Høje udmeldelsestal og en faldende dåbsprocent. Det er to tendenser, som i disse år vækker bekymring i den danske folkekirke, der arbejder på, hvordan danskerne anno 2017 gøres opmærksomme på kirkens relevans i deres liv. Det sker blandt andet med tilbud om babysalmesang til børnefamilierne, koncerter og samtalesaloner for de unge og diverse herre- og kvindeklubber for voksne.
Og det er et fint arbejde, men folkekirken skal passe på, at det ikke skygger for en anden af folkekirkens store udfordringer – hvis ikke den største – i dag, siger Steen Skovsgaard, som i dag stopper som biskop over Lolland-Falsters Stift.
”Folkekirken skal ikke kun arbejde for at være relevant for mennesker i dag, men også for en fordybelse og besindelse på, hvad det er, vi tror på. Vi må ikke have så travlt med at skabe liv og babysalmesang, at vi glemmer det arbejde. Jeg er da glad for den store medlemskreds, folkekirken har, men for mig er det i teologien, det sner.”
Som eksempel nævner Steen Skovsgaard de teologiske debatter om opstandelse og reinkarnation, der er dukket op de seneste år, samt de samtaler, han selv har haft med stiftets folkekirkemedlemmer. Engang holdt han et arrangement med 80 deltagere, som først deltog i en fælles gudstjeneste og derefter drøftede tro i grupper.
”Jeg blev meget forbavset over, at jeg lige havde talt indforstået om, hvad vi tror på som kristne, og så derefter oplevede, at den klangbund, jeg talte ind i, var meget diffus. New age, reinkarnation og jeg ved ikke hvad, var en del af den tro, de havde som almene folkekirkekristne,” siger han og tilføjer, at han derfor tror, der ligger en stor opgave i at lytte til og undervise folkekirkemedlemmer i kristendom.
Biskoppens bekymring møder opbakning hos lektor i almen teologi på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck, som har skrevet bøger med afsæt i de seneste års teologidebatter.
”Folkekirken har et stort forkyndelses- og formidlingsproblem, som skyldes, at den fælles forståelse mellem den og befolkningen er eroderet, og derfor har den ikke længere meningsfulde og relevante svar på det, der interesserer mennesker i dag. Den kan tale om synd og nåde, men stort set ingen tror på syndens realitet eller spørger efter en nådig Gud. I sin famlen efter at gøre sig relevant på nye måder, bliver ukristelige fænomener blandet sammen med kristendommen. Hvis folk vil have spiritisme eller hestetelepati, kan de få det. Folkekirkens store opgave er i stedet at tænke teologien forfra og finde ud af, hvordan evangeliet kan gøres relevant for folk i dag. Det teologiske problem løser dåbskampagner og aktiviteter ikke.”
Fremtidsforsker og sognepræst i Sct. Matthæus Kirke i København Birgitte Kragh Engholm ser dog ikke grund til bekymring.
”Danskernes måde at blande religioner på er også udtryk for en åbenhed og søgen hos danskerne, som giver os historisk gode muligheder for at forkynde det kristne budskab, hvis vi bare bygger bro mellem evangeliet og deres eksistensfortællinger. Det fuldstændigt afgørende er, at vi som præster ikke selv går med på deres forestillinger eller lefler for laveste fællesnævner. Men jeg tror ikke, at løsningen er at undervise dem i, hvad der er og ikke er en del af det kristne budskab. Moderne mennesker lader sig ikke belære,” siger hun.
Ifølge Lolland-Falsters Stifts nye biskop Marianne Gaarden udelukker folkekirkens arbejde med at møde mennesker med åbenhed og dialog ikke et stort fokus på kirkens budskab.
”Det at have aktiviteter, der appellerer til andre grupper af mennesker end dem, der kommer i kirke til højmessen om søndagen, ser jeg netop som en måde at imødekomme den store uvidenhed om kristendom på. Der ligger en stor opgave i at formidle det kristne budskab på en måde, så folk kan se og spejle sig i det i dag og ikke bare ser det som en 2000 år gammel historie. Så længe præster sørger for at have fokus på det kristne budskab i deres arbejde, behøver teologien ikke blive udvandet på grund af andre kirkelige aktiviteter.”8