Prøv avisen

Afgørelser om konvertitters asyl mangler konsistens

Niels Nymann Eriksen er præst i Apostelkirken på Vesterbro i København. Foto: Rune Evensen/

Sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen vurderer, at Flygtningenævnets måde at afgøre asylsager på stiller konvertitter uden uddannelse dårligere

Det sker, at afviste asylsøgere konverterer til kristendommen og derpå søger at få genoptaget deres sager i Flygtningenævnet. To af de afviste konvertitter har klaget til FNs Menneskeretskomité for at få deres afgørelse omstødt.

Niels Nymann Eriksen, der er præst i Apostelkirken i København, har de seneste år været med til at døbe og undervise cirka 40 asylsøgere. Han mener, at man i Flygtningenævnet bør være varsom med at afvise konvertitsager, hvor konversionen og asylsøgning overlapper og gensidigt påvirker hinanden.

Hvad er de gennemgående træk af Flygtningenævnets troværdighedsvurderinger i konvertitsager?

"Ud fra de sager, vi har kendskab til i Apostelkirken, vurderer vi, at der er en manglende konsistens i Flygtningenævnets afgørelser. I nogle tilfælde lægges der vægt på kendskab til den kristne tros indhold, og i andre tilfælde lægges der vægt på konversionsprocessen og udtalelser fra den døbende præst. Men det er vores opfattelse, at der i de seneste afgørelser er blevet lagt stor vægt på paratviden om kristendom. Det er bekymrende, da det vil favorisere veluddannede asylsøgere, mens analfabeter og andre mere sårbare konvertitter vil fremstå utroværdige i dette lys."

LÆS OGSÅ: Kristne konvertitter klager over Danmark til FN's Menneskeretskomité

Hvorfor konverterer asylsøgere ikke bare, før de søger asyl?

"Det er ofte håbløsheden, der får mennesker til at vende sig til Gud. Når asylsøgerne ikke får opholdstilladelse, slår det benene væk under dem. I den situation søger de nyt håb og en tro, der kan hjælpe dem. Vejen tilbage til islam er ofte blokeret af tidligere ubehagelige oplevelser i hjemlandet. Herefter kommer de i kontakt med kristne på asylcenteret. Som tiden går, når de til et punkt, hvor de ønsker at konvertere til denne nye tro. Der er altså tale om en beslutning, der er fremprovokeret af et nyt afslag på asyl, men som meget vel kan bunde i et oprigtigt ønske om at blive kristen."

Hvordan vurderer man ægtheden af en konversion?

"I troværdighedsvurderingen bør man lægge mere vægt på processen omkring konversionen end på paratviden om kristendommen."

Afvises konvertitter korrekt af Flygtningenævnet, som det ser ud lige nu?

"Nej, desværre ikke altid. Vi har eksempler på mennesker i Apostelkirken, som ikke bare har fulgt det seks måneder lange optagelsesforløb, men som er dybt personligt engageret i den kristne tro. Der er nogle af dem, som alligevel har fået afslag, fordi Flygtningenævnet ikke har fundet deres konversion troværdig."

Er der ikke en reel mulighed for, at asylsøgere konverterer kun for at få asyl?

"Jo, og det gør problematikken kompleks. Der er behov for en kritisk troværdighedsvurdering, men det kræver en meget stor omhu fra asylmyndighedernes side. Flygtningenævnet skal passe på med at være for skeptiske over for asylsøgere, der først er konverteret efter deres afslag. Der er ofte noget mere eksistentielt på spil for mange af de mennesker. Konvertitterne oplever, at det kristne fælleskab bidrager med noget værdifuldt til deres ellers håbløse situation. Men selvfølgelig kan jeg ikke udelukke, at der findes personer, som kun gør det for at få asyl."

Hvad kan Flygtningenævnet gøre for at forbedre situationen?

"De kan uddanne deres sagsbehandlere til at få en dybere forståelse af, hvad konversion er. Derudover synes jeg, at Flygtningenævnet bør overveje at bruge konsulenter, som ikke selv er aktører på området. Konsulenter, der har en specialviden, og som derfor kan vurdere troværdigheden af den enkelte asylsøgers konversion."