Prøv avisen

40 år med moské i Hvidovre

Der er fredagsbøn i Nusrat Djahan-moskéen hver fredag. Det gælder også på 40-års-jubilæumsdagen i dag. Dog nok med lidt flere bedende. Kvinderne beder i et hus på den anden side af gaden. – Foto: .

Nordens første moské fejrer i dag sit 40-års-jubilæum

Rockergruppen Bandidos rykkede for nogle år siden ind i en gammel restaurant i Hvidovre. Men græsplæneanlægning hører åbenbart ikke til rockernes spidskompetencer, så da nogle ældre pakistanske mænd fra Nusrat Djahan-moskéen længere nede af gaden gik forbi og så de hærdebrede mænd klø sig i nakken over den forsømte plæne, fik de nyankomne naboer en lynlektion i havebrug.

Historien hører til de mere kulørte beretninger om Nusrat Djahan-moskéens forhold til naboerne.

Men det at være gode naboer er noget ahmadiyyaer lægger stor vægt på, forklarer Hamayun Butt, generalsekretær i moskéen.

Derfor har medlemmer af moskéen husstandsomdelt indbydelser til alle naboerne forud for 40-års jubilæet i dag, så ikke bare kirke- og integrationsministre, men også naboerne får del i de tre lyserøde lagkager, formet som moskéen, som trossamfundet har bestilt sammen med hoppeborg til børnene, foredrag om islam for de voksne, og andre aktiviteter, så ingen skal gå fra festlighederne uden at føle sig mæt og inspireret.

I dag er hovedparten af medlemmerne af moskéen efterkommere af især pakistanske indvandrere. Men for 40 år siden var det danske konvertitter til ahmadiyya-islam, der byggede Nordens første moské i Hvidovre. Og i Danmark er Nusrat Djahan moskéen fortsat den eneste moské, der er bygget til det formål.

Pengene til moskéen blev indsamlet af ahmadiyyaernes kvindeorganisationer i hele verden. Arkitekten til den løgkuplede moské var J. Zachariasen, en dansk konvertit. En anden prominent stifter var Abdul S. Madsen, som døde i juni. Han stod, samme år som moskéen blev åbnet, bag den første hele oversættelse af Koranen til dansk.

Det var også Abdul S. Madsen, der i 1967 måtte forklare Hvidovre Avis, at han ikke havde og heller ikke havde tænkt sig at få flere koner. Det var samme lokalavis, som benovedes over de tusinder kakler, der blev brugt til moskéen i dag er der hvide mursten under kobbertaget. Et trossamfund med 500 medlemmer, hvoraf 100 er børn, har begrænsede økonomiske midler.

Til gengæld har Hvidovre Avis aldrig kunnet berette om naboklager over, at der blev bygget en moské lige midt mellem parcelhusene.

Ahmadiyyaerne i Danmark fik på grund af moskéen og koranoversættelsen en betydning, som langt overstiger deres antal, fordi det var dem, som i de første mange år i Danmark definerede islam for danskerne, siger professor, dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen, Københavns Universitet.

Det har ifølge Jørgen Bæk Simonsen senere irriteret andre muslimer i Danmark både i forhold til moské og koranoversættelse. Men på det tidspunkt, hvor muslimer i Danmark så at sige fik en bevidsthed om islams rolle og mulighed for identitetsskabelse i Danmark, var der modsat den holdning ahmadiyyaerne mødte i 1960erne både formuleret en modstand mod islam samt uenighed blandt muslimerne selv.

Ahmadiyyaerne opfatter sig som en del af islam.

Hvem har retten til at definere, hvem der er muslim? Jeg tror på, at Allah er den eneste Gud. Jeg tror på, at Muhammed er troens segl. Og jeg tror på islams fem søjler. Ahmadiyyaer er jo ikke de eneste, der fortolker islam anderledes, siger imam i Nusrat Djahan-moskéen Naimatullah Basharat.

Han forklarer også, at da de pakistanske myndigheder i 1974 forbød ahmadiyyaerne at kalde sig muslimer, blev der sat to dommere på sagen. De havde samtaler med en stor gruppe religiøse lærde. Dommerne erklærede efter lange samtaler med de lærde, at man tilsyneladende ikke kunne blive enige om én fortolkning af islam.

Det ændrede dog ikke på, som Jørgen Bæk Simonsen forklarer, at Pakistan som ny stat havde et behov for at skabe en national identitet. Begrundelsen for at etablere to selvstændige stater Indien og Pakistan i 1947, var for Pakistans vedkommende, at muslimerne på grund af frygt for forfølgelse skulle have deres egen stat.

I Indien var minoriteters rettigheder slået fast gennem mange år, men Pakistan skulle danne en ny national identitet. Den blev religiøs. Så set fra en sociologisk vinkel er det ikke underligt, at ahmadiyyaerne måtte bøde for det. På samme måde som etableringen af en iransk republik i Iran gik ud over bahaierne, siger han.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Mennesker side 15

Ahmadiyya-islam

*Grundlagt af Hadhrat Mirza Ghulam Ahmad (1835-1908) i 1889 i Punjab i det nuværende Indien. Han opfattede sig selv som profet, men kaldes også en inkarnation af profeten Messias.

*Den ekstra profet er grunden til, at sunni- og shiamuslimer ikke anerkender ahmadiyyaer som en del af islam.

*Cirka 150 millioner tilhængere fordelt i 189 lande. I Danmark er der cirka 500 medlemmer, flest tilknyttet moskéen i Hvidovre, men der findes også en menighed i Nakskov.

*I 1974 forbød den pakistanske regering ahmadiyyaerne at kalde sig muslimer. *Kaliffen øverste leder af ahmadiyyaerne bor i London. Den nuværende er oldebarn af trossamfundets stifter.