Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Vatikanet: Papyrus om Jesu kone er en forfalskning

Foto: McGlinn,Evan Denmark

Forskere har været for optagede af at skabe en hurtig mediesensation og har glemt den kritiske tilgang, lyder det fra Vatikanet om fundet af den stump tekst, der måske omtaler Jesu kone

Vatikanet går nu i rette med de forskere, der i sidste uge præsenterede offentligheden for et spektakulært stump papyrusfragment, hvor Jesus angiveligt taler om sin kone.

Det er forskere fra eliteuniversitet Harvard, der står bag fundet af den koptiske tekst, de mener er fra 300-tallet. Teksten er en kort passage, hvor Jesus omtaler sin kone.

Men den opsigtsvækkende tekst om Jesu kone er en forfalskning, lyder det nu i en leder i Vatikanets avis LOsservatore Romano ifølge nyhedsbureauet AP. I Vatikanets avis rejser flere eksperter tvivl om papyrusstykkets ægthed og kritiserer derudover Harvard-forskerne for at have købt papyrusstykket uden kendskab til dets arkæologiske data.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Jesus omtaler sin egen kone

Den korte sætning om Jesu kone har skabt store avisoverskrifter verden over. Og ifølge LOsservatore Romanos har Harvard-forskerne gået mere op i at skabe en larmende mediesensation end at bedrive seriøs, kritisk forskning.

Det har været forventet, at Vatikanet ville reagere skarpt på forskernes fund. Hele idéen om, at Jesus skulle have haft en kone, er nemlig provokerende for den katolske kirke, da den udfordrer hele kirkens idé om præsters cølibat.

LÆS OGSÅ:
Teolog: Jesu kone udfordrer katolske præsters cølibat-tilværelse

Vatikanet er ikke ene om at rejse tvivl om papyrusstumpen. Både teksten ægthed og spørgsmålet, om tekststykket overhovedet giver mening, bliver diskuteret af eksperter.

Efter min mening er det falsk. Skriften ser ikke autentisk ud, når man sammenligner den med andre uddrag af koptiske papyrusskrifter dateret i det 4. århundrede, siger Alin Suciu, papyrolog ved Hamburg Universitet i Tyskland til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Uanset om papyrusstykket er ægte eller ej, bør seriøse videnskabsfolk dog holde fingrene fra det, mener Wolf-Peter Funk, der er en anerkendt forsker i det koptiske sprog. Han peger på, at man ikke kan få noget meningsfuldt ud af et stykke papyrus på størrelse med en mobiltelefon.

"Der er tusindvis af papyrusstumper, hvor du finder skøre ting. Det kan være hvad som helst," siger Funk, der er meddirektør ved det koptiske bibliotek ved universitet i Quebec i Canada, til AP.

LÆS OGSÅ: Flere eksperter tvivler på papyrustekst om Jesu hustru

Det er professoren Karen King fra Harvard, der har præsenteret papyrusstykket. Hun understreger, at der indtil videre er to papyruseksperter, der har sagt god for ægtheden af teksten. Men at hun nu er i gang med yderligere analyser af blandt andet blækket for at få klarhed om tekstens alder og ægthed.

Hun har samtidig sagt til de internationale medier, at teksten efter hendes mening ikke beviser, at Jesus skulle have haft en kone. Teksten viser blot, at der nogle århundreder efter Jesu død var kristne, som mente, at han havde haft en hustru.