50 år efter Tyrkiets angreb på ortodoks kirke: Kristne holder ud og beder

For 50 år siden lukkede Tyrkiets myndigheder det seminarium, som uddannede præster til den ortodokse kirke i landet. Skolen er blevet selve symbolet på Tyrkiets knægtelse af religionsfrihed. Den glædelige dag vil komme, hvor vi genåbner, siger abbed

Det er ikke alle tyrkere, der er lige begejstrede for landets kristne. Her holder nationalistiske demonstranter en dukke, der skal forestille den græske patriark Bartholomæus I, som senere blev brændt. Scenen er fra en protest mod krav om at genåbne præsteseminariet på Halki.
Det er ikke alle tyrkere, der er lige begejstrede for landets kristne. Her holder nationalistiske demonstranter en dukke, der skal forestille den græske patriark Bartholomæus I, som senere blev brændt. Scenen er fra en protest mod krav om at genåbne præsteseminariet på Halki. Foto: Cihan News Agency/AFP/Ritzau Scanpix

Man har fornemmelsen af, at livet står stille på den tyrkiske ø Halki knap 20 kilometer sydøst for den sitrende storby Istanbul. Den eneste motorstøj kommer fra de daglige minifærger, og vil man rundt på den idylliske ø, tager man en hestekærre. Men livet står også i mere dyster forstand stille på øen. Det er 50 år siden, at Tyrkiets myndigheder besluttede at lukke øens ortodokse præsteseminarium i et kloster, som troner på øens højeste punkt. Den ortodokse kirke har dermed i årevis ikke kunnet uddanne egne præster, og da loven foreskriver, at man skal være tyrkisk statsborger for at blive præst og ikke mindst patriark, lader tyrkerne til at kvæle kirken langsomt.

Artiklen fortsætter under annoncen