To ud af tre tiltalte medlemmer af foreningen Stop Islameringen af Danmark (Siad) blev i går dømt til at betale ti dagbøder på 200 kroner for deres afbrydelse af andagten under en gudstjeneste i august sidste år. En tredje mand var også tiltalt i sagen, men blev frikendt. De tre demonstranter havde afspillet et muslimsk bønnekald gennem en megafon under gudstjenesten i Roskilde Domkirke, hvorefter biskop Peter Fischer-Møller, der holdt gudstjenesten, måtte afbryde den kirkelige handling for at tale til de demonstrerende.
De tre medlemmer afbrød andagten med muslimske bønnekald, da de var vrede over, at der fremover vil lyde bønnekald fra den nye Ayasofya-moské, der er under opbygning i Roskilde, og som biskoppen offentligt har støttet. Kristine Garde, teolog med speciale i kirkeret, definerer afbrydelsen som ”kraftigt forstyrrende”, og hun er ikke overrasket over, at sagen er endt med bødestraffe.
”Straffeloven indeholder to paragraffer, som beskytter kirken, men det er jo ikke kirkebygningen som sådan, vi taler om her. Sagen handler om at forstyrre kirkegængernes brug af kirken,” siger hun og lægger vægt på, at den paragraf, de tiltaltes sag hører ind under, mest af alt beskytter borgeres ret til at samle sig offentligt. Det er simpelthen et hensyn til kirkegængerne og deres ret til at komme til gudstjeneste i kirken, der vægtes i sådan en sag, og ikke det faktum, at det er foregået i lige præcis en kirke, forklarer hun. Det er den samme lov, man dømmes ud fra, hvis man for eksempel demonstrerer under en offentlig samling i Folketinget.
Hun vurderer tilsvarende, at det ville føre til tiltale efter samme princip, hvis eksempelvis aktivister fra den feministiske gruppe Femen forstyrrede en gudstjeneste i Danmark ved at løbe ind og protestere i bar overkrop, som de har gjort det i Frankrig og Tyskland.
”Så længe der er tale om en bevidst provokation, der forstyrrer en kirkelig handling som gudstjenesten, og så længe sådan en demonstrant ikke rører ved nogle af kirkens genstande, så er der tale om forstyrrelse af ro og orden,” siger hun og understreger, at handlingen skal være bevidst. Kommer en sindsforvirret person til lige så stille at gå nøgen ind i en kirke, er der jo ikke grund til at rejse tiltale, siger Kristine Garde.
Der gælder andre regler, når der ikke er kirkegængere i kirkerummet. Hvis man her foretager sig noget i kirkens rum, som er stødende, eller som krænker kirkens genstande, dømmes man efter en anden paragraf i straffeloven, hvor det i stedet handler om selve kirken og ikke kirkegængerne. Det ses på en sag fra 2015, hvor et par blev dømt til 60 dages ubetinget fængsel for at have sex i tre kirker. Parret havde sex på et alter, hvilket vurderes at være usømmelig omgang med kirkens genstande.
Sidste år optog en pornomodel en film, hvor hun onanerede i en kirke i København, men sagen nåede aldrig frem til domstolen, da kirken ikke ville rejse tiltale.
Hvis de havde, ville kvinden sandsynligvis være blevet tiltalt efter samme paragraf som parret, der havde sex, og ikke for forstyrrelse af den offentlige orden, mener Kristine Garde. Godt nok var der andre kirkegængere til stede, som besøgte kirken, men der foregik ingen gudstjeneste eller anden kirkelig handling, som blev forstyrret af kvindens onani.
”I sådanne sager vil man gerne sende signaler om, at man skal respektere, at genstandene og kirken i sig selv er indviet til kirkeligt brug,” siger hun.
Den aktuelle sag om forstyrrelse af Peter Fischer-Møllers gudstjeneste er dog af en anden karakter.
”Her kan man næsten sige, at eksemplet fra Roskilde Domkirke er lidt grovere end sagen om sex, fordi den har en direkte konsekvens i forhold til de fremmødte kirkegængere ved at afskære dem fra andagten. De genstande, der blev krænket i den anden sag, mister jo ikke deres anvendelighed,” siger teolog Kristine Garde.