Hvad var det nu, der skete skærtorsdag? Og hvordan hænger Jesu opstandelse sammen med menneskers frelse?
Selvom det ikke er alle, der har styr på teologien i den kristne påskefortælling, synes de fleste alligevel, at påsken er væsentlig i dag. Knap 80 procent af danskerne mener nemlig, at påsken er en vigtig del af dansk kultur, mens 15 procent svarer ”nej”, og 5 procent svarer ”ved ikke”. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad. Det er et ”overraskende højt tal”, lyder vurderingen fra Anita Hansen Engdahl, tidligere lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og nu teologisk konsulent i Roskilde Stift.
”For tiden har vi på flere platforme i samfundet diskussioner om, hvordan kultur og kristendom skal betinge hinanden, og hvor meget religion må fylde i det offentlige rum. Dette tal tyder på, at de fleste danskere mener, at kristendommen bør sætte sig spor i vores liv med hinanden,” siger hun.
Tilsvarende tales der i disse år om, at der foregår et traditionstab, påpeger Anita Hansen Engdahl.
”Men når så mange finder påsken betydningsfuld for dansk kultur, er det modsat et udtryk for, at vi som folk gerne vil holde fast i traditionerne.”
Ifølge Anita Hansen Engdahl spænder tallet dog formentligt over mange forskellige syn på påsken, fra glæden ved fridage og påskefrokoster til påmindelsen om det kristne påskebudskabs betydning for vores kultur.
Undersøgelsen viser også, at 85 procent af folkekirkens medlemmer finder påsken vigtig for vores kultur, mens tallet er 63 procent hos de danskere, der ikke er medlem af folkekirken.
Den høje vægtning af påsken kan også hænge sammen med, at højtiden de seneste år er blevet mere folkelig, siger Else Marie Kofod. Hun er tidligere leder af Dansk Folkemindesamling samt forfatter til bogen ”Traditionen tro? Hverdag og fest gennem 200 år”.
”Modsat julen var påsken i mange år en højkirkelig og alvorlig tid, hvor alt skulle holde lukket langfredag. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at folkelige traditioner for alvor dukkede op, og derfor levede påsken længe sit eget stille liv med kristendommen. Men påsken lader ikke til at være så hellig mere. Nu handler den mindre om at gå i kirke og mere om andre ting,” siger hun.
Selvom danskerne måske oftere forbinder påsken med familietid end kirkegang, er glæden ved højtiden stadig udtryk for en åndelighed i samfundet. Det siger præst i Norddjurslands Valgmenighed Signe Riis Helbo, hvis gudstjeneste langfredag sendes på DR K.
”Lige meget hvordan man markerer den, så er påsken et udtryk for den kristne kulturarv, og ånden kan sagtens melde sig andre steder end i kirken. Det, at mange vægter familiesamvær og tid væk fra den travle hverdag, passer godt sammen med budskabet fra evangeliet,” siger hun.