Allerede i sine tidlige år formåede Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet at skabe interessante avisoverskrifter. Som eksempel kan nævnes 1948, da det kom frem, at kun ni nye teologistuderende ville begynde på uddannelsen i Aarhus modsat de 23 året før.
Rygtet lød, at visse kirkelige retninger havde påvirket de unge til at vælge teologien på Københavns Universitet frem for i Aarhus. Det mente blandt andet det aarhusianske studenterblad Universitas, der skrev, at faldet i ansøgninger skyldtes “visse kirkelige dignitarers” stempling af den aarhusianske teologi som kættersk.
Den udlægning kunne Indre Missions daværende formand, sognepræst Christian Bartholdy, ikke genkende. Men han lagde ikke skjul på, hvad han syntes om det nye fakultet, som han beskrev som ”meget rationalistisk præget”.
”Det glæder mig unægteligt meget, at folk er blevet betænkelige ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus, som simpelthen er en røverkule! De unge, der foretrækker Københavns teologiske fakultet, har min fulde opbakning,” sagde han til Nationaltidende.
Når der i morgen er semesteropstart, fejrer afdeling for teologi på Aarhus Universitet, at studiet har eksisteret i 75 år. Og at meget er sket, siden det i 1948 blev kaldt en røverkule.
Professor, dr.theol. i kirkehistorie Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet har fået sin teologiske kandidatgrad, ph.d-grad og senest sin doktorgrad gennem Aarhus Universitet. Ifølge ham er det lettest at fortælle historien om teologien i Aarhus ved at dele den op i tre perioder.
Første del er ifølge kirkehistorikeren de første 30 år. Denne periode var kendt for sine markante undervisere i form af de fire Aarhus-teologer Regin Prenter, K.E. Løgstrup, P.G. Lindhardt og Johannes Sløk. Til gengæld var der få studerende, og det gav gode arbejdsforhold for de fire professorer, som fik tid til at forske, skrive og deltage i den offentlige debat.
Denne periode markerer uden tvivl fakultetets storhedstid, siger Kurt E. Larsen. Og han mener, at arven fra denne periodes markante skikkelser i staben er blevet ført videre helt op til i dag:
”Teologien i Aarhus har altid været kendetegnet ved at have enkeltpersoner, som rager op i kirkelivet, kulturlivet og den offentlige debat. Det er en arv, der er ført videre fra de markante professorer i de tidligere år, hvor fakultetet var nyt, og hvor det var nødvendigt at hejse fanen for at gøre opmærksom på sig selv.”
Af nuværende ansatte fremhæver han blandt andre professor Svend Andersen, lektor Bo Kristian Holm, lektor Carsten Bach-Nielsen og professor mso Peter Lodberg, som eksempler på teologer, der i tiden er aktuelle i kulturlivet, den offentlige debat og i kirkelivet.
Sidstnævnte Peter Lodberg er enig med Kurt E. Larsen i, at den aarhusianske teologi traditionelt har været god til at gøre sig synlig i offentligheden.
”Der har altid ligget en bestræbelse hos medarbejderne på, at man skal tage formidling meget alvorligt. Som studerende under blandt andre Sløk, Løgstrup og Johannes Aagaard var det tydeligt for mig, at man arbejdede målrettet mod, at teologien skulle have en offentlig karakter. At teologien selvfølgelig skulle blande sig i kirke, kultur og politik,” siger han.
Efter de første 30 år med markante undervisere og få studerende kom 30 gode år for fakultetet. I hvert fald hvad angik antallet af studerende. Det Teologiske Fakultet i Aarhus blev større end det i København, og samtidig blev den teologiske spredning blandt lærerne større, siger Kurt E. Larsen.
”Der var nu ikke bare én teologisk profil, som under de markante Aarhus-teologer, men mange forskellige.”
De seneste 10-15 år har til gengæld været præget af en vis usikkerhed, mener kirkehistorikeren. Selvom optaget har været stigende de seneste år, er teologi i Aarhus igen blevet lillebroderen til teologi på Københavns Universitet, når det gælder antal studerende.
I 2011 blev Det Teologiske Fakultet nedlagt, og i stedet blev teologi til en afdeling under institut for kultur og Samfund. Selvom det ifølge Kurt E. Larsen virker til, at afdelingen er kommet godt videre, medførte sammenlægningen utryghed i forhold teologiens fremtid på universitetet.
Peter Lodberg var afdelingsleder under transformationen. Han var ikke tilfreds, da han blev præsenteret for idéen om at nedlægge fakultetet. Han sagde til den ansvarlige dekan, at han ikke ville forsvare det, men at han selvfølgelig ville arbejde loyalt for, at det måtte fungere.
“Jeg har helt klart den opfattelse, at privilegiernes tid er forbi. Som fakultet har du et særligt omdømme og en sum penge at bruge af. Tingene ligger fast. Nu er vi blevet konkurrenceudsat ligesom så mange andre studier. Det kræver mere arbejde at få bevillinger, men sådan er det jo for alle. Hvis man ser bort fra prestigetabet i ikke længere at være et fakultet, synes jeg faktisk, at vi er kommet styrket ud af sammenlægningen,” siger han.