siden oktober er hele processen blevet automatiseret på en specialudviklet maskine, og det er efterhånden 15 år siden, at kappeklædte diakonisser møjsommeligt sad ved håndkraft og udstansede alterbrød - eller oblater, som de også hedder - til de danske kirker. Nu foregår hele processen inde bag glaslåger og under overvågning af alterbrødsbager Finn Laugesen og hans kollega.

3500 alterbrød i timen. 18.000 alterbrød om dagen. Tre millioner alterbrød årligt.

- Vi bager ikke til lager, så vi har travlt lige her før påske. Vores højsæsoner følger jo kirkeåret, siger Finn Laugesen, der alligevel har fundet tid til at indvie Kristeligt Dagblads læsere i, hvordan de alterbrød, der skærtorsdag bliver uddelt i kirkerne, er lavet.

Alterbrødsbageriet ligger i en kælder på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. I to lavloftede hvide lokaler med blå skabslåger og stole betrukket med blå- og hvidternet stof bliver dejen lavet, og opskriften hænger på væggen: 2 kilo mel til 2,2 liter vand.

Den nye maskine larmer, så man må hæve stemmen lidt, når små slanger slipper 23 små portioner dej ud på noget, der ligner et vaffeljern med hel glat bund. Jernet lukker, bliver kørt en omgang til venstre, så et nyt jern kan modtage dejen. To minutter senere er de første alterbrød bagt og overfladen præget med et kors. Finn Laugesen kigger kritisk på de 23 oblater. To af dem er lidt flossede i kanten, så han trykker på et par knapper, som får dem til at falde ned. Resten bliver ført over til 23 rør, hvor de nybagte alterbrød samles.

Siden 1877 har diakonissestiftelsen bagt alterbrød. Først til sin egen kirke, Emmauskirken, senere til de omkringliggende kirker og nu til hele Danmark. Der er ingen danske konkurrenter, og salget har været stabilt i mange år. Nogle få kirker køber store svenske alterbrød, der skal brækkes i stykker. Andre foretrækker tyskfremstillede alterbrød, men Diakonissestiftelsen eksporterer på sin side også lidt til udlandet.

Nogle ganske få oblater ender i alterbrødsbagerens egen mave, for han går i kirke og til alters om søndagen. Så kigger han automatisk lige efter, om kanterne er hele og pæne, og mærker sig, om de er perfekt sprøde.

- Jeg burde tænke på noget andet, og det gør jeg også. Men selvfølgelig er jeg miljøskadet og må lige undersøge kvaliteten, siger Finn Laugesen, der er 56 år og har bagt alterbrød i seks år.

Han serverer alterbrød for Kristeligt Dagblads udsendte. De er perfekte. Sprøde og næsten uden smag.

- Og de er ikke indviede, understreger Finn Laugesen.

Så selv om det er en mærkelig oplevelse at begynde en hverdagsmorgen med en korsprydet oblat, er det altså ikke helligbrøde. Det er heller ikke gudgivet, at alterbrødene skal være netop sådan som de er, og derfor overvejer Finn Laugesen indimellem at »produktudvikle«.

- Vi kunne jo for eksempel tilsætte et smagsstof, men jeg synes, det ville være forkert. Hvis præsten nu skal sige: »Dette er Jesu Kristi legeme, vil du have det med jordbær-, vanilje- eller chokoladesmag?«, siger bageren.

Men han har udviklet en glutenfri variant af alterbrød, bagt på rismel. Han eksperimenterer også med økologisk mel, men det er sjældent af god nok kvalitet, og melet er afgørende for, at den tynde alterbrødsdej skal hænge sammen. Tidligere har han også prøvet at bage tykkere alterbrød, for mange kirkegængere synes, at de traditionelle oblater er langt fra det oprindelige brød, Jesus delte med disciplene skærtorsdag aften, hvor nadveren blev indstiftet.

- Jeg lavede alterbrød, der var dobbelt så tykke, og bad nogle kirker teste dem. De kom allesammen tilbage og sagde, at alterbrødene var meget flotte, men at nogle af de ældre ikke kunne nå at tygge dem, før vinen skulle uddeles. Så det var ingen succes, siger Finn Laugesen.

Selv har han en fortid som handel- og kontoruddannet, der rejste verden rundt for større danske firmaer. Men da han blev enkemand med to små børn, var rejselivet slut, og han besluttede i stedet, at hans nye liv skulle have noget med kirken at gøre. Han blev uddannet diakon, ansat som sognemedhjælper i nogle år og håber nu på at kunne bliver ved som alterbrødsbager i mange år.

- Jeg synes jo, at omsorg og næstekærlighed har sit udspring i nadveren. Når jeg selv har været til alters, er jeg glad og lettet, fordi jeg er blevet tilgivet det forkerte, jeg har gjort. Deraf udspringer diakonien, siger Finn Laugesen og finder nogle af de rør frem, som alterbrødene bliver pakket i.

De er specialbehandlet på indersiden for at bevare alterbrødene tørre og sprøde.

Alligevel hører Finn Laugesen tit klager fra præster ved fugtige middelalderkirker, fordi brødene let optager fugten og bliver bløde, når de er kommet ud af rullen.

- Så opfordrer jeg til, at de tørrer dem i mikroovnen. Bare 12-14 sekunder under et stykke køkkenrulle. Så er oblaterne friske og sprøde igen, siger alterbrødsbageren.

Fakta

Alterbrød

* En rulle alterbrød består af 140 oblater og koster 85 kroner.

* Årligt omsætter alterbrødsbageriet for 1,5 millioner kroner og overskuddet er på 350.000 kroner.

* Pengene går ubeskåret til driften af Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken, der ikke får del i kirkeskatten.

* Diakonissestiftelsen støtter danske kirkelige organisationer i udlandet - for eksempel sømandskirkerne - ved at sende gratis alterbrød til dem.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk