Det er med en vis indforståethed, at Jesus i søndagens prædiketekst fortæller en lignelse om et bryllup. Ti brudepiger vandrer ud for at møde en brudgom, som lader vente på sig. Og da halvdelen af pigerne løber tør for olie til deres lamper, går det hverken værre eller bedre, end at de ikke kommer med til festen.
Men hvorfor er det, at brudepigerne vandrer ud for at møde brudgommen? Hvad er det for en fest, de ikke kommer med til? Og hvorfor bruger Jesus overhovedet et ægteskab som eksempel?
Kristeligt Dagblad har stillet spørgsmålene om datidens bryllupper til Frederik Poulsen, dr.theol. og adjunkt ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Han forklarer, at selvom bryllupsfester optræder flere gange i bibelske tekster, var ægteskaber dengang ikke religiøse, som vi kender dem i kirkerne i dag.
”Ægteskabet var først og fremmest en samfundsbærende institution, der blev bragt i stand som en aftale mellem to familier. Som udgangspunkt var brylluppet ikke nogen entydig religiøs markering,” siger han og understreger, at det dog er svært at sætte meget firkantet op, da religion generelt gennemsyrede samfundet.
Frederik Poulsen fortæller, at vi har relativt få kilder, der beretter om detaljerne i bryllupsceremonien i antikken. Og dem, vi har, stammer hovedsageligt fra samfundets øverste top og ikke fra den almindelige borger.
Ikke desto mindre kan man blandt andet i fortællingerne om patriarkerne i Det Gamle Testamente blive klogere på strukturen i bryllupsceremonierne, som de også må have set ud på Jesu tid i den jødisk-hellenistiske kultur i Mellemøsten. Frederik Poulsen forklarer, at selve bryllupsceremonien foregik i tre faser. Den første var en egentlig forhandling mellem familierne om ægteskabet, og hovedreglen var, at man giftede sig inden for sin egen stamme.
”Selve ægteskabet skete på initiativ af forældrene, hvor det konkret var mændene i familierne, der forhandlede det på plads. Brudgommens familie skulle sikre sig, at kvinden var dydig. Og under ægteskabsforhandlingerne faldt beløbet på den brudesum eller medgift, der typisk var en del af aftalen, også på plads,” siger han.
Hvis familierne kunne nå til enighed, indtrådte næste fase, forlovelsen. Den havde næsten samme status som selve ægteskabet. Forlovelsen kunne godt være en lang affære, ja helt op til flere år.
Derefter kom tredje fase, der var selve bryllupsfesten. Den begyndte ved, at bruden sad hjemme hos sine forældre. På et tidspunkt ville brudgommen dukke op med et følge og tage bruden med til sin egen families hjem, hvor bryllupsfesten foregik. Det er formentlig på det tidspunkt, at handlingen i Jesu lignelse udspiller sig. Men ifølge Frederik Poulsen skal man være varsom med at koble lignelsen for tæt med, hvordan bryllupperne så ud.
”Der har muligvis været en tradition for, at bruden sendte piger ud i forvejen, der skulle hilse brudgommen velkommen. Men det er ikke noget, vi hører om mange andre steder. Derfor er det nærliggende at overveje, om de ti brudepiger, der i den græske tekst optræder som brudejomfruer, snarere repræsenterer bruden selv i lignelsen. Og at bruden i sidste ende symboliserer Jesu menighed, der skal holde sig rede. Teksten er et billedsprog, og det kan sagtens tænkes, at forfatteren har leget lidt med virkeligheden,” siger han.
Brylluppet og ægteskabet bliver flere gange brugt som symboler i Det Nye Testamente. Typisk bliver ægteskabet brugt som et billede på forholdet mellem Kristus og kirken, hvilket også sker i lignelsen om brudepigerne. Andre gange bliver glæden ved en bryllupsfest brugt som et billede på Himmeriget. Men var Jesus også selv gift, siden han flere gange refererede til ægteskabet? Spørgsmålet har med års mellemrum rumsteret i medierne, men ifølge Frederik Poulsen er der ikke noget, der tyder på, at Jesus skulle have haft en hustru.
”Vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men jeg tvivler meget. Jesus fulgte et asketisk ideal om en ensom profet, der lever for sig selv uden for samfundet. Der er med andre ord ikke noget i evangelierne, der siger os, at Jesus skulle have været gift. Til gengæld er der mange tekster, der siger, at den, Jesus inkarnerer, nemlig Kristus, er gift. Men det er altså med kirken eller med menigheden og ikke med en kvinde,” siger han.