Åndeligt overgreb? Dine forfædre kan være blevet døbt i mormonernes templer

Mormoner holder deres dåb af afdøde danskere skjult for både offentlighed og efterkommere.

Digterpræst Kaj Munk, forfatter Karen Blixen og Kong Christian 10. er alle blevet døbt i mormonernes templer efter deres død. – Foto: Ritzau Scanpix

Den 2. november 2012 blev Christian X døbt i mormonernes tempel i byen Recife i det nordøstlige Brasilien. Det var selvfølgelig ikke den tidligere danske regent selv, der steg ned i templets dåbsbassin, men en mormon, der frivilligt lod sig døbe på vegne af den afdøde konge.

Denne artikel er en del af en serie:

Dåb efter døden i mormontemplet

Gå til seriesiden

Flere andre markante danskere er blevet døbt af mormonerne på denne måde. Forfatteren Karen Blixen blev mormondøbt i 1967 fem år efter sin død, og digterpræsten Kaj Munk blev døbt i 1993 i et mormontempel i Schweiz, 49 efter år efter han under besættelsen blev myrdet af en SS-gruppe.

Men det er ikke kun berømte danskere, der bliver døbt i mormonernes templer. Også ganske almindelige danskere har gennem tiden været genstand for den stedfortrædende dåb, som sikrer dem en plads i mormonernes paradis. Dåben sker uden de efterladtes samtykke, og i dag er det ikke muligt for folk uden for mormonernes organisation at følge med i, hvem der bliver døbt.

Alt hvad mormonerne skal bruge til at udføre ritualet, er navn på den afdøde, en fødselsdato og et fødested. Disse få informationer hentes hjem af missionærer, der gennem flere generationer er sendt på mission i arkiver verden over. Den dag i dag samarbejder danske arkiver med mormonbevægelsen og hjælper med at finde materiale frem i bytte for digitale kopier af affotograferingerne.

Mormonerne indtaster de hjembragte informationer i deres online slægtsdatabase, familysearch.org, og her kan medlemmer af organisationen søge afdøde frem og indstille dem til stedfortrædende dåb og andre ritualer, der udføres i templerne.

Mødt med både undren og vrede

Den stedfortrædende dåb er gennem tiden blevet mødt med både undren og vrede. I 1990’erne mødte praksissen heftig kritik fra internationale jødiske samfund, da det kom frem, at mormonerne havde døbt flere ofre for Holocaust. Denne kritik medførte, at mormonerne måtte indskærpe over for deres medlemmer, at de kun måtte indstille navne fra deres egen slægt til dåb i templerne.

Også den katolske kirke har kritiseret den stedfortrædende dåb. I 2001 erklærede Vatikanet ritualet for ugyldig og indførte senere et forbud mod at dele katolske kirkebøger med mormonbevægelsen.

I 2004 kaldte biskop over Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas praksissen for ”åndeligt overgreb”, efter at journalister fra Kristeligt Dagblad var dykket ned i mormonernes dababase og havde fundet flere markante danskere, som var blevet døbt efter døden, heriblandt Grundtvig og H.C. Andersen.

Mormonske ledere måtte igen indskærpe, at medlemmer udelukkende skulle indstille navne fra deres egen slægt til dåb, og at de ikke må indsende navne på berømtheder.

Mormonerne indførte samtidig en funktion på familysearch.org, så kun medlemmer af deres trossamfund kan se, hvem der har fået foretaget de stedfortrædende ritualer. Derfor er det ikke længere muligt for andre at følge med i, om deres forfædre bliver døbt af mormonerne.

Kristeligt Dagblad har imidlertid bedt et medlem af mormonbevægelsen om at bruge sit login til at tilgå familysearch.org og søge en række historiske danskere frem. Det viser sig, at Kaj Munk, Karen Blixen og kong Christian X alle er blevet døbt i mormonernes templer efter deres død. Christian X blev mormondøbt så sent som 2012, flere år efter at mormonerne indskærpede deres retningslinjer for, hvem der måtte indstilles til dåb.

Ifølge Eilif Rosenkilde, kommunikationsansvarlig i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som mormonbevægelsen officielt hedder, kan der være en god forklaring på, hvorfor de tre markante danskere er døbt efter deres død:

”Det kan sagtens være, at de er i familie med en nulevende mormon langt ude. Og hvis de optræder på en mormons slægtstræ, kan de indstilles til dåb,” siger Eilif Rosenkilde.

Han understreger, at den stedfortrædende dåb er tænkt som noget, mormoner kan gøre for at hjælpe deres forfædre i efterlivet. Den afdøde kan så vælge at modtage eller forkaste i efterlivet.

”Vi ønsker jo ikke at træde andre efterkommere over tæerne. Men vi håber også, at vi kan dyrke vores tro på den måde, som vi tænker er rigtigt,” siger Eilif Rosenkilde.

”Det er etisk problematisk”

Men det er betænkeligt, at mormonerne holder fast ved dåb af afdøde. Det mener Morten Bangsgaard, teologistuderende og medlem af Etisk Råd, der finder offentlige arkivers samarbejde om oplysninger betænkeligt:

”Det er etisk problematisk, også selvom der ikke er tale om en overtrædelse af arkivlovgivningen. Derudover opfatter jeg det teologisk mere end betænkeligt, at døbe for længst afdøde. Efterlivet har vi ikke indflydelse på,” siger Morten Bangsgaard og uddyber:

“I vores lutherske tradition kan vi nok velsigne den afdøde, men når præsten ved en begravelse eller bisættelse står bagved kisten, så er det nok for at inkludere den afdøde, men ligeså for at velsigne relationen mellem den afdøde og slægtninge. Længere rækker velsignelsen ikke. Grænsen mellem det dennesidig og hinsidig er tydelig, og vi mennesker har ingen indflydelse på det hinsidige.”

Også provst i Hjørring Provsti Thomas Reinholdt Rasmussen er skeptisk over for teologien bag dåben efter døden.

“Grundlæggende er mormonernes praksis noget teologisk pjat, og den sætter ikke den oprindelige dåb ud af kraft. Men selv hvis vi ser bort fra det teologiske, er det betænkeligt at gøre noget så markant ved folks eftermæle, som de ikke selv har ønsket. Vi har ikke alene love, der beskytter folks gravsteder, vi har også uskrevne regler om at tale pænt om de afdøde,” siger Thomas Reinholdt.

Han mener dog ikke, at danske arkiver skal lukke dørene for de mormonske missionærer:

“Her i landet har vi åbne arkiver, og det skal vi respektere. Så der er intet problem i, at de kommer ind på arkiverne og bruger offentligt tilgængeligt materiale. Det er det, de bruger arkivalierne til, der er problematisk,” siger Thomas Reinholdt.