En usædvanlig gæst begyndte for et år siden at få sin vante gang på St. Thomas-hospitalet, der ligger ved Themsen over for det britiske parlament.
Det var Justin Welby, ærkebiskoppen af Canterbury. Selvom manden står i spidsen for ikke kun den engelske statskirke Church of England, men også hele det globale anglikanske kirkefællesskab med over 80 millioner mennesker i 165 lande, følte han også afmagten, da stort set hele kloden blev lammet af coronakrisen.
Han ringede til hospitalspræsten og spurgte, om de manglede hjælp, hvilket hun bekræftede.
Fra ærkebiskoppens officielle residens, Lambeth Palace, er der kun fem minutters gang til hospitalet. Her bad Justin Welby sammen med personalet og knælede i bøn ved døende patienters senge i situationer, hvor pårørende kun kunne se dem via en mobiltelefon.
”Hvad jeg har gjort for andre, ved jeg ikke. Men hvad det gjorde for mig er, at det bragte mig tættere tilbage til Gud og tættere på mennesker. Det er nok et af højdepunkterne,” siger Justin Welby i et interview med Financial Times Magazine.
Interviewet finder sted i forbindelse med, at hans bog ”Reimagining Britain” (Nytænk Storbritannien) fra 2018 nu er udkommet i en opdateret udgave, hvor han reflekterer over pandemien.
I kirkens kriseberedskab havde ingen på nogen måde forestillet sig en situation, hvor kirkerne måtte lukke dørene og flytte alle aktiviteter online på ingen tid. Undervejs blev Justin Welby beskyldt af vrede præster for, at han ikke var synlig nok. Og han er ikke uenig.
”Jeg begik fejl nogle gange i begyndelsen, men jeg lærte hurtigt. Jeg pressede ikke hårdt nok på for, at vi kunne holde kirkerne åbne for i det mindste personlige bønner, da vi først lukkede samfundet ned. Vi sagde også, at præster ikke måtte gå ind i kirkerne, og jeg tror personligt, at det var en fejltagelse,” siger Justin Welby, der også måtte forsvare sig, da Church of Englands lovgivende forsamling trådte sammen i juli sidste år.
Men han forklarer også, at han har været ramt af de samme følelser, som så mange andre.
”Der er denne følelse af sårbarhed, og en anerkendelse af, at uventede, ukontrollerbare, intenst skræmmende udefrakommende begivenheder ikke kun sker i lande langt væk.”
Selvom Storbritannien nu er europamester i udrulningen af vacciner og er gået fra at være den sygeste mand i Europa til duksen, så er der stadig en stor ubearbejdet sorg. Kirken anslår således, at mellem seks og otte millioner briter ikke har været i stand til at tage afsked med afdøde familiemedlemmer, venner og bekendte på grund af coronakrisen.
Her trækker den nu 65-årige ærkebiskop på, hvordan han selv mistede et af sine seks børn, den blot syv måneder gamle datter Johanna, i en trafikulykke i 1983.
”Det, man har behov for, er mennesker, man kan tale med og dele følelserne med, samt at holde fast i minderne. Men man har også behov for bønner med klagesang og protest over, hvorfor det skete, hvorfor vi er endt her?”.
I de situationer er det ifølge Justin Welby også på sin plads at være vred på Gud.
”Det er kun menneskeligt. At være vred på Gud er absolut helt fint. Som i salmerne 22, 44 og 88. Der er mange salmer med protest i.”
Selv er Justin Welby altid på arbejde. Han blev ufrivilligt draget ind i balladen om prins Harry og hertuginde Meghan og deres kontroversielle interview med tv-værten Oprah Winfrey. Hertuginde Meghan fortalte sensationelt, at ærkebiskoppen havde viet parret i hemmelighed – men det var bare generalprøven før den store dag. Men Justin Welby anerkender samtidig, at det er svært at være en del af kongehuset. Han kalder rollen ” en livstidsdom uden prøveløsladelse”.
Selv træder han tilbage om senest fem år, når har når aldersgrænsen på 70 år – og så vil han i givet fald være den længst siddende ærkebiskop af Canterbury.