Prøv avisen

9. klasse på kant med Kierkegaard

Hvordan forstår 15-årige skoleelever komplekse Kierkegaard-begreber som angst og skyld? På Nationalmuseet er der mulighed for at filosofere med på livets store spørgsmål. – Foto: Leif Tuxen.

Kan skoleelever forstå, hvad Søren Kierkegaards filosofi går ud på? 9. klasse fra Ølstykke har gjort forsøget

Maja Larsen og Josephine Siwert er gået på opdagelse i Nationalmuseets renæssanceafdeling. De 15-årige piger skal finde en genstand, der har noget at gøre med et af Kierkegaards fem store temaer: skyld, angst, tro, kærlighed og frihed. De har fundet et barneskelet. Det ligger i en glasmontre på et underlag af sand. Hovedet på skelettet er knust og ligger ved siden af to brune sten.

Vi synes, det har noget at gøre med angst, forklarer Josephine Siwert.

Angst for at dø og angst for at miste nogen.

LÆS OGSÅ: Kristendom er ikke bare en forsagelse af verden

Pigerne står og kigger på skelettet.

Jeg har i hvert fald angst for at dø, siger Maja Larsen.

Skelettet er lidt uhyggeligt og siger noget om, at det godt kan ske for en selv. Det får da en til at tænke over, hvad der sker, efter man dør. Og hvorfor man skal dø. Hvis man tror på Gud, tror man vel ikke på, at der sker noget ondt med en, spørger Maja Larsen uden at få et svar.

Mange elever fra 7.-9. klasse rundt omkring i landet beskæftiger sig for tiden med filosoffen Søren Kierkegaard og hans tilværelse, emner og skriverier. I anledning af året for den store danskers 200-års fødselsdag har folkekirkens skoletjenester og Nationalmuseet udarbejdet materiale, som skal gøre Kierke-gaards komplekse tanker visuelle og nemmere at forstå for folkeskoleelever.

Fem kunstnere har hver især fortolket de teologiske temaer gennem malerier i udstillingen På kant med Kierkegaard på Nationalmuseet. Den besøgte 9. klasse fra Maglehøjskolen i Ølstykke på Sjælland i tirsdags.

Før rundvisningen går i gang, bliver eleverne overdynget med spørgsmål om Kierke-gaard. Hvem var han? Hvornår levede han? Og hvad gik hans tanker ud på?

Var det ikke det der eksistentialisme?. spørger den 15-årige Frederik Sørensen.

De 25 elever fra 9. klasse har sat sig i to lange, røde sofaer i et lokale ved siden af udstillingen. Helle Hinge, museets rundviser, forklarer, at Søren Kierkegaard var en eksistensfilosof, der var på kant med mange ting i livet. Både sig selv og sin omverden.

Inde ved siden af hænger billederne. Der er også et sort bord med nogle forskellige genstande: en plastikkop, et kranie, en pakke cigaretter, et sæt englevinger, et gammelt ur og en snor med flag på. Eleverne er hjemmefra blevet delt ind i grupper, som har arbejdet med et billede. Nu skal hver gruppe vælge en genstand, der skal passe til deres maleri og tema. Undervejs skal de fremlægge for de andre.

Gruppen, der beskæftiger sig med frihed, har valgt snoren med fødselsdagsflag. Deres kunstværk er et sort-hvidt maleri af fem mænd, der er hængt fra en bro. Så det er der i udgangspunktet ikke meget frihed i. Sammen med flagene bliver konstellationen pludselig endnu mere bizar.

Flag symboliserer, at vi har frihed til at kunne fejre os selv. Eller fejre kærligheden, forklarer en pige i fremlæggelsen.

Jeg forbinder flagene med fødselsdag, siger en dreng, som ikke er med i gruppen.

Han har rakt hånden op for at supplere fremlæggelsen.

Der bliver man jo på en eller anden måde sat fri fra sin mors mave.

Ved billedet, der knytter sig til tro, har en anden gruppe valgt en lille globus. Den repræsenterer, at Gud på en eller anden måde har styr på verden, hvis han nu har skabt den, forklarer en pige i en rød trøje. Hun har taget teten og klarer egenhændigt fremlæggelsen:

Egentlig kunne vi have valgt hvad som helst, for det handler jo bare om at lave en eller anden association mellem tingen og billedet.