Prøv avisen
Kirken i verden

Abort er blevet et symbol på det moderne, progressive og sekulære samfund

Denne kulturelle side af abortdebatten var også til stede i Irland, hvor stort set hele det politiske establishment såvel som langt den overvejende del af medierne var for indførelse af fri abort blandt andet med henvisning til at ville gøre Irland til et moderne samfund. På billedet jubler folk, efter et stort flertal i Irland siger ja til, at det skal være tilladt at få abort. Foto: Peter Morrison/Ritzau Scanpix

Med maj måneds folkeafstemning i Irland, der sikrede fri abort, er det katolske land blevet en del af den sekulære, værdipolitiske hovedstrøm i Europa. Dagens abortafstemning i det argentinske parlament vil vise, om det irske resultat smitter af på Latinamerika

Denne sommer har ikke været opmuntrende for modstandere af abort. Den forestående indførelse af fri abort i Irland, når den nødvendige lovgivning er på plads, kan kun tolkes som et nederlag set fra denne fløj. Tilsvarende viser forventningen om, at Nordirland snart følger trop, det massive pres, der lægges på enhver national lovgivning, som fortsat beskytter fostret. Men måske bliver dagens afstemning i det argentinske parlament om fri abort en undtagelse. I de seneste uger har modstandere af abort haft medvind i det latinamerikanske land, ligesom et flertal af parlamentarikerne også skal være modstandere af en liberalisering af abort.

Under alle omstændigheder viser den store internationale opmærksomhed omkring afstemningen i Irland, at abortdebatten for længst har flyttet sig fra ”kun” at være et socialt og juridisk spørgsmål om fostrets og kvindens rettigheder til at være et selvstændigt symbol på det moderne, progressive og sekulære samfund. Politikere og meningsdannere definerer rutinemæssigt fri abort som en positiv værdi på linje med demokrati og menneskerettigheder, mens modstandere af abort nødvendigvis må fremstå som sekteriske og ude af trit med tiden.

Samtidig er det en gammel sandhed, at love ikke bare løser praktiske problemer, men også er kulturskabende og former den måde, mennesker ser sig selv og deres samfund på. De fleste lande i Europa har haft fri abort i årtier, og den aktuelle abortdebat handler derfor også om at retfærdiggøre de valg, man dengang traf som samfund, såvel som de personlige valg, man måtte have truffet siden. Et land, der ikke har fri abort, vil ligesom individer og bevægelser, der går imod abort, uvægerligt være en provokation for resten – ikke mindst fordi man i dag ved så meget mere om fostret og dets udvikling, end man gjorde i 1970’erne og 1980’erne.

Denne kulturelle side af abortdebatten var også til stede i Irland, hvor stort set hele det politiske establishment såvel som langt den overvejende del af medierne var for indførelse af fri abort blandt andet med henvisning til at ville gøre Irland til et moderne samfund. Omvendt kan man trygt forudse, at enhver bestemmelse i den fremtidige lovgivning, der måtte tilgodese lægers, sygeplejerskers og jordemødres ret til at nægte at medvirke ved abort, uvægerligt vil blive opfattet som en provokation og på sigt komme under politisk pres.

Kendetegnende for debatten i såvel Irland som Argentina er det ligeledes, at biskopperne har holdt en lav profil. Det er ikke sket, fordi den katolske kirke har ændret syn på abort, men i erkendelse af, at de seksuelle misbrugsskandaler har svækket kirkens troværdighed. Det er derfor væsentligst lægfolk, der har ført an i ”pro-life”-kampagnen og givet den et demokratisk snarere end hierarkisk præg. Hermed er det også er blevet lettere at rekruttere nye medlemmer blandt mennesker, der er imod abort af humanistiske, filosofiske grunde snarere end af religiøse. Dagens afstemning i Argentina vil vise, om det er en strategi med fremtiden for sig.

Hvordan pave Frans vil adressere udviklingen i Irland, når han besøger landet den 25.-26. august, er et åbent spørgsmål. Anledningen, World Meeting of Families, et internationalt katolsk familiestævne, er for så vidt perfekt, når det drejer sig om at understrege familiens betydning og den optimisme, der ligger i at få børn. Med tanke på fremtiden vil han dog skulle passe på ikke direkte at kritisere udfaldet af forårets afstemning. For det vil krænke en væsentlig del af det irske folk og dets politikere.

Men det modsatte hensyn må også gøres gældende, vil den tabende side mene, for den offentlige debat bør stadig kunne rumme abortkritiske røster. Så måske er det bedste, som Irlands abortmodstandere kan håbe på i denne sommer, at pavens besøg vil understøtte det legitime – politisk som kulturelt – i fortsat at være modstander af abort med henvisning til alles ret til livet.

Trods jubelscenerne, da afstemningsresultatet blev kendt, er de etiske dilemmaer ved abort ikke forsvundet eller blevet mindre.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.