Prøv avisen

Abortmodstandere splittet

Arne Munk har, siden han i 1999 stillede et areal til rådighed for Abortmindelunden i Vedersø, været en markant skikkelse i anti-abortbevægelsen i Danmark. Men nu er det slut med samarbejdet med "Retten til Liv", og Abortmindelunden skal væk, siger han. - Foto: ..

Arne Munk har totalt mistet tilliden til foreningen Retten til Liv. Derfor skal den omstridte abortmindelund i Vedersø væk uanset, hvad Højesteret når frem til i dag

Landets øverste juridiske instans, Højesteret, vil i dag tage stilling til, om den omstridte abortmindelund i Vedersø i Vestjylland skal væk, men uanset udfaldet, synes mindelundens skæbne allerede beseglet med teolog og abortmodstander Arne Munks seneste krav om fjernelse af mindelunden. Bag kravet ligger en dyb splittelse blandt nogle af de markante danske abortmodstandere og det faktum, at Arne Munk i dag totalt har mistet tilliden til anti-abortforeningen Retten til Liv, hvor han selv har siddet i bestyrelsen og været en af dens mest markante fortalere.

Foreningen er blevet følgagtig og stryger i dag samfundet med hårene og er dermed ikke længere den urovækkende kraft, som den har været, forklarer Arne Munk, der i dag ikke længere er medlem af Retten til Liv.

Bag bruddet ligger tillige en dyb utilfredshed med, at Retten til Liv i forbindelse med ændring af sin internet-hjemmeside har nedlagt sit hidtidige debatforum.

Arne Munk var stort set den eneste, der skrev indlæg her, og de blev så personfikserede, svulstige og vulgære, at bestyrelsen besluttede at lukke, men at han nu reagerer ved at ønske Abortmindelunden nedlagt, kommer helt bag på os, siger foreningens landssekretær, Anette Tjørnemark.

Jeg var sammen med Arne Munk i forbindelse med Højesteretssagen i sidste uge, og der var der ingen antydning af, at han ville tage et så drastisk skridt.

Selv siger Arne Munk, at hans uoverensstemmelser med Retten til Liv går to år tilbage, og det fremgår af den korrespondance, han har haft med foreningen, at han allerede i januar truede med at nedlægge Abortmindelunden på grund af uforenelige modsætninger med hensyn til den fremtidige abortstrategi her i landet. Arne Munk kalder nedlæggelsen af hjemmesidens debatforum for en båndlægning af ytringsfriheden.

De personangreb, jeg kom med i mine indlæg, har hverken været injurierende eller kriminelle, men i Retten til Liv lader man tandløst som om, der kun findes ofre og helte i abortspørgsmålet, men ingen skurke og slyngler. Det er dem, jeg har peget på i mine indlæg. Det ville jo være aldeles meningsløst ikke at angribe de mennesker, der står bag hele abortindustrien i Danmark.

Arne Munk mener, at Retten til Liv, som tidligere har markeret sig meget kontant i den offentlige abortdebat med demonstrationer og åbningen af Abortmindelunden, i dag har mistet kampviljen.

I stedet satser man nu på det terapeutiske, som blandt andet kommer til udtryk i foreningens Abortlinie, og det er, som om man har glemt det principielle. Man glæder sig og klapper i hænderne, hver gang man kan redde et eller to børn fra abort, men det svarer jo til, at man ville stille sig tilfreds med, at der kun blev slået tre millioner jøder ihjel i kz-lejrene frem for de seks. Uanset antallet er det jo lige grusomt, og det gælder også aborter. Derfor må vi holde fast ved kampen og det principielle, at den frie abort skal afskaffes, som den skamplet den er for vores samfund.

Anette Tjørnemark tilbageviser Arne Munks anklager om tandløshed med henvisning til, at foreningen så sent som i sidste uge var på barrikaderne med en demonstration i Århus.

Retten til Livs formand, læge Roland Knudsen, der overtog formandsposten tidligere på året, påpeger, at Abortmindelunden i Vedersø er indviet til den treenige Gud:

Vi ser den som en symbolsk gravplads for tusindvis af aborterede børn, som ikke fik en grav, og derfor vil det være sørgmodigt, om mindet om disse børn nu fjernes. Samtidig har mindelunden jo givet os en plads i medierne og dermed været med til at sætte abortspørgsmålet på dagsordenen i den offentlige debat. Så også derfor vil det blive et savn for os, hvis den forsvinder.

Roland Knudsen tilføjer, at foreningen efter sommerferien vil drøfte, om man i givet fald eventuelt kan oprette en abortmindelund et andet sted. Eller måske en netbaseret mindelund.

Samtidig går den tidligere formand for Retten til Liv, sognepræst Orla Villekjær, nu i aktion for at redde mindelunden i Vedersø. Det var ham, der i sin tid fostrede ideen til en abortmindelund, som med sin placering i Vedersø, ikke langt fra Kaj Munks grav ved kirken, og støtten fra sønnen Arne Munk, fra starten blev knyttet tæt til digterpræsten. Mindelunden blev åbnet på 55-årsdagen for mordet på Kaj Munk med en mindesten med Munk-citatet Hvad har de gjort os?

Denne sten vil få lov til at blive stående, uanset Højesterets afgørelse i dag. Retten skal derimod tage stilling til en senere obelisk og et danmarkskort over danske aborter, som Ringkøbing Kommune kræver fjernet. Men med det seneste udspil fra Arne Munk er der nu lagt op til, at det hele skal væk.

Jeg synes, det vil være nærmest blasfemi over for mindet om hans far, hvis Arne Munk også fjerner stenen, kommenterer Orla Villekjær.

Han har nu taget initiativ til et møde efter sommerferien, hvor han vil forsøge at overtale Arne Munk til at opgive sit krav om fjernelse af Abortmindelunden.

Men hvis den videreføres, bliver det nok i et andet regi end hos Retten til Liv. Dem tror jeg Arne helt har tabt troen på, mener Villekjær.

steens@kristeligt-dagblad.dk