Prøv avisen

Præsters kritik vækker opsigt blandt Rusland-kendere

182 russisk-ortodokse præster kritiserer i et brev myndighedernes fængsling af flere aktivister, der i sommer demonstrerede imod udelukkelsen af bestemte kandidater til lokalvalget i Moskva. Foto: Shamil Zhumatov/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er højst usædvanligt, at præster fra den russisk-ortodokse kirke samler sig i en offentlig kritik af den russiske regering, vurderer eksperter. Alligevel kalder de det en overdrivelse at anse et åbent brev fra flere præster som udtryk for en ny og mere kritisk kirkelig bevægelse

”Retssager bør ikke være undertrykkende, domstole bør ikke blive brugt som et middel til at undertrykke uenighed, og magtanvendelse bør ikke udføres med uberettiget grusomhed.”

Sådan lyder det blandt andet i et åbent brev til de statslige myndigheder i Rusland, der på nuværende tidspunkt er blevet underskrevet af 182 russisk-ortodokse præster. I brevet kritiseres myndighedernes fængsling af flere aktivister, der i sommer demonstrerede imod udelukkelsen af bestemte kandidater til lokalvalget i Moskva.

Og det at præsterne på denne måde samler sig i en kritik af den russiske regering er højst usædvanligt, lyder det fra flere Rusland-kendere. Blandt disse er tidligere generalmajor og senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier Karsten Jakob Møller.

”Traditionelt set er den ortodokse kirke meget statstro, og den støtter landets præsident og myndigheder. Derfor er det meget opsigtsvækkende, at præsterne melder så kraftigt ud. Det er et udtryk for, at der er kirkelige kredse, der mener, at staten er gået for vidt i behandlingen af demonstranterne, og at det bryder med enhver form for kristen anstændighed,” siger han.

Ifølge Karsten Jakob Møller vil det åbne brev i sin nuværende form dog ikke umiddelbart få konsekvenser for de russiske myndigheder eller præsident Vladimir Putin, hvilket skyldes, at præsterne ikke møder opbakning fra lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill. Men brevet kan være udtryk for et vendepunkt i nogle af de russiske kirkelige kredse, siger han.

”Man må nu vente og se, om det udvikler sig, men under alle omstændigheder må brevet give kirkens øverste ledelse, patriarkatet i Moskva, en anledning til at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man håndterer disse kritiske kirkelige stemmer. Når nogen tør at gå ud og markere sig på denne måde, er det jo udtryk for, at der er noget i gære.”

Det vil dog være en overdrivelse at se underskrifterne i det åbne brev som udtryk for, at den russisk-ortodokse kirke generelt bevæger sig i en mere kritisk retning over for den russiske regering. Det vurderer den amerikanske professor John Burgess fra Pittsburgh Theological Seminary, der er specialist i den ortodokse kirke i det postkommunistiske Rusland.

”Selvom det er usædvanligt, at folk i det kirkelige miljø på denne måde går ud og manifesterer deres politiske position, så virker dette til at være et meget specifikt og enestående tilfælde. Jeg tror ikke, der er tale om en større bevægelse i det kirkelige miljø, og det ville være uklogt at tolke det åbne brev til at have en større politisk betydning på nuværende tidspunkt,” siger han.

John Burgess’ arbejde har givet ham et godt kendskab til, hvilke fløje i det kirkelige liv der kan finde på at forholde sig kritisk til den russiske regering. Derfor overrasker det ham ikke at se, hvilke præster der har underskrevet brevet.

”Nogle af de præster, der har givet deres underskrift, er kendt for at være selvstændige tænkere, som også opmuntrer andre til at tænke kritisk og selvstændigt. Præsterne er ikke de eneste, der har rettet kritik. Så selvom brevet er opsigtsvækkende, fordi det kommer nedefra og ikke er bakket op af patriarkatet, så slutter præsterne sig til en gruppe af intellektuelle og politiske partier fra oppositionen, der også har været ude og markere deres politiske holdning til måden, demonstranterne er blevet behandlet på,” siger han.

Selvom kritikken i det åbne brev ikke vurderes til umiddelbart at få konsekvenser for præsidenten, så kan det forholde sig anderledes, hvis de kritiske kirkelige stemmer vokser til en bredere bevægelse. Det siger sognepræst i Nykøbing Sjælland Kirke Sten Hartung, der er forfatter til bogen ”Den ortodokse arv”, og som har beskæftiget sig med den russisk-ortodokse kirkes historie. Ifølge ham gør Ruslands præsident, Vladimir Putin, nemlig meget ud af at vise sig som en stærk tilhænger af kirken.

”Putin profilerer blandt andet sig selv ved, at han går til gudstjeneste i helt almindelige folkelige kirker. Hvis kritikken i det åbne brev kan isoleres til dette enkelte tilfælde, så håber man nok bare fra præsidentens side, at det går i sig selv igen. Men hvis det breder sig, kan det sende magthaveren i en form for klemme mellem regeringens politik og præsternes kritik,” lyder hans vurdering.