Kvindelige præster til debat
Året begyndte med en debat om, hvorvidt kvindelige præster oplever diskrimination i deres arbejde. I en undersøgelse fra Morgenavisen Jyllands-Posten svarede en fjerdedel af de deltagende 640 præster, at de havde følt sig diskrimineret af en mandlig kollega på grund af deres køn. I efteråret kunne kvindelige teologer til gengæld glæde sig over, at Menighedsfakultetet i Aarhus, der uddanner teologer, besluttede ikke længere at være officielt imod en ordning, hvor kvinder kan være præster. Beslutningen skabte dog ærgrelse i dele af det missionske miljø, og uddannelsesinstitutionen har mistet flere faste gavegivere.
Alternative gudstjenester
I februar udgav Høsterkøb Menighedsråd i Nordsjælland bogen ”Et bud på fremtidens folkekirke. For og af folket”. Bogen blev sendt rundt til alle sognekirker og menighedsråd og handlede om de erfaringer, menighedsrådet havde gjort sig med alternative gudstjenester. Kirken havde i en forsøgsperiode på to år fået lov til for eksempel at flytte nogle højmesser fra formiddag til eftermiddag, holde kortere gudstjenester og til for eksempel at bruge jazz- og popmusik som præ- og postludium. Bogen skabte debat om, hvorvidt sognekirken gjorde sine gudstjenester for poppede, eller om den mødte kirkegængerne i øjenhøjde.
Sognepræst lavede et skilsmisseritual
I marts præsenterede sognepræst i Brønshøj Peter Nejsum et udkast til et nyt skilsmisseritual, der skulle markere overgangen fra gift til skilt i kirken. Han mente, at evangeliet skal forkyndes ind i enhver situation, mennesker måtte stå i, og foreslog derfor et ritual, som kan udføres for skilte med deltagelse af venner og familie. Sammen med en gruppe københavnere afprøvede han ritualet i Godthaabskirken i København, hvor en frivillig meldte sig til at lege den skilte, der skulle igennem ritualet. Mange gav på de sociale medier udtryk for, at det var en god idé med et ritual. Flere af landets biskopper afviste dog idéen.
Ny regering og kirkeminister
I juni præsenterede Socialdemokratiet sit nye ministerhold med tidligere Roskilde-borgmester Joy Mogensen som kirkeminister. Den nye minister gjorde det hurtigt klart, at kirkepolitik var ukendt farvand for hende, og at hun gerne ville bruge lidt tid på at sætte sig ind i området. Hun talte dog om, at folkekirken skal være en del af den grønne samfundsomstilling. Siden har kirkepolitik ikke fyldt meget på Christiansborg, hvilket også skyldes, at Joy Mogensen gik på orlov i oktober. Hendes vikar, transportminister Benny Engelbrecht, har valgt at afvikle det, der skal afvikles, og lade større emner som præstemangel vente, til hun er tilbage.
Stor liturgidebat blev skudt i gang
På folkekirkemødet Himmelske Dage på Heden i Herning blev de sidste to rapporter om folkekirkens gudstjenesteform præsenteret. I slutningen af 2016 nedsatte biskopperne tre faggrupper til at se nærmere på henholdsvis autorisation, dåb og nadver og gudstjenesten generelt. Deres rapporter skulle fungere som oplæg til en diskussion om, hvordan den folkekirkelige gudstjeneste fremover skal se ud. Med offentliggørelsen i Herning åbnede biskopperne for den bredere liturgidebat, som fortsætter i 2020. Rapporterne er allerede blevet drøftet flere steder, men har også fået kritik for ikke at lægge op til en bred folkelig debat.
Trossamfund fik fra-taget anerkendelse
I efteråret tilbagekaldte staten for første gang flere trossamfunds officielle anerkendelse. Det drejede sig først om fire trossamfund, der trods flere rykkere ikke havde indberettet de oplysninger, som trossamfundsloven fra 2017 krævede. Senere fik to andre trossamfund frataget anerkendelse, da de ikke havde indleveret deres årsregnskab. Herudover har syv trossamfund tilkendegivet over for ministeriet, at de er ophørt med at eksistere. Dermed mistede trossamfundene også de skattefordele og den vielsesbemyndigelsesret, en anerkendelse giver. I efteråret fik samfundet Spiritismens Trossamfund til gengæld status som anerkendt.
Forfulgte kristne kom mere i fokus
I foråret så en tænketank for forfulgte kristne dagens lys, og det skabte debat, at landets biskopper i første omgang takkede nej til at have en repræsentant med i den. I november holdt otte sjællandske præster støttedag for forfulgte kristne, hvor de kritiserede manglende handling fra folkekirkens top og vedtog en resolution om kristnes særlige forpligtelse på området. Socialdemokratiet valgte at bevare den tidligere regerings enhed og støtte til forfulgte religiøse minoriteter. Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) har påpeget, at trosfrihed skal fylde mere fremover.