Prøv avisen

Aarhus-kirke holder AGF-andagt

Sankt Lukas Kirke i Aarhus holder på næste søndag en særlig AGF-andagt i anledning af fodboldholdets første hjemmebanekamp i sæsonen. På billedet takker angriberen Martin Pusic Gud efter at have scoret det afgørende mål for AGF til 2-1 mod FC Helsingør på Ceres Park i Aarhus den 13. april i år. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inden fodboldklubben AGF spiller sæsonens første hjemmebanekamp i næste weekend, vil der være en andagt tilegnet byens hold i Sankt Lukas Kirke i Aarhus. AGF-tilhænger og tidligere biskop synes godt om idéen, mens højskoleforstander og fodboldfan ikke bryder sig om sammenblandingen

Fodboldklubben AGF’s tilhængere råber til dommeren, at han er søn af en prostitueret, hvis han dømmer til fordel for modstanderen. De synger også, at de forfører modstanderholdets koner, og at de i almindelighed forfører kvinder, når de vil. Men i næste weekend vil der lyde frommere strofer fra de berygtede Aarhus-fans. De skal nemlig i kirke.

I forbindelse med et fan- arrangement på Ingerslevs Boulevard i det centrale Aarhus har klubben i samarbejde med Sankt Lukas Kirke arrangeret en såkaldt AGF-andagt. Til denne vil kirken være pyntet i AGF’s blå og hvide farver, og et kor vil synge en kendt AGF-slagsang med en tekst mere egnet til kirken end de førnævnte. Sognepræst Henrik E. Hansen vil prædike over samme sang, og efter velsignelsen vil orglet spille Johann Strauss’ ”Radetzkymarch”, der lyder på Aarhus Stadion, når hjemmeholdet scorer. Der vil også blive sunget salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort” til andagten, som fodboldklubben selv har foreslået kirken at stå for.

Forstander på Rønshoved Højskole Thue Kjærhus er både interesseret i fodbold og i kirken. Men han bryder sig ikke om, at de to bliver forenet i kirkerummet:

”Jeg holder med Liverpool, hvis mest kendte slagsang er en salme. Det er en vidunderlig tradition at synge den inden hver kamp, synes jeg, og jeg ville helt sikkert gå ind for, at kirke og kristendom kunne blive integreret i fodbolden herhjemme, hvis det foregik på stadion for eksempel. Men jeg synes, at det er lidt for poppet, at man pynter kirken i fodboldfarver og synger slagsange derinde,” siger han.

Højskoleforstanderen ser arrangementet som eksempel på en igangværende tendens, hvor folkekirken i forsøget på at være folkelig giver køb på det teologiske indhold. Af andre eksempler nævner han blandt andet spaghettigudstjenester og arrangementet ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus Domkirke sidste år, hvilket var en teaterforestilling, der skulle gentænkte gudstjenesten.

”Man vil gerne give gudstjenesten lidt mere schwung, men når man gør det, ender det ofte med, at man lægger mindre vægt på forkyndelsen og teologien. Man skal forsøge at holde kirken ren fra forstyrrende elementer, som man alligevel kan finde andre steder,” siger Thue Kjærhus, som desuden støtter Vejle Boldklub.

Pastor emeritus Johannes H. Christensen, som engang var sognepræst i Skovshoved Kirke, er betænkelig ved tanken om et fodboldarrangement i kirken. Men han mener godt, at det kan forløbe lødigt. Det kommer blandt andet an på, hvordan præsten griber det an, siger han.

”Men man kan undre sig over, hvorfor lige en fodboldklub skal have sådan et arrangement. Ville en kaninavlerforening også få en kaninavlerandagt, hvis den bad om det? Jeg er med på, at AGF er en vigtig institution i Aarhus, men det samme er ARoS, rådhuset og Morgenavisen Jyllands-Posten. Derfor behøver man ikke markere det i kirken. Kirken skal holde fast på teologien og forkyndelsen, for det er det eneste, den har at byde på,” siger han.

Tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm er AGF-tilhænger og havde gerne deltaget i andagten, hvis han ikke var bortrejst næste weekend. Han er overbevist om, at præsten vil gøre det på en ordentlig måde.

”Der har været ting i kirken, der har været betydeligt mere pjattede og overfladiske end dette. AGF’s sæsonåbning er en festlig dag i hele byen, og det er da positivt, at klubben gerne vil markere det i kirken, hvor man kan synge fornuftige salmer og få et fornuftigt kirkeligt perspektiv på det,” siger biskoppen, der adskillige gange har afvist forespørgsler om at bede for AGF.

”Det kunne jeg aldrig drømme om. Gud har meget mere alvorlige ting at tage sig af end fodbold.”

Sognepræst i Sankt Lukas Kirke Henrik E. Hansen forsikrer, at det hele vil forløbe lødigt. Han er nemlig selv temmeligt konservativ, hvad angår arrangementer i kirken, og er til dels selv overrasket over, at han sagde ja til at forestå andagten.

”Jeg er sådan en gammel mand på 64 år, der ikke er så meget til alle mulige nye, moderne former. Jeg har det godt med den gamle gudstjeneste. Derfor var de andre i kirken, da også ved at falde ned fra stolen, da de hørte, at jeg ville lave en AGF-andagt. Det er meget forudsigeligt, at nogle kritiserer dette. Jeg har sikkert selv været sådan en engang. Men man bør vente med at udtale sig, til man har hørt, hvad jeg rent faktisk vil sige til arrangementet,” siger han.