Hvad siger man egentlig, når man pludselig står over for landets mest magtfulde mennesker og har ordet? Det går Eva-Maria Schulz lige nu og summer en del over. På tirsdag bytter den 35-årige sogne- og arresthuspræst for en kort stund prædikestolen i Sortebrødre Kirke i Viborg ud med den i Holmens Kirke i København. Her skal hun prædike for regering og folketingsmedlemmer i anledning af Folketingets åbning.
Eva-Maria Schulz regner egentlig ikke med, at tirsdagens prædiken kommer til at adskille sig væsentligt fra dem, hun plejer at holde hjemme i Viborg. Alligevel bliver åbningsgudstjenesten noget særligt, medgiver hun. Og anderledes på den måde, at hun frit kan vælge, hvilken af Bibelens tekster hun vil prædike over.
Det bliver teksten om den samaritanske kvinde fra Johannesevangeliets kapitel fire, fortæller Eva-Maria Schulz, som faktisk ikke var ret meget i tvivl om, at det skulle være den.
”Jeg kan især godt lide de tekster, hvor man kan mærke, at Jesus også er et menneske, og det kan man her. Selvom Jesus er jøde, og kvinden er samaritaner, ser han hende og henvender sig til hende som et menneske. Det har været grænseoverskridende på den tid, hvor jøder ellers ikke talte med samaritanere, og hvor mænd nok heller ikke talte med fremmede kvinder,” siger Eva-Maria Schulz
Hvad har kirken og kristendommen at sige politikerne forud for et nyt folketingsår?
”For at vende tilbage til Johannesevangeliets kapitel fire, så kan kristendommen minde os om, at vi skal have mennesket for øje. Det er måske ikke altid så let, når man er politiker, men det er vi alle sammen nødt til at huske. Jesus ser ikke grænser mellem mennesker, og han sætter mennesket først, før love og regler.
Hun kan godt allerede nu løfte sløret for, at ”grænser” bliver et gennemgående tema i hendes prædiken til Folketingets åbning. 100-året for Genforeningen kommer til at spille en rolle, ikke mindst fordi Eva-Maria Schulz selv er vokset op i Sydslesvig. Faktisk er hun stadig tysk statsborger. Og selvom Eva-Maria Schulz har boet i Danmark, siden hun begyndte at studere teologi, præger det hende stadig meget at være vokset op i grænselandet.
”Fra min opvækst har jeg helt klart lært det her med at respektere mindretallet og dem, der er andeledes i forhold til flertallet. Det spiller på en måde altid ind i det, jeg gør og beskæftiger mig med,” siger Eva-Maria Schulz, og fortsætter:
”Respekten for mennesket arbejder jeg jo også meget med i mit arbejde som arresthuspræst, hvor jeg altid prøver at se de indsatte som mennesker og ikke bare som kriminelle.”
Oprindeligt var Eva-Maria-Schulz’ familie egentlig ikke en del af det danske mindretal, men hendes forældre valgte det til. Moderen engagerede sig i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), og børnene blev sendt i dansk børnehave for at give dem muligheden for at vokse op som tosprogede. Så i Eva-Maria Schulz’ opvækst blev der talt tysk derhjemme og dansk i skolen. I 2004 blev hun student fra Duborg-skolen i Flensborg, og kort tid efter flyttede hun til Aarhus for at studere.
”Som sydslesviger kan man studere på samme vilkår som andre danskere, og det tiltalte mig, fordi min familie ville have haft svært ved at betale for en uddannelse til mig og mine søskende i Tyskland,” siger Eva-Maria Schulz, hvis mor er udlært skomager, og hvis far stort set ikke var til stede i hendes opvækst.
Tanken om at blive præst strejfede første gang Eva-Maria Schulz, da hun gik i 1.g. To veninders far var præst, og selvom kirke og kristendom aldrig havde fyldt noget særligt hjemme hos hende selv, blev Eva-Maria Schulz fanget af idéen om at gå i hans fodspor. Da hun begyndte på teologistudiet, blev hun hurtigt fanget af kurserne i sprog, etik og religionsfilosofi og bibelhistorie. Men det var først nogle år efter, at hun havde færdiggjort sin kandidat, at hun begyndte at uddanne sig til præst på pastoralseminariet.
”Jeg syntes, jeg manglede modenhed og livserfaring. Hvordan kunne jeg tale om sorg til en begravelse, når jeg aldrig selv havde mistet? Jeg følte på en eller anden måde ikke, det ville være troværdigt,” siger hun.
Men efter et stykke tid, hvor hun blev mor og var alene med sin nyfødte datter de første seks måneder, fordi kæresten Kristian var udsendt til Afghanistan som soldat, tog hun springet.
”Det var en ekstremt hård periode, hvor jeg var alene med et lille barn, og hvor jeg var konstant urolig for, om der ville ske noget med Kristian. Han ringede jo nogle gange hjem og fortalte, at en af hans kammerater var faldet. Så det var virkelig ikke sjovt. Men da det var overstået, tænkte jeg, at jeg nok kunne klare det meste,” siger Eva-Maria Schulz, og i 2013 fik hun sit første embede i tre landsbysogne mellem Skive og Viborg.
For tre år siden flyttede hun så til Viborg med Kristian og deres to døtre, fordi hun blev ansat i Sortebrødre Kirke og som arresthuspræst. Og nu er hun altså udpeget af kirkeministeren til at holde åbningsgudstjeneste for landets magtelite.