I den seneste tid er kirkernes hjælpeorganisationer i både Norge og Danmark kommet under beskydning for at protestere mod USA’s beslutning om at droppe støtten til organisationer, der rådgiver om eller henviser til abort.
I Danmark har sagen fået Indre Mission til at lange ud efter Folkekirkens Nødhjælp, og i Norge har spørgsmålet udviklet sig til en strid mellem to tunge organisationer blandt landets kristne. Under stor opmærksomhed besluttede Kirkens Nødhjælp for nyligt at kæmpe for kvinders ret til abort og lagde samtidigt pres på Kristeligt Folkeparti for at gøre det samme.
”At tro, at et forbud bidrager til færre aborter, taler imod sund fornuft, og den holdning vil koste menneskeliv,” skriver hjælpeorganisationens generalsekretær, Anne-Marie Helland, i et indlæg i avisen Vårt Land.
Partiet har ikke skiftet standpunkt. I en leder i den kristne avis Dagen kritiserer avisen hjælpeorganisationens nye politiske kurs. Avisen rejser blandt andet det spørgsmål, om organisationens ledelse har haft dialog med det kirkelige bagland.
”Har repræsentanterne i ledelsen støtte fra deres egne trossamfund? (…) Det er vigtigt at hjælpe fattige og nødlidende, men heldigvis er der mange organisationer, der magter at hjælpe fødte mennesker uden samtidigt at vende ryggen til dem, der endnu ikke er født,” skriver avisen.
Blandt de kristne trossamfund, der er medejere af Norges største kristne hjælpeorganisation, er den evangelisk-lutherske frikirke, missionskirken, Frelsens Hær i Norge og pinsebevægelsen.
Marius Timmann Mjaaland, der er professor i teologi ved Universitetet i Oslo, vurderer, at sagen kan få flere kristne trossamfund til at trække sig fra samarbejdet med Kirkens Nødhjælp.
”Man skal huske, at organisationen ikke kun hører hjemme i folkekirken, men hviler på et langt bredere kirkeligt mandat. Og der er mange små kristne samfund i Norge, for hvem spørgsmålet om abort er så afgørende en kirkelig identitetsmarkør, at de ikke kan være med længere,” siger professoren.
Han fortæller, at den nye politiske melding udstiller et markant skifte hos Kirkens Nødhjælp.
”Det er helt nyt, at man i den grad politiserer den kirkelige nødhjælp. Det føles for mange provokerende og har splittet kristnes syn på organisationen. Man har tidligere gået ind i kampen mod aids, men at man vil agere udenrigspolitisk aktør på den måde, har vi ikke set før,” siger han.
Marius Timmann Mjaaland vurderer, at det særligt er kristne fra pinse- og missionssamfundene samt den karismatiske bevægelse, som vil droppe raslebøsserne næste gang, der skal samles ind. Han vurderer også, at Folkekirkens Nødhjælp kan møde en lignende reaktion i Danmark, dog i mindre grad.
”Normalt er det kirkelige nødhjælpsarbejde kompromissøgende, men at man nu i Skandinavien har importeret den amerikanske værdikamp, risikerer at undergrave rollen som tværkirkelig hjælpeorganisation,” siger han.
Professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet er enig i, at sagen kan få konsekvenser for den brede tilslutning til de kirkelige hjælpeorganisationer. Særligt i Norge.
”Der er mange, som meget nødigt ser, at deres indsamlingsmidler går til en organisation, der ikke tænker på ufødte mennesker. Det kan også få konsekvenser i Danmark, men de vil være større i Norge, hvor den konservative kristendom traditionelt står stærkere. Abortmodstanden er svagere i Danmark, og derfor får det mindre effekt, selvom der nok er den del, der nu vil foretrække at hjælpe på andre måder,” siger han.