93-årig kulturmæcen: Jeg lægger mere i julen end mine børn

Anden søndag i advent plejer 93-årige Bitten Damgaard at samle op mod 100 mennesker til julegilde i hjemmet ved Herning. I år bliver julen mere stille, siger hun

”For mig har julen siden barndommen været præget af Juleevangeliet,” siger Bitten Damgaard. – Foto: Jens Bach.
”For mig har julen siden barndommen været præget af Juleevangeliet,” siger Bitten Damgaard. – Foto: Jens Bach.

Hvert år inviterer jeg en masse mennesker over til et stort julegilde den anden søndag i advent. Vi har nogle gange været op mod 100 mennesker samlet i huset, og det er både familie, venner og bestyrelseskolleger, der kommer.

Jeg plejer selv at stå for maden, som er slagtemad – altså mad jeg har lavet af en slagtet gris som medisterpølse, flæskesteg, rullepølse, og hvad man nu ellers kan lave. Når vi har spist, bliver nogle siddende ved bordet og drøfter verdenssituationen, mens vi andre sætter os rundt om flygelet i stuen og synger julesange og -salmer. Det gør vi i nogle timer, og så tager folk hjem.

Jeg kan ikke huske, hvordan traditionen begyndte, men det er i hvert fald 10-15 år siden nu. Jeg havde lyst til at lave et julearrangement før jul, og det skulle gerne være på en bestemt dag, så folk kunne indkalkulere det i deres planer i december. Jeg synes, det er en dejlig tradition.

For mig er julen en tid, hvor jeg gerne vil samle familie og venner. Jeg synes, det ligger i luften og i juleforberedelsestiden, at man er sammen med dem, man holder af.

Jeg er vokset op med mange jule- og adventstraditioner og med, at der i det hele taget blev gjort meget ud af julemåneden. Min far var præst, og hele december måned var han ude til alle mulige kirkelige arrangementer. Det prægede os meget, da vi ofte skulle med. Min mor deltog i det meste, og min bror og jeg plejede at sige, at vi delte forældre med menigheden i julen.

Jeg kan huske, at jeg syntes, julen var en fest, fordi vi som familie var fælles om så mange aktiviteter. Og jeg tror, det er noget, jeg har taget med mig videre. For mig skal der gerne ske en masse i julen, og jeg har typisk travlt med mange arrangementer ligesom min far. Min mands familie havde ikke nogen særlige traditioner i julen, så det var i høj grad mig, der kom til at forme vores egen families jul. Vi har fem børn, og de lægger heller ikke ligeså meget i julen, som jeg har gjort. De forbinder det mere med ferie, hvor jeg forbinder det med det glade budskab.

For mig har julen siden barndommen været præget af Juleevangeliet. Det var her, Jesus blev født og kom for at frelse verden. Det var en glædelig begivenhed, vi fejrede, og budskabet ligger nok til grund for, at julen er så stor en tradition for mig.

På grund af tidernes ugunst bliver der ikke nogen stor middag den anden søndag i advent i år. I stedet fejrer jeg jule- og adventstiden mere stille og roligt i år, og så samles jeg med nogle af mine børn og børnebørn til jul og juleaften.