5 skarpe til Gammeltoft-Hansen: Hvad vil en forfatning betyde for folkekirken?

Tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen er ny formand for udvalget om kirkeforfatning. Kristeligt Dagblad stiller ham fem spørgsmål om arbejdet

Folkekirken skal afspejle den særlige kvalitet: rummelighed. Der skal være plads til alle, både de meget kristne, de søgende og dem med den "lille tro". Og det er en af de ting, der afspejler sig i det meget brede udvalg, som kirkeministeren har sammensat, siger tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der er ny formand for udvalget om kirkeforfatning
Folkekirken skal afspejle den særlige kvalitet: rummelighed. Der skal være plads til alle, både de meget kristne, de søgende og dem med den "lille tro". Og det er en af de ting, der afspejler sig i det meget brede udvalg, som kirkeministeren har sammensat, siger tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der er ny formand for udvalget om kirkeforfatning. Foto: Torkil AdsersenDenmark.

Hvordan ser du folkekirken i dag?

Folkekirken skal afspejle den særlige kvalitet: rummelighed. Der skal være plads til alle, både de meget kristne, de søgende og dem med den lille tro. Og det er en af de ting, der afspejler sig i det meget brede udvalg, som kirkeministeren har sammensat.

Min opgave bliver at få udvalget til at holde sig til sit kommissiorum under en truende tidsfrist, hvor første bidrag i form af en principbetænkning skal være klar allerede i januar.

LÆS OGSÅ: Nyt udvalg har hele den folkekirkelige bredde

Lykkes det med en kirkeforfatning denne gang?

Femte gang er lykkens gang! Der har været fire officielt nedsatte kommissioner før denne, men jeg synes, det lover godt. Der var stor konsensus på konferencen om sagen i april.

Vil en kirkeforfatning afføde offentlig debat?

Der har allerede været megen offentlig debat. Og det, jeg oplever, når jeg holder foredrag om emnet, er, at folk ikke er optagede af økonomien. De er optagede af, at kirken skal være herre i eget hus. At folkekirken ligesom de øvrige trossamfund selv afgør indholdet af ritualer, salmebøger og så videre. Salmebogen er jo for eksempel det største folkelige bekendelsesskrift, vi har.

Hvad bliver der af Dronningen i en forfatning?

Regenten har haft en særlig funktion, der stammer fra før grundloven, med at autorisere folkekirkens salmebøger, bibeloversættelser, ritualer og gudstjenesteordninger samt varetage en række officielle hverv, for eksempel deltagelse i bispevielser. Jeg synes, der er en museal glæde ved den rolle. Og jeg har svært ved at forestille mig andet, end at Dronningen stadig har en kirkelig rolle at spille.

Hvad siger du til frygten for et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne?

For det første har Manu Sareen de grundværdier, at der ikke skal rokkes ved decentraliseringen og mindretalsbeskyttelsen i folkekirken. For det andet kan man aldrig kvæle en debat, så uanset om der kommer et organ, så vil debatten i folkekirken ikke forsvinde. Og for det tredje ville et eventuelt kirkeråd blive endnu et demokratisk organ, der vil afspejle folkekirkens mangfoldighed.